Østre Landsret frifandt i dom af 18. januar 2010 Det Sociale Nævn i Hovedstaden i sag anlagt af en borger, der havde ansøgt om dækning af betydelige merudgifter til tandbehandling, der er forårsaget en meget sjælden medfødt sygdom.

Udgifterne til den ekstraordinære tandbehandling blev i første omgang skønnet til 100.000 kr., men er løbet op i i alt godt 160.000 kr.

På grund af en mindre likvid formue, gav Kommunen afslag på at dække tandbehandlingsudgifterne efter den trangsbestemte bestemmelse i aktivlovens § 82, og gav ligesom Det Sociale Nævn afslag på dækning efter servicelovens § 100, fordi der ikke er hjemmel til eller praksis for at dække tandbehandlingsudgifter efter denne bestemmelse.

Der er enighed om, at den pågældende var omfattet af den personkreds, der kan få dækket merudgifter i medfør af servicelovens § 100, og at merudgifterne er forårsaget af lidelsen.

Østre Landsret frifandt Det Sociale Nævn med henvisning til, at det følger af fast administrativ praksis, at behandlingsudgifter, herunder udgifter til tandbehandling, ikke er omfattet af servicelovens § 100.

Landsretten henviste endvidere til, at udgiften efter lovbestemmelsens ordlyd og ud fra det såkaldte sektoransvarlighedsprincip skal dækkes i sundhedssektoren. Der er imidlertid ikke i sundhedsloven hjemmel til at dække disse merudgifter til tandbehandling, og dermed må borgeren selv betale.

Sagen var oprindeligt på foranledning af Det Sociale Nævn og med støtte fra den øverste administrative myndighed, Ankestyrelsen, henvist til Landsretten som principiel.

Civilstyrelsen har nu bevilget fri proces til ankesagen i Højesteret.

Udfaldet af sagen kan have betydning for ret mange mennesker med samme eller lignende særlige lidelser, der medfører behov for ekstraordinær tandbehandling.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Karsten Høj, der fører sagen for borgeren.