I dag vedtager Folketinget en særlov for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Mange hjemvendte soldater med psykiske gener har først søgt hjælp hos læge eller psykolog meget længe efter hjemkomsten fra en international mission. Soldaterne har derfor haft svært ved at bevise, at deres psykiske gener skyldes de oplevede hændelser under udsendelsen som soldat.

Særloven lemper kravet til beviset for den tidsmæssige sammenhæng, og Arbejdsskadestyrelsen skal nu træffe ny afgørelse i flere end 500 sager, som tidligere er blevet afvist.

Der er tale om meget komplekse sager, og arbejdsskademyndighedernes behandling af disse sager har gennem flere år været udsat for hård kritik.

Den private og uafhængige fond, Soldaterlegatet, initierede derfor sidste år en kvalitativ undersøgelse af den praksis, som havde udviklet sig for ”soldater-sagerne”. Undersøgelsen blev lavet af Elmer & Partnere.

Undersøgelsens hovedkonklusioner var;

1. Arbejdsskademyndighederne foretager en alt for restriktiv vurdering, når det skal fastlægges, hvornår soldaten må antages at være blevet psykisk syg, og dermed om der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelser under udsendelsen som soldat og udviklingen af psykisk sygdom.


2. Arbejdsskademyndighederne foretager en yderst mangelfuld vurdering, når det skal fastlægges, om der er årsagsmæssig sammenhæng mellem udsendelsen som soldat og udviklingen af sygdom. Dette er også forklaringen på, at kun 34 sager om psykisk sygdom hos soldater er blevet forelagt for Erhvervssygdomsudvalget i en periode på 7 år fra 2005 til 2011. Af de 34 forelagte sager blev 20 sager anerkendt.


3. En korrekt bevisvurdering af både tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng stiller store krav til sagsoplysningen, men arbejdsskademyndighederne fremskaffer ikke alle tilgængelige og nødvendige oplysninger, inden der træffes afgørelse.

Med dagens vedtagelse af særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, må det forventes, at en del af de tidligere afviste sager nu vil blive anerkendt. Man regner med ca. 110 anerkendelser og derefter ca. 20 om året efter særloven.

Særloven løser dog langt fra alle problemerne:

1. Arbejdsskadestyrelsen må nu, hvor der skal træffes ny afgørelse i flere hundrede tidligere afviste sager, lave en grundig og systematiseret oplysning af sagerne og fremfor alt en korrekt bevisvurdering. Ellers starter der blot en ny byge af klage- og retssager.


2. Arbejdsskademyndighederne må nu – modsat tidligere – tillægge det betydning, dels hvad nære pårørende kan forklare, og dels hvordan soldatens tilværelse har været siden hjemkomsten. 


3. Derudover bliver det særligt afgørende, at et stort antal af sagerne nu – modsat tidligere – bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering.

Vi vil nøje følge den kommende udvikling dels gennem de sager, som vi selv fører, og dels gennem den orientering, som Beskæftigelsesministeren har lovet, at Arbejdsskadestyrelsen skal give Folketinget hvert kvartal i indeværende år.

Læs mere her: Nyhed 23. maj 2013 og Nyhed 21. juni 2013.

Henvendelse kan ske til advokat Birgitte Filtenborg på 3367 6773 eller Karsten Høj på 2083 0378.