nyheder

Individuel aftale indgået i 1998 om, at der ved barsel betales 90% af månedslønnen, måtte forstås som en henvisning til den i 2002 forlængede barselsorlovsperiode

Retten i Frederikssund afsagde den 24. april 2006 en dom, om forståelsen af en bestemmelse i en individuel ansættelsesaftale om løn under barsel. Det fremgik af den pågældende aftale: ”Ved barsel betales 90% af månedsløn”. Ansættelsesaftalen var indgået i 1998. I forbindelse med barselsfravær i 2005 opstod to uoverensstemmelser om forståelsen af aftalen. For det første, om den periode der skulle betales løn, var den 14-ugers periode i funktionærloven, hvor en funktionær som udgangspunkt har ret til halv løn, eller om det var den periode, hvor der i henhold til lovgivningen kunne afholdes orlov med barselsdagpenge. Den anden uoverensstemmelse var, om det i givet fald var den periode, hvor der ved aftalens indgåelse kunne afholdes barselsorlov med barselsdagpenge, eller om det var den i 2002 væsentligt forlængede periode. Retten udtalte om det første spørgsmål, at barselsorlov naturligt måtte forstås som den periode, hvor lønmodtageren i henhold til lovgivningen kunne afholde barselsorlov med refusion af dagpenge til arbejdsgiveren. Med hensyn til det andet spørgsmål fandt retten, at bestemmelsen i ansættelseskontrakten skulle forstås med udgangspunkt i den lovgivning, der gjaldt på det tidspunkt, hvor barselsorloven skulle afholdes. Retten fastslog således, at funktionæren var berettiget til løn i 46 uger efter fødslen.

Sagen blev ført af HK som mandatar for et medlem.

Elmer & Partneres bemærkninger:
Med hensyn til spørgsmålet om en aftales henvisning til lovgivning, kommer dommen frem til det modsatte resultat af en række voldgiftskendelser, der fastslår, at en overenskomstmæssig bestemmelse om løn under barsel må forstås som løn i en periode svarende til det, der gjaldt i lovgivningen på det tidspunkt, hvor overenskomsten blev indgået. Forskellen på en overenskomst og en individuel ansættelsesaftale er imidlertid, at arbejdsgiveren ensidigt kan varsle ændringer i ansættelsesaftalen, og dermed komme ud af forpligtelsen til at betale løn i en forlænget periode, medens en overenskomstpart ikke ved en ensidig varsling kan ændre overenskomstens indhold. Det hensyn der er til overenskomstparter, der har indrettet sig på, at der skal betales løn i en given barselsorlovsperiode, er ikke til stede for en arbejdsgiver, der har indgået en individuel ansættelsesaftale, idet denne arbejdsgiver blot kan ændre den individuelle ansættelsesaftale ved at fremsende et varsel herom. Sagen er anket til landsretten.

Yderligere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til advokat Ulrik Jørgensen, tlf. 33676767, som førte sagen for HK.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev