Østre Landsret har i en kendelse af 15. september 2022 afvist at nedsætte de af byretten pålagte advokatomkostninger i en sag, hvor selskabet før hovedforhandlingen havde tilbudt forsikringstageren at forlige sagen med et resultat, som – næsten – svarede til forsikringstagerens subsidiære påstand og til domsresultatet. Da forligstilbuddet ikke havde omfattet forsikringstagerens krav på renter og omkostninger, fandt retsplejelovens § 312, stk. 4 ikke anvendelse.
Den underliggende retssag angik forsikringstagerens fortsatte ret til forsikringsydelser. Subsidiært påstod forsikringstageren, at selskabet skulle anerkende, at han fortsat var berettiget til halv erhvervsudygtighedsrente, og at allerede forfaldne ydelser skulle tillægges renter efter forsikringsaftalelovens § 24. Ved dommen fik forsikringstageren medhold i sin subsidiære påstand, og retten pålagde selskabet at betale 200.000 kr. i advokatomkostninger.
Selskabet kærede omkostningsafgørelsen med påstand om, at omkostningsbeløbet skulle nedsættes til et lavere beløb, fordi selskabet før hovedforhandlingen havde tilbudt forsikringstageren at forlige sagen ”på 50% dækning”.
Forsikringstageren påstod byrettens omkostningsafgørelse stadfæstet med henvisning til, at selskabets forligstilbud ikke havde omfattet hans krav på renter og omkostninger, og at retsplejelovens § 312, stk. 4, derfor ikke fandt anvendelse. Hertil bemærkede selskabet, at der implicit i forligsdrøftelserne lå et tilbud om dækning af sagsomkostninger og krav på renter, hvilket forsikringstageren bestred.
I præmisserne til kendelsen anførte landsretten, at selskabet ikke havde tilbudt forsikringstageren, hvad der tilkom ham inklusive renter af allerede forfaldne ydelser i medfør af forsikringsaftalelovens § 24 og sagsomkostninger, og at retsplejelovens § 312, stk. 4, derfor ikke fandt anvendelse. Med denne begrundelse stadfæstede landsretten som nævnt byrettens afgørelse.
”Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der tilkommer denne, skal modparten erstatte den tabende part udgifterne ved den derefter følgende del af processen.” Dette følger af bestemmelsen i retsplejelovens § 312, stk. 4.
Som beskrevet i Kommenteret Retsplejelov, 10. udg., 2018, side 814, det ifølge retspraksis en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at det fremsatte forligstilbud også omfatter dækning af sagsomkostninger og renter.
I overensstemmelse hermed fastslår Landsretten i kendelsen, at retsplejelovens § 312, stk. 4, ikke finder anvendelse i et tilfælde, hvor forligstilbuddet ikke eksplicit har omfattet sagsomkostninger og renter, når forsikringstageren har nedlagt påstand herom, og når disse krav blev del af domsresultatet; for i så fald har den tabende part jo ikke tilbudt modparten, ”hvad der tilkommer denne”, men kun en del af dette.
Henvendelser vedrørende sagen kan rettes til advokat og partner Gert Willerslev.