Elmer Advokater har for nyligt fået medhold i en sag for en klient, om retten til at få påbegyndt en sag om forhøjelse af mellemste førtidspension til højeste førtidspension. Københavns Kommune og Ankestyrelsen havde tidligere givet afslag.
Borgeren var disponeret for forskellige psykiske lidelser som angst, personlighedsforstyrrelser og OCD, der var forværret over årene. Derudover havde hun en række fysiske problemstillinger med blandt andet kraftigt nedsat hørelse og blindhed på det ene øje grundet en tidligere blodprop.
Kvinden havde derfor aldrig været i stand til at gennemføre en uddannelse og havde stået uden for arbejdsmarkedet siden 1983.
I juni 1999 blev hun tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, som senere på baggrund af Højesterets dom af 22. december 1999 blev ændret med tilbagevirkende kraft af Det Sociale Nævn afgørelsen, så hun i stedet fik mellemste førtidspension.
I oktober 2012 traf Københavns Kommune afgørelse om afslag på påbegyndelse af sag om forhøjelse af hendes pension fra mellemste til højeste førtidspension. Ankestyrelsen stadfæstede senere afslaget efter klage herover. Kvinden var i forbindelse med ansøgningen om at få påbegyndt en sag om forhøjelse af pensionen ikke blevet arbejdsprøvet, og det måtte derfor tolkes som udtryk for, at kommunen ikke fandt det nødvendigt at arbejdsprøve hende, da de fortsat var af den opfattelse, at hun ikke havde en resterende arbejdsevne i behold. Vi argumenterede derfor for, at sagen alene skulle vurderes på baggrund af de lægelige oplysninger.
Under sagen gjorde vi gældende, at kvindens erhvervsevne var nedsat til det ubetydelige, idet der over årene alene var sket en forværring af hendes tilstand. Samtidigt gjorde vi gældende at dette var lægeligt dokumenteret, og at dette var tilstrækkelig dokumentation for, at kvinden havde ret til at få påbegyndt en sag om forhøjelse af pensionen.
Retten fandt, at det på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse kunne fastslås, at kvindens arbejdsevne var nedsat til det ubetydelige uden mulighed for forbedring. Retten lagde vægt på de lægelige oplysninger om, at behandling af kvindens psykiske problemer med antipsykotisk medicin alene ville hjælpe hendes livskvalitet og ikke erhvervsevnen. Retten fandt desuden, at det forhold at der ikke var iværksat nogen arbejdsprøvning fra kommunens side siden tilkendelsen af førtidspension i 1999, ikke kunne føre til noget andet resultat.
Retten fandt således, at betingelserne for at få påbegyndt en sag om forhøjelse af førtidspensionen var opfyldte, hvorfor kvinden var berettiget hertil med virkning fra oktober 2012.
Bevisbyrden i en sag som denne er vanskelig at løfte for borgeren, der skal godtgøre, at uanset hvilken foranstaltning eller behandling, som kunne iværksættes, så resterer der ikke nogen erhvervsevne, og at erhvervsevnen er ubetydelig uden mulighed for forbedring.
Det er vores opfattelse hos Elmer Advokater, at retten med rette lagde vægt på, at det var dokumenteret, at alle behandlingsmuligheder var udtømte, og at kvinden derfor ikke havde en resterhvervsevne, hvorfor den var nedsat til det ubetydelige uden mulighed for bedring.
I den konkrete sag havde Ankestyrelsen givet afslag på at påbegynde sag om forhøjelse af pension med henvisning til, at betingelserne for højeste førtidspension ikke var opfyldte. Sagen var imidlertid ikke oplyst i relation til betingelserne for tilkendelse af højeste førtidspension, men kun i relation til at få påbegyndt sag om forhøjelse af pensionen, og det glæder derfor at se, at retten rettede op på den materielt forkerte afgørelse, som Ankestyrelsen havde truffet.
Dommen blev ikke anket, og Ankestyrelsen genoptog efterfølgende sagen og traf afgørelse i overensstemmelse med dommen. Efter en kort sagsbehandling i kommunen blev borgeren tilkendt højeste førtidspension med tilbagevirkende kraft fra 30. oktober 2012.
Spørgsmål til sagen kan rettes til Mie Andersen, der førte sagen på vegne af pensionsansøgeren.