Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
02.01.2025

Mød Jakob Buch-Jepsen, Partner og advokat (H)

Jakobs sagsportefølje spænder bredt og angår alle sagstyper inden for straffe-, klage-, tjenestemands- og forvaltningsretten i hele Danmark, Færøerne og Grønland.

Jakob arbejder som forsvars- og bistandsadvokat i alle almindelige straffesager, herunder  som bisidder i tjenestemandsforhør og kommissioner, herunder i Kommisionenen om SKAT og Tibet 2 kommissionen.

Jakob repræsenterer mange offentligt ansatte, herunder bl.a. soldater, officerer, jernbanepersonale, lærere og politifolk.

 

Det er Jakobs opfattelse, at folk i offentlig tjeneste bærer et stort ansvar på deres skuldre og i mange henseender også af denne grund er særligt sårbare i relation til strafferetssystemet og det er derfor hans vision at værne om deres retssikkerhed og derved sikre, at de opnår det bedste forsvar eller det bedste sikkerhedsnet, hvis de skulle blive underkastet en strafferetlig forfølgning eller udsat for en mulig forbrydelse, såsom vold, trusler, chikane, stalking eller injurier.

 

Foruden sit daglige advokathverv er Jakob også engageret i øvrige sammenhænge, der har gavn af hans mangeårige erfaring med straffesager. 

 

Senest var Jakob en del af den af regeringen og Folketinget nedsatte Scandinavian Star Task Force, hvor han som ansvarlig styrergruppemedlem fik til opgave at være med til at lede arbejdet med at undersøge reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star, samt myndighedernes ageren i sagen. 

 

Jakob er desuden medejer af True Crime Agency, hvor han som forfatter, foredragsholder og podcastdeltager formidler de erfaringer, han undervejs i sin karriere har gjort sig med fokus på navnlig de udfordringer, der opstår, når man i sin dagligdag beskæftiger sig med sager, der for mange kun kendes gennem fængende avisartikler.

Jakob Buch-Jepsen har mere end 23 års erfaring med arbejde inden for straffesagsområdet

Ud af de 23 års erfaring, er mere end 16 år ansat i anklagemyndigheden, herunder de sidste knap 10 år som politiassessor, senioranklager/specialanklager, fra 2012-20218 som souschef og i flere perioder som fg. advokaturchef i advokaturen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

 

Jakob har i sit virke som anklager ført en lang række af medieomtalte og højt profilerede straffesager, herunder blandt andet flere terrorsager, sagen om trippel-drabene på Frederiksberg og ubådssagen.

 

I dag er Jakob Buch-Jepsen partner ved Elmer Advokater med møderet for Højesteret, hvorunder han i sin egen virksomhed, Advokatfirmaet Jakob Buch-Jepsen, varetager kontorets straffesager som forsvarer med et team bestående af fire personer med advokat/juridiske samt administrative kompetencer.

 

På baggrund af sit mangeårige virke inden for politiet og i anklagemyndigheden har Jakob et indgående og dybtgående kendskab til, hvilke arbejds- og efterforskningsmetoder, der gøres brug af i straffesager og har arbejdet med mange forvaltningsretlige problemstillinger.


Partner,
Møderet for Højesteret

Læs vores seneste indlæg her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor.


Flere nyheder
Om os