Østre Landsret har ved dom af 24 april 2015 dømt Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende, at arbejdsskadesikringslovens særregel – § 17 a – om fastsættelse af midlertidig erhvervsevnetabserstatning til personer, der er visiteret til fleksjob men endnu ikke er blevet ansat i et fleksjob, også skal gælde, selvom man ikke modtager ledighedsydelse, men i stedet særlig ydelse eller kontanthjælp.

Sagens tema var, om der – som fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 170-11 – skal være forskel på fastsættelsen af midlertidigt erhvervsevnetab til personer, der er visiteret til fleksjob og venter på fleksjob.

Arbejdsskadestyrelsen, som sagen var anlagt mod, gjorde gældende, at der skal være forskel. Kun de personer, som modtager ledighedsydelse, mens de venter på at blive ansat i et fleksjob, skal have udmålt sit midlertidige erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslovens særregel i § 17a. De personer, som modtager kontanthjælp eller særlig ydelse (som blev afskaffet pr. 1. januar 2013), mens de venter, skal have udmålt sit midlertidige erhvervsevnetab efter lovens hovedregel i § 17.

Som begrundelse herfor henviste Arbejdsskadestyrelsen til Ankestyrelsens principafgørelse nr. 170-11, som styrelsen som underinstans var bundet af, og til ordlyden af §17a, hvor det om  sammenligningsgrundlaget ved beregningen af tabets størrelse alene er anført ”ledighedsydelsen” – og således ikke tillige kontanthjælpen eller den særlige ydelse.

FOA Fag og Arbejde, som førte sagen for et medlem, gjorde gældende, at der ikke skal være forskel. Det har ikke været lovgivers hensigt, at der skulle være forskel. Særreglen i § 17a er indført for at undgå, at personer, der er berettiget til fleksjob, bliver overkompenseret, og dette hensyn gør sig gældende over for alle fleksjobvisiterede, uanset om de modtager ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse, mens de venter på at blive ansat i et fleksjob.

I øvrigt er disse personers rettigheder og pligter de samme i henhold til aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven uanset betegnelsen på den indkomst, som de har ret til, mens de venter på et fleksjob – alle skal stå til rådighed for arbejde, alle skal have lavet en jobplan, alle skal løbende møde til jobsamtale på jobcentret, alle har ret til uddannelse m.m.

Østre Landsret udtalte i dommen, ”at arbejdsskadesikringslovens § 17a, stk. 3 (nu stk. 4), jf. stk. 1, efter sit formål må forstås således, at bestemmelsen finder anvendelse i forhold til alle personer, der er visiteret til – og står til rådighed for – fleksjob, og som i kraft heraf modtager offentlig ydelse i form af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse i perioden indtil ansættelse i fleksjob.”

Landsretten hjemviste derfor sagen til arbejdsskademyndighederne, som nu skal fastsætte erstatningen i overensstemmelse med denne fortolkning og således efter særreglen i § 17a.

Kommentar:

Dommen har primært betydning for de tilskadekomne, der helt eller delvist som følge af en arbejdsskade er blevet visiteret til fleksjob men ikke umiddelbart har haft ret til ledighedsydelse men derimod til anden offentlig ydelse i form af kontanthjælp eller særlig ydelse, mens de har ventet på at blive ansat i et fleksjob.

Det vides endnu ikke om dommen ankes.

Eventuelle spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Birgitte Filtenborg (bf@elmer-adv.dk), som førte sagen for FOA Fag og Arbejde, eller til Søren Kjær Jensen (skj@elmer-adv.dk).