4 DOMME FRA HØJESTERET OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Der er hos alle virk­som­he­der og myndig­he­der i øjeblik­ket et massivt fokus på person­da­ta­loven samt behand­ling af personoplysninger, fordi persondataforordningen – med navn­lig et helt andet bøde­ni­veau end vi før har set i Danmark for behand­ling af oplys­nin­ger – vil få fuld virk­ning pr. 25. maj 2018.

Datoen for ikraft­træ­del­sen nærmer sig med hastige skridt, mens alle bestræ­ber sig på at være i såvel teknisk som orga­ni­sa­to­risk fuld compli­ance, når dagen oprin­der.

Samti­dig rejser den gældende lovgiv­ning en række inter­es­sante problem­stil­lin­ger, og hvor indhol­det af de rele­vante regler faktisk ikke vil ændre sig nævne­vær­digt med den nye person­da­ta­for­ord­ning.

 

BERETTIGET VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Eksem­pel­vis har Højeste­ret i tirs­dags afsagt en dom om en kommu­nes ret til at parts­høre borge­rens arbejds­gi­ver om helbreds­mæs­sige oplys­nin­ger, der var tilgået kommu­nen i forbin­delse med en afgø­relse om stop af syge­dag­penge.

Højeste­ret udtalte, at arbejds­gi­ve­ren havde part­s­sta­tus i sagen, fordi den påtænkte afgø­relse om stop af syge­dag­penge ville inde­bære, at arbejds­gi­ve­ren ikke længere ville være beret­ti­get til at modtage dagpen­gere­fu­sion. Kommu­nen var derfor forplig­tet til at parts­høre arbejds­gi­ve­ren, og vurde­rin­gen af, om der var tale om en beret­ti­get vide­re­gi­velse, skulle derfor vurde­res i lyset af reglerne i forvalt­nings­lo­ven og de undta­gel­ser, der gælder for parts­hø­ring.

Parts­hø­ring kan bl.a. undla­des, hvis partens inter­esse i at få kend­skab til oplys­nin­gerne for at vare­tage sine inter­es­ser i sagen findes at burde vige for afgø­rende hensyn til bl.a. andre private inter­es­ser. Om denne afvej­ning måtte der ifølge Højeste­ret lægges vægt på, at der var tale om person­føl­somme oplys­nin­ger om borge­rens psyki­ske helbredstil­stand, men også at den inde­holdte beskri­velse måtte anta­ges at svare til, hvad der er forholds­vis almin­de­ligt for en person, der er syge­meldt som følge af en krise­til­stand efter en uansøgt afske­di­gelse, at den påtænkte afgø­relse var bebyr­dende for arbejds­gi­ve­ren, at ledel­sen, der modtog oplys­nin­gerne ved arbejds­gi­ve­ren havde tavs­heds­pligt, og at oplys­nin­gerne havde væsent­lig betyd­ning for vugge­stu­ens mulig­hed for at vurdere kommu­nens grund­lag for at træffe afgø­relse om stop af syge­dag­penge.

Med henvis­ning hertil fandt Højeste­ret parts­hø­rin­gen beret­ti­get og dermed også vide­re­gi­vel­sen beret­ti­get i henhold til reglerne i person­da­ta­loven, idet de henvi­ser til lovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Denne bestem­melse inde­hol­der en adgang til uden samtykke at behandle følsomme oplys­nin­ger, hvis behand­lin­gen er nødven­dig for, at et rets­krav kan fast­læg­ges gøres gældende eller forsva­res. Efter prak­sis omfat­ter bestem­mel­sen bl.a. offent­lige myndig­he­ders behand­ling af oplys­nin­ger som led i myndig­heds­u­dø­velse.

Højeste­rets afgø­relse under­stre­ger, at man ved vurde­rin­gen af offent­lige myndig­he­ders behand­ling af personoplysninger i forbin­delse med deres sags­be­hand­ling, nødven­dig­vis må læse reglerne for person­da­ta­loven i lyset af også de forplig­tel­ser, der gælder for myndig­he­derne efter andre regler – herun­der forvalt­nings­lo­vens regler og prin­cip­per.

 

PERSONDATALOVEN I ANSÆTTELSESRETTEN I ØVRIGT

Ved behand­ling af helbreds­op­lys­nin­ger inden for ansæt­tel­ses­ret­ten vil det også være rele­vant at gøre sig betyd­nin­gen af ex funk­tio­nær­lovens § 5 for ikke at tale om helbreds­op­lys­nings­lo­ven og forskel­s­be­hand­lings­lo­ven klart.

Herom kan henvi­ses til eksem­pel­vis Højeste­rets dom af 29. septem­ber 2016. Her skulle Højeste­ret tage stil­ling til Banedan­marks indhen­telse af læge­op­lys­nin­ger i forbin­delse med afske­di­gel­sen af 3 tjene­ste­mænd. Højeste­ret udtalte, at helbreds­op­lys­nings­lo­ven ikke fandt anven­delse, men at Banedan­mark havde hand­let i strid med d særlige regler, der gælder for afske­di­gel­sen af tjene­ste­mænd. I samme sag note­rede Højeste­ret sig desu­den , at parterne var enige om, at Banedan­mark ved at behandle og gemme oplys­nin­gerne tillige havde hand­let i strid med reglerne i person­da­ta­loven, som altså gælder ved siden af. Højeste­ret fandt imid­ler­tid ikke grund­lag for at tilkende tjene­ste­mæn­dene en tort­godt­gø­relse, fordi vide­re­gi­vel­sen kun var sket til en snæver kreds, og fordi det ikke havde haft indfly­delse på den mate­ri­elle afgø­relse om afske­di­gel­sen.

I sin dom af 4. februar 2015 fandt Højeste­ret heller ikke grund­lag for at tilkende en afske­di­get medar­bej­der tort efter § 26a i erstat­nings­ansvars­lo­ven. Medar­bej­de­ren var blevet bort­vist på en mistanke om, at hun havde vide­re­gi­vet fortro­lige oplys­nin­ger fra arbejds­gi­ve­ren til sin samle­ver, der søgte patent inden for samme område. Medar­bej­de­ren påstod sig tilkendt tort, idet hun gjorde gældende, at arbejds­gi­ve­ren uberet­ti­get havde gennem­gået bl.a. hendes mails­konto – herun­der hendes private mail­kor­re­spon­dance – med henblik på at få afdæk­ket sin mistanke.

Højeste­ret fandt ikke grund­lag for bort­vis­ning, men heller ikke grund­lag for at tilkende tort for arbejds­gi­ve­rens gennem­gang af mails. I spørgs­må­let om kræn­kel­sen af de private mails henvi­ste Højeste­ret til, at det frem­gik af grund­la­get ansæt­tel­ses­for­hol­det, at mail­kor­re­spon­dance via arbejds­gi­ve­rens syste­mer tilhørte arbejds­gi­ve­ren, at arbejds­gi­ve­ren derfor kunne dispo­nere over mail­sene, at medar­bej­derne dog forud­sat­tes at markere private mails i emne­fel­tet, at medar­bej­de­ren i det konkrete tilfælde ikke havde gjort dette på nogen af de gennem­gå­ede mails, at det efter Højeste­rets vurde­ring heller ikke i øvrigt var muligt på forhånd at afgøre, om der var tale om private mails, at gennem­gan­gen af mail­kor­re­spon­dan­cen blev fore­ta­get af en nærmere afgræn­set person­kreds, som bestod af perso­ner med fornø­den faglig indsigt til at vurdere, om der var tale om forret­nings­hem­me­lig­he­der, at de pågæl­dende endvi­dere blev pålagt at under­skrive en fortro­lig­hed­ser­klæ­ring for at sikre, at de ikke vide­re­gav fortro­lige oplys­nin­ger, at gennem­gan­gen blev målret­tet efter formå­let med under­sø­gel­sen, og at det ikke var godt­gjort, at arbejds­gi­ve­ren havde gennem­gået mails af privat karak­ter i videre omfang end nødven­digt for at kunne udskille den rele­vante korre­spon­dance i forhold til under­sø­gel­sens formål.

Som eksem­pel på tilken­delse af tort for over­træ­delse af person­da­ta­loven kan til gengæld henvi­ses til Højeste­rets dom af 27. maj 2011. Her havde en tidli­gere arbejds­gi­ver uberet­ti­get vide­re­gi­vet oplys­nin­ger om en tidli­gere medar­bej­ders mulige alko­hol­mis­brug i forbin­delse med, at en poten­tiel ny arbejds­gi­ver skulle indhente en refe­rence på den pågæl­dende. Højeste­ret udtalte, at et ikke nærmere speci­fi­ce­ret samtykke til at indhente refe­ren­ce­op­lys­nin­ger hos en tidli­gere arbejds­gi­ver som udgangs­punkt ikke kunne anta­ges at omfatte følsomme personoplysninger, at den tidli­gere arbejds­gi­ver også måtte vide, at oplys­nin­gen kunne være stærkt skade­lig for den tidli­gere medar­bej­der, lige­som medar­bej­de­ren gentagne gange havde bestridt oplys­nin­gen og direkte havde anmo­det sin tidli­gere arbejds­gi­ver om at stoppe spred­nin­gen af rygter om et alko­hol­mis­brug. Højeste­ret fandt på den baggrund vide­re­gi­vel­sen i strid med § 7 i person­da­ta­loven og pålagde den tidli­gere arbejds­gi­ver at betale en tort på 25.000 kr.

 

PERSONDATALOVEN HAR MANGE FACETTER

Sagerne viser, at data­be­skyt­tel­ses­om­rå­det ikke blot inde­hol­der en hel del teknisk lovgiv­ning, der retter sig mod nødven­dige sikker­heds­krav, herun­der proce­du­rer i forbin­delse med eksem­pel­vis adgangs­krav, slet­ning og forsen­del­ser. Reglerne inde­hol­der også en række bløde retlige stan­dar­der, der forud­sæt­ter en helt konkret bedøm­melse af, i hvil­ket omfang det i det hele taget er nødven­digt at behandle og vide­re­give en given perso­nop­lys­ning, og i hvil­ket omfang man som data­ansvar­lig har en reel og beret­ti­get inter­esse i behand­lin­gen sat over for den regi­stre­rede inter­esse heri. Det kræver ikke bare sund fornuft og en respekt­fuld tilgang til behand­ling af personoplysninger, men også et godt over­blik over både person­da­ta­loven og de øvrige gældende regel­sæt, som nødven­digt spil­ler ind på den afvej­ning.

Og de grund­læg­gende prin­cip­per for denne afvej­ning vil ikke ændre sig nævne­vær­digt med den nye person­da­ta­for­ord­ning.

 

KONTAKT

Spørgs­mål til sagerne, person­da­ta­loven eller spørgs­mål om person­da­ta­om­rå­det i øvrigt, kan rettes til Kira Kolby Chri­sten­sen.

Advokat Kira Kolby Christensen

Kira Kolby Christensen

Partner

Direkte: +45 3367 6793