Ankenævnet for Forsikring har den 10. august 2022 afsagt tre principielle kendelser om ulykkesforsikringens dækning af skader opstået i forbindelse med fødsel. Ankenævnet fandt i to af tilfældene, at klageren havde været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand.
Ankenævnet for Forsikring har tidligere taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en fødselsskade kan betegnes som et ulykkestilfælde, i forsikringsretlig forstand jf. blandt andet ANK 69.484 og 82.321. Ifølge ankenævnets tidligere praksis var en fødsel ikke udtryk for en ”pludselig hændelse, der forårsager personskade” og derfor ikke et dækningsberettigende ulykkestilfælde.
Denne praksis er imidlertid blevet tilsidesat med ankenævnskendelserne ANK 98037, ANK 97804 og ANK 97976, hvor nævnet i to af sagerne pålagde selskaberne at anerkende, at klageren havde været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand.
ANK 98037 og ANK 97804
Klageren havde i det ene tilfælde under en fødsel fået en bristning af endetarmens eksterne lukkemuskel og havde efterfølgende fået konstateret skade i bækkenbunden, jf. ANK 98037. I det andet tilfælde havde klageren gener i halebenet efter fødslen, idet var halebenet blevet udsat for et stort tryk fødslens pressefase (på under 20 minutter), jf. ANK 97804. I begge sager havde selskabet afvist at yde erstatning under henvisning til, at klageren ikke havde været udsat for et ulykkestilfælde, som var dækket af forsikringen.
Ved stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne havde været udsat for en pludselig hændelse i forsikringsbetingelsernes forstand, henviste ankenævnet til Højesterets afgørelse i den principielle ”løberdom”, U2018.7H, hvor Højesteret udtalte, at “Den definition af et ulykkestilfælde, der anvendes i de foreliggende forsikringsbetingelser, er bred. Det hænger navnlig sammen med anvendelsen af ordet ‘hændelse’ og det forhold, at det ikke er en betingelse, at årsagen til ulykkestilfældet er udefra kommende påvirkning eller ydre omstændigheder, ligesom det efter vores opfattelse heller ikke er en betingelse, at der er opstået noget usædvanligt, uventet eller tilfældigt i forbindelse med skadens indtræden. Den hændelse – initialpåvirkning – som har ført til skaden, skal dog være sket pludseligt“. Højesteret fandt, at ”[..] definitionen på et ulykkestilfælde må anses for også at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår personskade“.
Nævnet fandt, at klagerne under fødslen havde været udsat for en pludselig, kraftig og relativ kortvarig påvirkning og derfor havde været udsat for en ulykke. I tilslutning hertil bemærkede nævnet, at der under en fødsel er store kræfter i gang, som kan være egnede til at forårsage personskade, og nævnets flertal bemærkede, at en fødsel adskiller sig fra en dagligdagshændelse.
Selskaberne blev herefter pålagt at anerkende, at klagerne, som havde pådraget sig skade under en fødsel, havde været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand. Skaderne var således omfattet af ulykkesbegrebet i ulykkesforsikringen.
Læs hele kendelserne her:
ANK 98037: https://ankeforsikring.dk/adm-ankenaevnet/Sider/viewdoc.aspx?CN=98037
ANK 97804: https://ankeforsikring.dk/adm-ankenaevnet/Sider/viewdoc.aspx?CN=97804
ANK 97976
Klageren havde efter en fødsel fået nedsunken blære og tarm efter en ”lang presseperiode”, hvor barnets hovedstilling havde ligget forkert i en stor del af pressefasen. Selskabet havde afvist at yde dækning under henvisning til, at ulykkesdefinitionen ikke var opfyldt, eftersom fødslen ikke var en pludselig hændelse. Endvidere henviste selskabet til, at hændelsen skulle adskille sig fra personskaden.
Ankenævnet henviste igen til Højesterets præmisser i ”løberdommen” og fandt herefter, at klageren ikke havde bevist, at hun under fødslen havde været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning) som årsag til den nedsunkne blære og tarm. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at klageren havde oplyst, at pressefasen var af en varighed, som gik langt ud over normalen, idet ”den faktiske pressefase var pågående i 140 minutter samlet [..]”. Endvidere lagde nævnet vægt på, at barnets hovedstilling ikke i sig selv kunne betragtes som en initialpåvirkning som hovedårsag til generne.
Samlet set fandt ankenævnet således, at skaden i den pågældende sag ikke var omfattet af ulykkesbegrebet i ulykkesforsikringen.
Læs hele kendelsen her:
ANK 97976: https://ankeforsikring.dk/adm-ankenaevnet/Sider/viewdoc.aspx?CN=97976
Elmers bemærkninger
Ankenævnets kendelser markerer en ændring af gældende ankenævnspraksis om, hvorvidt en fødselsskade skal anerkendes som et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Henset til Højesterets præmisser i ”løbersagen” var praksisændringen forventelig.
Kendelserne viser, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en hændelse (en initialpåvirkning), der kan karakteriseres som pludselig, og som kan adskilles fra personskaden.
Det er vores forventning, at kendelserne vil bidrage til, at visse skadestilfælde, som før faldt udenfor ulykkesdefinitionen, nu vil falde indenfor og skal anerkendes som dækningsberettigende.
Spørgsmål kan rettes til advokat og partner Gert Willerslev.