Baggrund:

Efter arbejdsskadesikringsloven skal en arbejdsskade anmeldes af arbejdsgiveren til dennes arbejdsskadeforsikringsselskab. Arbejdsgiveren har således anmeldepligten. Den skadelidte kan imidlertid selv anmelde skaden, men i loven er angivet en frist på 1 år. Tilsidesættes denne frist skal sagen dog alligevel behandles, hvis der er “særlig grund hertil”. Ifølge mangeårig administrativ praksis er der opstillet 4 betingelser for at dispensere for en for sen anmeldelse. En af disse 4 betingelser er, at den skadelidte anfører “en rimelig begrundelse” for at skaden ikke er anmeldt rettidigt. Denne betingelse – “rimelig begrundelse” er efter manges opfattelse – herunder Arbejdsskadestyrelsens egen, jvf. bl.a. nyhed nr. 2005-03 udsendt den 24. august 2005, i de seneste par år skærpet betydeligt. Vi har i den anledning i samarbejde med vore klienter anlagt en række sager af hver sin konkrete art for at få efterprøvet denne praksis, og den første, der blev ført af Danmarks Lærerforening, er nu afsluttet i Østre Landsret, med det resultat, at Ankestyrelsens afvisning blev tilsidesat.

Sagen:

Læreren B kom den 10.6.02 til skade ved et fald, hvor hun brækkede foden. Hun blev dagen efter opereret og fik isat skruer. Skaden blev anmeldt internt til skolens ledelse, men anmeldelsen blev ved en fejl fra skolens side ikke videresendt før i oktober 2003. Ankestyrelsen afviste at behandle sagen og lagde i sin begrundelse vægt , “at der ikke er angivet nogen rimelig grund til at sagen er anmeldt for sent.” Det blev endvidere i begrundelsen anført, at B “..fik et kompliceret ankelbrud. (Hun) måtte således være klar over, at der var en skade som følge af begivenheden.” B var selvfølgelig klar over at hun havde fået en skade. Hun begyndte at arbejde igen efter sommerferien 2002 og regnede med, at generne ville aftage, men også at dette ville tage tid. Hun mente ikke selv der var grund til at studse over at hun ikke havde hørt noget indenfor det første års tid. Da hendes arbejdsgiver af sig selv opdagede at anmeldelsen ikke var blevet videresendt, var det blevet efterår 2003 og først efter dette tidspunkt talte hun med sin læge om at hun dels fortsat havde nogle smerter – som hun havde regnet med ville være gået væk – samt at de isatte skruer i foden generede hende. Derefter blev hun henvist til fornyet behandling og fik fjernet de isatte skruer i 2004. Under sagen argumenterede vi dels med at praksis var blevet skærpet (hvilket landsretten ikke fandt godtgjort) men tillige med, at det i bemærkningerne til loven i 1978 udtrykkeligt som eksempel var anført “….den situation, hvor skadelidte …. har undladt at fremsætte erstatningskrav, fordi sygdommens følger dengang var uvæsentlige” Denne del tillagde Landsretten vægt, idet Landsretten i sin skriftlige tilkendegivelse fandt, at B “… har haft en forventning om at hun ikke ville får varige følger efter ulykken”. Sagen skal derfor viderebehandles med henblik på om B har fået varige følger af skaden, som kan berettige til erstatning eller godtgørelse.

Elmer & Partneres kommentar:

Det er vores opfattelse, at praksis administrativt er blevet skærpet, og at Arbejdsskadestyrelsens egen statistik taler sit tydelige sprog herom. I 1999 og 2000 blev således næsten halvdelen af de godt 1000 for sent anmeldte arbejdsskader anerkendt. I 2004 blev 126 anerkendt og mere end 700 afvist. Vi arbejder dog fortsat på at fremskaffe afgørelser fra før skærpelsen (før ca. 2000) der viser, at Ankestyrelsen dengang ikke håndterede betingelsen om “rimelig begrundelse” så restriktivt som nu. Det er vores opfattelse, at Ankestyrelsen reelt har givet betingelsen et helt andet indhold end netop ordet “rimelig”; og i stedet kræver “en særdeles god begrundelse”. Sagerne skal naturligvis vurderes konkret, og det er derfor noget usikkert at vurdere hvor mange af de afviste skader, der med henvisning til denne afgørelse allerede nu bør genoptages. En relevant politisk løsning – der jo kun kan have virkning for fremtiden – kan være at erstatte denne anmeldefrist for skadelidte, med en 5 års-forældelsesregel. Det er endnu uafklaret, om afgørelsen vil blive indbragt for Højesteret.

Elmer & Partnere afholder den 8. november kl. 16.00 gå-hjem-møde om emnet. Der udsendes særskilt information om dette.