Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
15.12.2014

Ankestyrelsen igen dømt til at anerkende, at de ikke havde været berettiget til at foretage fradrag efter formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2 (tidligere § 13)

Elmer & Partnere


Den konkrete sag:

En politimand fik et kraftigt træk i fingrene på den højre hånd, da han i forbindelse med en hurtig indstigning i en bil gled i noget olie og greb fat i overkanten af den åbne bildør med fingrene, og hang med hele sin vægt. Om aftenen og nogle dage efter sov og snurrede det i hånden, og efter et par måneder fremkom der en ærteformet knude i håndfladen. Det var vurderingen, at der var tale om kuskefingre (dupuytrens kontraktur). Ud over den lille knude var symptomerne en mindre strækkemangel ved lille- og ringfingeren samt tidsvise smerter ved belastning af hånden.


Arbejdsskadestyrelsen gav i første omgang afslag på anerkendelse med henvisning til, at hændelsen ikke kunne forårsage kuskefingre. Men efter klage og indhentelse af yderligere lægelige oplysninger anerkendte styrelsen smerter i hånden som følge af hændelsen, men vurderede det samlede påviste mén til at være under 5 %, hvilket blev påklaget.


Ankestyrelsen stadfæstede afslaget på varigt mén, men med begrundelsen, at det samlede påvist mén var 5 % for smerter i hånden samt strækkemanglen og fortykkelsen i håndfladen, og at den væsentligste årsag til ménet var kuskefingre, som med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af arbejdsskaden.


Sagen blev indbragt for retten og forelagt Retslægerådet.


Rådet udtalte blandt andet, at der var tegn på kuskefingre-lignende forandringer i håndfladen.


Der var ifølge rådet ikke egentlig evidens for en sammenhæng mellem et håndtraume og udviklingen af kuskefingre, men der var enkelte teorier om, at en mikroruptur af bindevævspladen i hånden efter et traume kunne føre til udviklingen af kuskefingre.


En eventuel relation mellem traumet og de kuskefingre-lignende forandringer var ifølge rådet af hypotetisk karakter. Det tidsmæssige sammenfald mellem traumet og debut af symptomer kunne ifølge rådet tale for en sammenhæng, hvorimod fraværet af synlige forandringer i håndfladen umiddelbart efter, talte imod en væsentlig læsion af bindevævspladen i hånden som årsag til den efterfølgende udvikling.


Rådet omtalte tillige, at der hos mange patienter var en klar genetisk disposition til udvikling af kuskefingre. Sygdommen optrådte dog ikke i politimandens familie. Rådet pegede endvidere på en række andre mulige udløsende faktorer, men med en betydelig svagere evidens. Rådet kunne derfor ikke svare på, hvad der mest sandsynligt kunne være årsag til politimandens kuskefingre.


Byretten dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at følgerne af den anerkendte arbejdsskade svarede til det påviste varige mén på 5 %.


Elmer & Partneres kommentarer:

Dommen viser, at der er tale om en tung bevisbyrde, når arbejdsskademyndighederne skal godtgøre, at et påvist varigt mén eller tab af erhvervsevne med overvejende sandsynlighed ikke er en følge af en anerkendt arbejdsskade.


Selv i tilfælde, hvor der ifølge den lægefaglige viden alene er en hypotetisk mulig sammenhæng mellem en arbejdsskade og et påvist varigt mén, men sagens omstændigheder i øvrigt bidrager til, at en sammenhæng ikke kan udelukkes, kan det føre til, at der er en formodning for årsagssammenhæng.


Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Filip Augustin Hansen (fah@elmer-adv.dk), som førte sagen på vegne Politiforbundet for den skadelidte.


Flere nyheder
Om os