Sagens faktum:
En sygeplejerske var i februar 2004 i arbejdstiden ude for en trafikulykke og blev herved påført en nakke/rygskade. Det varige mén blev fastsat til 8 %, men både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, idet erhvervsevnen ikke ansås for nedsat med minimum 15 %.
Sygeplejersken arbejdede på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden 32 timer om ugen, da hun på grund af blandt andet mindre børn på daværende tidspunkt ikke ønskede at arbejde fuld tid. Efter arbejdsskaden var hun sygemeldt i længere tid og kunne ikke genoptage sit arbejde som hjemmesygeplejerske, og hun blev herefter via kommunen grundigt arbejdsprøvet. På et tidspunkt var det på tale med bevilling af fleksjob, men sygeplejersken fandt til sidst selv et arbejde i et ambulatorium, hvor hun blev ansat på normale vilkår 32 timer om ugen. Arbejdet var for hende tilrettelagt helt optimalt, hvad angik de fysiske rammer, og der var god mulighed for at tage hensyn til hendes fysiske gener.
Rettens afgørelse:
Retten fandt, at der efter bevisførelse forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, idet sygeplejersken ikke selv med opfyldelse af de nødvendige skånehensyn vil have mulighed for at påtage sig fuldtidsarbejde som sygeplejerske. Dermed fandt retten ikke, at man med rimelighed kunne forlange af hende, at hun skulle kunne skaffe sig en større arbejdsindtægt end den, hun har i sin nuværende stilling. Dermed har hun en lønnedgang på 13,5 %, hvilket berettiger hende til erstatning for et erhvervsevnetab på 15 %.
Elmer & Partneres kommentarer:
Selvom Ankestyrelsen primært havde begrundet afslaget på erstatning for tab af erhvervsevne med, at sygeplejersken burde kunne arbejde på fuld tid, er der ingen tvivl om, at hendes deltidsarbejde før skaden også har haft indflydelse på afgørelsen. Som sagen forelå oplyst, havde sygeplejersken samme indtægt efter arbejdsskaden, som hun havde forud for arbejdsskaden. Som det imidlertid fremgår af rettens begrundelse, har retten ikke tillagt den før arbejdsskaden nedsatte arbejdstid nogen betydning, men blot konstateret, at sygeplejersken efter arbejdsskaden maksimalt er i stand til at arbejde 32 timer, og at der dermed er et erstatningsgivende erhvervsevnetab.
Resultatet er særdeles tilfredsstillende og vil have betydning for de mange – særligt kvinder – der kommer ud for arbejdsskader på et tidspunkt i deres arbejdsliv, hvor de arbejder på nedsat tid.
Ankestyrelsen har accepteret dommen.
Henvendelser om sagen kan rettes til advokat Karsten Høj, der førte sagen for Dansk Sygeplejeråd.