Højesteret har den 6. december d.å. truffet afgørelse i en principiel sag mellem Danmarks Lærerforening og Sønderborg Kommune. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt forflyttelsen af en tjenestemandsansat lærer inden for hendes tjenestested var en tjenestebefaling, som ikke var omfattet af afgørelsesbegreb i forvaltningslovens § 2, eller afgørelse der forudsatte en forudgående partshøring og efterfølgende begrundelse. Baggrunden var følgende. En tjenestemandsansat lærer havde forrettet tjeneste 27 år på samme skole og blev på baggrund af en indberetning fra skolelederen flyttet 3 km til en nærliggende skole. Hun bibeholdte samme løn og øvrige ansættelsesvilkår. Forflyttelsen var begrundet i samarbejdsproblemer, som af skolelederen blev angivet at stamme fra den pågældende lærer. Et flertal på 5 ud af 7 højesteretsdommere lagde til grund, at der var tale om en afgørelse i medfør af forvaltningslovens § 2, således, at der forud for forflyttelsen burde have været partshøring i medfør af forvaltningsloven § 19, ligesom afgørelsen burde have været begrundet i medfør af forvaltningslovens § 24. Højesteret mente dog ikke, at der var pligt til en videregående partshøringspligt end den, der er omfattet af forvaltningslovens § 19. Der blev ikke tilkendt nogen kompensation, idet Højesteret lagde vægt på, at den pågældende ikke havde lidt noget økonomisk tab, og fordi der ikke forelå sådanne krænkende omstændigheder, at dette kunne begrunde kompensationsbeløbet. Afgørelsen fra Højesteret er på linje med en forudgående udtalelse fra Folketingets Ombudsmand og er udtryk for, at Højesteret har givet medhold i en udvidet forståelse af afgørelsesbegrebet.

Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Peter Breum, der førte sagen for Danmarks Lærerforening.