En række lønmodtagere er beskyttet mod usaglig opsigelse både i henhold til overenskomstmæssige bestemmelser og i henhold til lovgivning, for eksempel funktionærloven.
Udgangspunktet er, at krav, der støttes på overenskomstmæssige bestemmelser, skal behandles fagretligt. De fagretlige regler afhænger af den konkrete overenskomst. Hvis der er tale om krav, der støttes på afskedigelsesnævnsbestemmelsen i hovedaftalen mellem LO og DA § 4, stk. 3, skal sagen behandles ved lokalforhandling og organisationsmøde, og hvis enighed ikke kan opnås der, træffes den endelige afgørelse i et Afskedigelsesnævn, der svarer til en faglig voldgift.
Hvis kravet derimod støttes på bestemmelser i lovgivningen, skal uoverensstemmelser afgøres ved de ordinære domstole, uden at forudgående fagretlig behandling i form af lokalforhandling, mæglingsmøde eller organisationsmøde er nødvendig.
For nogle år siden fastslog Højesteret, for så vidt angår det statslige overenskomstområde, at lønmodtagerne ikke kunne vælge mellem fagretlig behandling og domstolsbehandling, men at sagerne alene kunne behandles fagretligt og således – i hvert fald efter påstand fra arbejdsgiversiden – skulle afvises fra de ordinære domstole.
På LO/DA-området har parterne traditionelt været enige om, at lønmodtagerorganisationen havde frit valg mellem i hvilket forum, sagerne skulle behandles. Der var imidlertid uenighed om, på hvilket tidspunkt valget skulle træffes.
Det var Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse, at lønmodtagerorganisationen havde afskåret sig muligheden for at få sagen behandlet ved de ordinære domstole, såfremt den begærede afholdt møde mellem organisationerne om sagen.
Heroverfor var det LO’s opfattelse, at valgmuligheden bestod frem til den mundtlige behandling i Afskedigelsesnævnet blev påbegyndt, således at man kunne fortryde, at man havde indbragt en sag for Afskedigelsesnævnet og i stedet få sagen behandlet ved de ordinære domstole.
Arbejdsretten afsagde den 19. maj 2009 dom i en sag, hvor man tog stilling til, hvornår i et sagsforløb lønmodtagerorganisationen havde forpligtet sig til at lade sagen endeligt behandle fagretligt og dermed ikke længere kunne indbringe den for de ordinære domstole.
Arbejdsretten gav ikke Dansk Arbejdsgiverforening medhold i, at begæringen om organisationsmødet var et udtryk for afkald på at kunne indbringe sagen for de ordinære domstole.
Arbejdsretten fandt, at det var i alle parters interesse, at en sag blev behandlet grundigt ved en drøftelse mellem organisationerne, inden der blev truffet afgørelse om, hvad der videre skulle ske.
Arbejdsretten fastslog derfor, at lønmodtagerorganisationen også efter afholdelsen af organisationsmødet har valget mellem fortsat fagretlig behandling og indbringelse af sagen for de ordinære domstole.
Først når der er indgivet et klageskrift til Afskedigelsesnævnet, har lønmodtagerorganisationen definitiv valgt, at sagen skal behandles fagretligt, og kan ikke efterfølgende ændre dette valg.
Konsekvensen af denne dom er bl.a., at en lønmodtagerorganisation aldrig mister retten til at videreføre en sag om usaglig opsigelse ved at oversidde en frist, idet man ved oversiddelse af frister blot kan videreføre sagen ved de ordinære domstole.
Det bemærkes, at dette, som anført i indledningen, kun gælder i de situationer, hvor kravet både kan støttes på lovgivning og overenskomstmæssige bestemmelser.