Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og ‎whistleblowerordninger

Justits­mi­ni­ste­riet har sendt Betænk­ning nr. 1553 om offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed og whist­le­blower­ord­nin­ger i høring.

En bedre under­støt­telse af offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed er en prio­ri­tet for rege­rin­gen. Det indgår blandt andet som et punkt i rege­rings­grund­la­get fra ‎‎2011. På den baggrund nedsatte rege­rin­gen i 2013 et udvalg med henblik på, at der i 2014 skulle afgi­ves en betænk­ning. Hoved­træk­kene i betænk­nin­gen, der nu lidt forsin­ket er sendt i høring, er følgende:

  • Et enigt udvalg har fundet, at der er behov for en fort­sat og løbende infor­ma­tions­ind­sats om offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed, og er i den forbin­delse kommet med forslag til en række mulige initi­a­ti­ver, der kan tages både lokalt og fra centralt hold.
  • Udval­gets fler­tal peger på, at der ikke er behov for at lovgive om offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed eller meddel­e­ret. Udval­get er ikke enigt om, hvor­vidt der bør gennem­fø­res en yder­li­gere ansæt­tel­ses­ret­lig beskyt­telse af offent­ligt ansatte, herun­der i forhold til godt­gø­rel­ses­ni­veau og bevisbyrde.
  • For så vidt angår whist­le­blower­ord­nin­ger har et enigt udvalg fundet, at der ikke bør gennem­fø­res lovgiv­ning. Udval­get anbe­fa­ler i stedet, at det i den enkelte myndig­hed over­ve­jes, om det er hensigts­mæs­sigt, at etab­lere en intern whist­le­blower­ord­ning. Udval­get har i den forbin­delse opstil­let nogle gene­relle retnings­linjer om, hvor­dan whist­le­blower­ord­nin­ger i den offent­lige forvalt­ning kan etab­le­res og administreres.

Betænk­nin­gen kan læses her.

Emnet er meget aktu­elt. Offent­ligt ansatte kan med rette føle sig utrygge ved udtale kritik af sin arbejds­gi­ver. Her på konto­ret har vi over de senere år haft flere sager om offent­ligt ansat­tes ytringsfrihed:

  • En højt­pla­ce­ret embeds­mand udtalte, at en kommu­nes forvalt­ning var ulov­lig. Der blev også klaget til det kommu­nale tilsyn, der i vidt omfang frifandt kommu­nen. Han blev afske­di­get under henvis­ning til den frem­satte kritik.
  • En daglig leder af et center, havde på et møde med ledelse og medar­bej­dere, kriti­se­ret ledel­sen for økono­mi­ske nedskæ­rin­ger. Den pågæl­dende blev afske­di­get under henvis­ning til illoyalitet.
  • En lærer havde på et lærer­møde udtalt sig nega­tivt om imple­men­te­rin­gen af skolere­for­men. Den pågæl­dende fik en tjene­ste­lig advarsel.

Et vægtigt fler­tal i udval­get afvi­ser yder­li­gere regler til sikring af offent­lig ansat­tes ytrings­fri­hed, men fore­slår i stedet interne regler for en whist­le­blower­ord­ning. Vi har til gode, at se hvor­dan det imple­men­te­res. Umid­del­bart er det vanske­ligt at få øje på, at offent­ligt ansatte kan se frem til bedre beskyt­telse mod ansæt­tel­ses­ret­lige repres­sa­lier, når de udta­ler sig offent­ligt, men det bliver spæn­dende at følge.

Udval­gets kommis­so­rium af 3. okto­ber 2013 kan læses her. Det inde­hol­der blandt andet følgende opga­ver for udvalget:

  • rede­gøre for udvik­lin­gen for offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed og meddel­e­ret med afsæt i betænk­nin­gen ‎fra 2006 om offent­ligt ‎ansat­tes ytringsfrihed,
  • vurdere, om der er behov for lovgiv­ning på områ­det, herun­der om der bør ske en lovfæ­stelse af gældende ret om offent­ligt ansat­tes ytrings­fri­hed og meddeleret,
  • kort­lægge eksi­ste­rende whist­le­blower­ord­nin­ger i den offent­lige forvaltning,
  • belyse fordele og ulem­per ved whist­le­blower­ord­nin­ger i den offent­lige forvalt­ning og i forlæn­gelse heraf vurdere beho­vet for sådanne ordninger,
  • vurdere, hvor­dan offent­ligt ‎ansat­tes ytrings­fri­hed kan under­støt­tes. Udval­get skulle i den forbin­delse over­veje beho­vet for yder­li­gere lovre­gu­le­ring på området.‎