betydningsfulde sager

Hvor længe kan der kræves erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

Karsten Høj har ført en række sager for lands­ret og Højeste­ret, der vedrø­rer hvor­når skade­vol­der rime­lig­vis kan bremse den løbende erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste ved at udbe­tale erstat­ning for midler­ti­digt eller varigt erhverv­sev­ne­tab. Der har gennem tiden været mange konflik­ter omkring, hvor­når retten til erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste stop­per i forhold til, hvor­når man så er beret­ti­get til erstat­ning for varigt erhverv­sev­ne­tab. Hoved­for­må­let med ændrin­gen i 2002 af disse regler i erstat­nings­ansvars­lo­ven var, at der ikke måtte opstå et ”hul” i skade­lid­tes dækning af sit indtægtstab, men efter vores opfat­telse har forsik­rings­sel­ska­berne (og på det sene­ste også patientska­de­myn­dig­he­derne) forsøgt at standse beta­lin­gen af tabt arbejds­fortje­ne­ste på et alt for tidligt tids­punkt for at undgå at skulle betale store erstat­nings­be­løb.

I en sag ført af Karsten Høj i 2008 slog Højeste­ret imid­ler­tid — og i over­ens­stem­melse med vores syns­punkt — fast, at det ikke i sig selv brin­ger forplig­tel­sen til at erstatte tabt arbejds­fortje­ne­ste til ophør, at den skade­lidte må anta­ges at lide af et varigt erhverv­sev­ne­tab, som også skal erstat­tes. Der skal fore­ligge et forsvar­ligt grund­lag for det konkrete skøn og udbe­ta­les erstat­ning i over­ens­stem­melse hermed. Er sagen fore­lagt Arbejds­ska­desty­rel­sen til vurde­ring, skal der derfor beta­les tabt arbejds­fortje­ne­ste frem til det tids­punkt, hvor styrel­sens udta­lelse afgi­ves. I modsat fald skal skade­vol­der – ifølge Højeste­rets dom – selv fore­tage en konkret vurde­ring på et forsvar­ligt grund­lag og udbe­tale erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i over­ens­stem­melse hermed.

Dommen præci­se­rede dermed, at forhol­det mellem retten til erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste og retten til erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning er sådan, at den ene erstat­ning skal afløse den anden. Den erstat­ning, der gives for det midler­ti­dige eller varige erhverv­sev­ne­tab, skal derfor gives på et sådan forsvar­ligt niveau, at erstat­nin­gen (der skal dække den skade­lid­tes erhverv­sev­ne­tab resten af den pågæl­den­des erhvervsak­tive liv) tager behø­rigt højde for også den skade­lid­tes frem­ti­dige varige erhverv­sev­ne­tab.

Læs vores nyhed om sagen her.

I en noget senere sag fra 2013 også ført og vundet af Karsten Høj udtalte Højeste­ret supple­rende til sin tidli­gere prak­sis, at en såkaldt mini­mums­vur­de­ring (= en vurde­ring om, at skade­lidte har et erhverv­sev­ne­tab på mindst 15 %) ikke er tiltræk­ke­lig til at stoppe forplig­tel­sen til at betale erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste. Der skal fore­ta­ges et kvali­fi­ce­ret skøn – også selvom det kun er midler­ti­digt – over skade­lid­tes fakti­ske, varige erhverv­sev­ne­tab.

Læs vores nyhed om denne sag her.

På det sene­ste har det så været omdis­ku­te­ret i patientska­desa­ger, hvil­ken betyd­ning det har for kravet på varigt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, at patien­ten enten før eller under patientska­de­myn­dig­he­der­nes sags­be­hand­ling er afgået ved døden, eller at patien­ten på skades­tids­punk­tet kun var nogle måne­der fra folke­pen­sions­al­de­ren.

Om sidst­nævnte spørgs­mål, har Karsten vundet en sag i Højeste­ret i marts 2016, som slår fast, at en patient har krav på erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab, selvom pågæl­dende på grund af sin alder, ville være holdt op med at arbejde inden­for få måne­der efter tids­punk­tet for patientska­de­myn­dig­he­der­nes afgø­relse om erstat­ning.

Patientska­de­myn­dig­he­derne havde – 2 måne­der før patien­tens formodede pension­s­tids­punkt i novem­ber 2011 – tilkendt ham erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste fra hans lønop­hør og frem til pension­s­tids­punk­tet. Samti­dig gav de afslag på erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning. Under rets­sa­gen vurde­rede Arbejds­ska­desty­rel­sen, at der senest ved patien­tens over­gang til efter­løn i april 2011 var grund­lag for at fast­sætte erhverv­sev­ne­ta­bet til 75 %. På den baggrund fandt Højeste­ret det bevist, at det på afgø­rel­ses­tids­punk­tet i septem­ber 2011 var muligt at fast­sætte mandens erhverv­sev­ne­tab til 75 %. Det gjorde ifølge Højeste­ret ingen forskel, at manden på det tids­punkt måske kun ville have haft 2 måne­der tilbage på arbejds­mar­ke­det, hvis patientska­den ikke var sket.

Dommen er udtryk for, at der efter erstat­nings­ansvars­lo­ven ikke er hjem­mel til undlade at tilkende skade­lidte erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab, hvis skærings­tids­punk­tet mellem tabt arbejds­fortje­ne­ste og erhverv­sev­ne­tab er indt­rådt, og at man ikke som et alter­na­tiv kan yde yder­li­gere erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste for en frem­ti­dig peri­ode.

Læs vores nyhed om denne sag her, hvor der også refe­re­res til en sag fra januar 2016, der tillige er ført af Karsten Høj. I den sag var patientska­den først blev anmeldt efter, at patien­ten var død. Højeste­ret fandt derfor, at patientska­de­myn­dig­he­derne havde gjort ret i at yde erstat­ning for tabt arbejds­fortje­ne­ste frem til døds­tids­punk­tet og afslå erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab

Advo­kat Karsten Høj har endnu en patientska­desag, som vedrø­rer samme tema. I den sag traf Patien­ter­stat­nin­gen i første omgang en forkert afgø­relse om aner­ken­delse af patientskade. Den blev ændret efter klage til Anke­næv­net. I mellem­ti­den var patien­ten afgået ved døden på grund af den forsin­kede behand­ling for kræft. Spørgs­må­let er heref­ter, hvil­ken betyd­ning dette skal have for fast­sæt­tel­sen af erstat­nin­gen for patien­tens midler­ti­dige og varige indtægtstab. Højeste­ret behand­ler den sag den 8. novem­ber 2016.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev