Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
17.02.2021

Patienterstatningen tilkender for første gang erstatning for dødsfald efter covid-19 smitte på plejehjem

Kathrine Frøkjær

Af nyhed 17. februar 2021 fremgår det, at Patienterstatningen har anset det for mere end 50 % sandsynligt, at en beboer på et plejehjem blev smittet som følge af sundhedsbehandling (og dermed ikke ved kontakt med besøgende), og at det var årsagen til, at hun døde. Det berettiger til erstatning formentlig til dækning af begravelsesudgifter. Advokat Karsten Høj har udtalt sig om denne afgørelse i artikel i Jyllands Posten, der kan læses her (betalingsartikel).


Det kan måske godt overraske, at det er en mulighed. Men sundhedsbehandling på bl.a. plejehjem kom ind under patienterstatningsordningen ved lovændring 1. juli 2018. Der er anmeldt 56 sager om smitte på plejehjem og sygehuse. Det vil formentlig blive mange flere. Hvis den afdøde efterlader sig ægtefælle, vil denne formentlig være berettiget til overgangsbeløb på 177.000 kr. og forsørgertabserstatning med 316.500 kr.


Flere nyheder
Om os