Redning af menneskeliv er en fast del af flere faggruppers arbejdsliv, f.eks. læger, ambulancereddere og brandfolk. Men nødsituationer kan opstå pludseligt, og det kan nogle gange være nødvendigt, at man som almindelig borger griber ind og hjælper en person i livsfare.
af advokatfuldmægtig Tanja Bust Overgaard.
Redning af menneskeliv er en fast del af flere faggruppers arbejdsliv, f.eks. læger, ambulancereddere og brandfolk. Men nødsituationer kan opstå pludseligt, og det kan nogle gange være nødvendigt, at man som almindelig borger griber ind og hjælper en person i livsfare. Skulle man komme til skade i forbindelse med redning af menneskeliv kan man få erstatning gennem arbejdsskadesystemet – uanset om man var på arbejde mens hændelsen skete.
Ankestyrelsen har i en ny principmeddelelse (PA 9-24) præciseret, hvornår en skade opstået i forbindelse med redning af menneskeliv kan anerkendes som en arbejdsskade.
Reglerne herom er inddelt i tre forskellige persongrupper:
1. Personer, der forsøger at redde menneskeliv i arbejdstiden, hvor redning af menneskeliv er en naturlig del af deres arbejde, f.eks. læger, brandvæsnet, ambulanceredder, livredder m.m. Denne persongruppe er omfattet af ASL § 2, og dermed er det arbejdsgiverens forsikringsselskab, der skal dække erstatningsydelserne.
2. Personer, der forsøger at redde menneskeliv i sammenhæng med deres arbejde, uden at redning af menneskeliv er en naturlig del af arbejdet. De typiske eksempler herpå er forsøg på at redde en kollega eller en tilfældig forbipasserende i livsfare, mens man selv er på arbejde. Denne persongruppe er omfattet af ASL § 4, stk. 2, nr. 3, og i disse tilfælde kan arbejdsgiverens forsikringsselskab få refunderet erstatningsydelserne af statskassen.
3. Personer, der forsøger at redde menneskeliv, hvor det er helt uden forbindelse til arbejdet. Hændelsen er altså sket i fritiden. Disse tilfælde er omfattet af ASL § 4, stk. 2. nr. 4, og her er det statskassen, der udbetaler erstatningsydelserne.
Hvornår er der tale om forsøg på redning af menneskeliv?
Det er ikke enhver situation, der kan anses som et forsøg på at redde liv. Ankestyrelsens principmeddelelse fastslår, at hændelsen skal have indebåret en truende livsfare for en eller flere personer, og at personskaden skal være opstået i forsøget på af afværge denne livsfare. Der skal således være nær tidsmæssig og geografisk tilknytning mellem ulykken og den hændelse, der nødvendiggjorde den reddende indsats, for at ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade.
I principmeddelelsen anerkender Ankestyrelsen det f.eks. som en arbejdsskade, at en fodermester kom til skade, da han forsøgte at redde sin bevidstløse kollega op af en gylletank. Derimod blev det ikke anset som et egentligt redningsforsøg, da en pædagog i sin fritid forsøgte at advare sine venner mod et voldeligt overfald.
Elmer advokater har stor erfaring med at behandle arbejdsskadesager. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker vores hjælp til at ansøge om at få din personskade anerkendt som en arbejdsskade.
Læs vores seneste indlæg her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor.