DFL får medhold i, at det vil være i strid med overenskomsten på forsikringsområdet at indføre bonusbestemmelse, der udløses ved et generelt fald i medarbejdernes samlede sygefravær

Et forsik­rings­sel­skab ønskede at indføre en bonu­s­ord­ning for medar­bej­derne i et forsik­rings­sel­skab.

Som led i bonu­s­ord­nin­gen indgik fem krite­rier, der hver skulle vægte med 20%. Bestem­mel­sen var formu­le­ret som følger:

Udvik­ling i syge­fra­væ­ret
Såfremt der i bonus­pe­ri­o­den konsta­te­res et fald i medar­bej­der­nes gennem­snit­lige (eget) syge­fra­vær (sammen­lig­net med et forud­gå­ende år), udlø­ses 20 point. Såfremt syge­fra­væ­ret har været uændret eller stigende, udlø­ses ikke point.

Af overenskomst mellem DFL og FA frem­går i § 5 følgende bestem­melse om bonustil­læg:

§ 5 Bonustil­læg

Stk. 1. For medar­bej­dere i funk­tio­ner, der inde­hol­der arbejds­op­ga­ver, der kan målfast­sæt­tes, kan selskab og perso­na­le­for­e­ning aftale regler for udbe­ta­ling af bonustil­læg.

Stk. 4. Den mellem selska­bet og perso­na­le­for­e­nin­gen indgå­ede aftale må ikke inde­bære, at medar­bej­de­ren tilde­les person­lige mål, der i sig selv har ansæt­tel­ses­ret­lige konse­kven­ser ved mang­lende målop­fyl­delse. Bonustil­læg­get kan optje­nes på grup­pe­ba­sis, hvor der er forret­nings­mæs­sig basis herfor. Afta­len kan ikke tilsi­de­sætte den overenskomst­mæs­sige fast­satte afløn­ning, arbejds­tids­reg­ler mv.

Parterne var enige om, at de i forbin­delse med indfø­rel­sen af denne overenskomst­be­stem­melse i 1997 ikke drøf­tede spørgs­må­let om, hvor­vidt nedbrin­gelse af medar­bej­der­nes syge­fra­vær kunne være et krite­rium for tilde­ling af bonus.

DFL fandt, at bonus­be­stem­mel­sen var i strid med overenskom­sten og indbragte spørgs­må­let til afgø­relse ved faglig vold­gift. DFL fik medhold.

Opman­den udtalte, at det efter ordly­den af overenskomst­be­stem­mel­sen findes mest nærlig­gende at forstå bestem­mel­sen såle­des, at de krite­rier, der kan indgås aftale om i en loka­laf­tale om bonus, knyt­ter sig til et målbart resul­tat af de arbejds­op­ga­ver, som medar­bej­derne udfø­rer, og ikke til, om de møder på arbejds­plad­sen for at udføre deres arbejds­op­ga­ver.

Heru­d­over anførte opman­den følgende:

På tids­punk­tet for overenskom­stens indgå­else var det ikke almin­de­ligt – om over­ho­ve­det fore­kom­mende – at belønne medar­bej­dere enkelt­vis eller kollek­tivt for et lavt syge­fra­vær, og noget sådant ople­ves i dag som kontro­ver­si­elt for fagbe­væ­gel­sen, der som i denne sag kan påpege mere prin­ci­pi­elle spørgs­mål i rela­tion til bl.a. det psyki­ske arbejds­miljø på arbejds­plad­sen og udstø­de­lse af syge medar­bej­dere, som kan tale imod et sådant krite­rium i en bonu­s­ord­ning.

Som følge heraf fik DFL medhold i, at det oven­for cite­rede krite­rium var i strid med indhol­det af overenskom­sten.

Sagen blev ført af advo­kat Jacob Golds­ch­midt på vegne DFL. Spørgs­mål kan rettes til Jacob Golds­ch­midt.

Advokat Jacob Goldschmidt

Jacob Goldschmidt

Partner

Direkte: +45 3367 6797