nyheder

Byretten: Kommune skal efterbetale 580.000 kr. i dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en far, der havde varetaget pasningen af sit barn med multihandicap

En kommune blev ved Københavns Byrets dømt til at efterbetale 580.000 kr. til en fuldtidsarbejdende far, der kunne dokumentere et indtægtstab, som følge af, at han passede sit barn, der var multihandicappet.

Tvist om ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 15 timer om ugen
Sagen drejede sig om, hvorvidt faderen var berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med 15 timer om ugen i henhold til servicelovens § 42, der giver ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som skyldes barnets handicap og deraf følgende ekstraordinære pasningsbehov.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med to fuldtidsjob
Faderen havde forud for barnet blev født varetaget to fuldtidsjob. Moderen fik efter udløbet af barselsorloven tilkendt dækning af tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens § 42) svarende til 37 timer om ugen. Parret gik efterfølgende fra hinanden, men faderen fortsatte med at have to fuldtidsjobs. I forbindelse med, at moderen ønskede at vende tilbage til arbejdsmarkedet ansøgte faderen om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da han, såfremt han skulle overtage en større andel af pasningsopgaverne med barnet, ikke kunne varetage begge stillinger.

Kommunen bevilligede herefter tabt arbejdsfortjeneste svarende til 30 timer om ugen til faderen og syv timer om ugen til moderen. Forældrene havde i øvrigt en 7/7 deleordning.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste tilbagekaldt efter hjemmebesøg
Kommunen traf først afgørelse om reduktion af dækningen af tabt arbejdsfortjeneste ned til 15 timer om ugen under henvisning til, at barnet ikke længere havde det samme pasningsbehov. I forbindelse med et sagsbehandlerskift og et hjemmebesøg hos faderen bemærkede den nye sagsbehandler, at faderen havde et stort hus og dyre biler. Kort tid efter traf kommunen afgørelse om bortfald af hele dækningen. Kommunen gjorde gældende, at den ikke var bekendt med, at faderen havde bestridt to fuldtidsjobs. Eftersom faderen fortsat arbejdede fuld tid ved siden af, at han fik dækning for tabt arbejdsfortjeneste, var kommunen nu af den opfattelse, at han slet ikke havde noget indtægtstab, som følge af sønnens handicap.

Faderen var i henhold til kommunens opfattelse ikke anderledes stillet end andre enlige fædre, der heller ikke ville være i stand til arbejde mere end 37 timer om ugen.

Dokumentation for indtægtstabet – byrettens dom
Faderen var en i en branche, hvor han arbejdede i 24 timers vagter. Det var helt sædvanligt, at ansatte inden for branchen havde flere jobs sideløbende. Han havde både forud for barnet blev født og efterfølgende også efter bruddet med moderen arbejdet langt mere end 37 timer om ugen. Retten lagde til grund, at hans indtægtstab som følge af, at han måtte opgive sit ene job, i hvert fald delvist skyldtes sønnens handicap og særlige pasningsbehov.

Elmer & Partnere: Dommen understøtter de grundlæggende principper i serviceloven
Dommen understøtter nogle grundlæggende principper for de handicapkompenserende ydelser i serviceloven. Dels at der skal foretages en individuel vurdering af, om den enkelte forælder lider et indtægtstab. Det afgørende er altså ikke, om enlige fædre til raske børn generelt arbejder mere end fuldtid, men om den enkelte forælder til et barn med et handicap konkret kan sandsynliggøre et indtægtstab. Dels at ydelsen skal kompensere for den økonomiske ulempe ved at have et barn med massive handicap. Foræld(e)ren(e) skal altså stilles økonomisk, som om barnet ikke havde været handicappet. I den forbindelse har det ingen betydning, om foræld(e)ren(e) til et med barn med handicap bor i et stort hus eller i øvrigt ikke lider økonomisk nød.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen, nin@elmer-adv.dk, der repræsenterede faderen under retssagen.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev