F, der er født den 8. juni 1951, blev 1. januar 2001 ansat F hos en revisionsvirksomhed. Den 28. januar 2009 blev hun opsagt til fratræden den 30. juni 2009. F var på opsigelsestidspunktet 58 år og ansat som manager i deres Human Capital-afdeling. Begrundelsen var nedskæringer.

Udover F var der 5 andre medarbejdere, der udførte de samme arbejdsfunktioner i afdelingen, hvoraf F var den ældste. I en meddelelse til de øvrige medarbejdere begrundede virksomheden afskedigelsen af F med, at virksomheden havde behov for nye medarbejderprofiler.

Virksomheden anvendte ved den årlige medarbejdersamtale et ratingsystem, hvor medarbejderne blev bedømt via et pointsystem. 1 er dårligt og 5 er eventyrligt. Ved F’s medarbejdersamtale den 13. oktober 2008 fik hun tildelt en rating på 2, der indikerede, at forbedring ønskedes. Under sagen blev det gjort gældende, at F fik en tilsvarende rating i 2007, men der forelå ikke dokumentation herfor. Der var enkelte andre medarbejdere i afdelingen, der fik samme rating.

I perioden 28. oktober 2008 til 3. februar 2009 havde virksomheden indrykket en stillingsannonce som manager i Human Capital afdelingen i Jobindex.

Københavns Byret fandt, at F havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling af hende i forbindelse med opsigelsen. Københavns Byret lagde vægt på, at F var den ældste medarbejder i afdelingen, der samtidig havde en anciennitet på 8 år. Hun havde i sin ansættelsesperiode aldrig modtaget nogen advarsler. Derudover lagde Københavns Byret vægt på, at virksomheden havde opslået en tilsvarende stilling i Jobindex og endeligt, at de i deres begrundelse til de øvrige medarbejdere havde oplyst, at virksomheden ønskede en anden medarbejderprofil.

Virksomheden skulle derfor løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

I den forbindelse gjorde de gældende, at der i perioden fra 2008 til 2009 skete en betydelig reduktion af medarbejderstaben, og at der i samme periode blev truffet beslutning om, at en enkelt medarbejder i Human Capital-afdelingen skulle afskediges. Årsagen til udvælgelsen af F var, at hun havde fået en dårlig rating flere år i træk, hvilket sjældent skete for medarbejdere. Derudover var hun en tidsrøver og meget omstændelig, og det medførte, at ingen mellemledere ønskede, at hun refererede til dem.

Københavns Byret fandt ikke på baggrund heraf, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af F ikke var begrundet i hendes alder. Hun tildeltes derfor en godtgørelse på 9 måneders løn i medfør af forskelsbehandlingslovens § 7.