Christian blev i sidste uge interviewet til radioprogrammet “Stegger & Toft”.
Temaet var selskabernes brug af overvågning. Her kunne Christian bl.a. fortælle om de sager, vi fører, hvor kunder får standset deres dækning, efter selskabet har overvåget dem.
En forsikringsordning er et risikofællesskab, hvor det er vigtigt, at der kun ydes dækning til dem, der opfylder betingelserne. Overvågningen er dog problematisk, da materialet ofte mangler nuancer og derved skaber gråzoner, som selskaberne konkluderer for hurtigt (og forkert) på, hvilket ankenævnets praksis da også viser.