Den tilskadekomne kvinde arbejdede på ulykkestidspunktet ca. 20 timer om ugen, hvilket hun havde gjort de sidste ca. 20 år, og hun havde ingen planer om at forøge arbejdstiden. Hendes ægtefælle arbejdede på fuld tid. Østre Landsret fandt, at hun på skadestidspunktet udnyttede sin resterhvervsevne (fra 20 til 37 timer) til at udføre arbejde i hjemmet, jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 3., og at det af forarbejderne til loven herefter fulgte, at årslønnen skulle fastsættes til det den ville have været, hvis hun havde arbejdet på fuld tid, § 7, stk. 2. Elmer & Partneres bemærkninger: Efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 3 ”ligestilles værdien af arbejde i hjemmet med erhvervsindkomst”, og efter § 7, stk. 2 skal årslønnen fastsættes skønsmæssigt, hvis der har været tale særlige indtægts- og ansættelsesforhold. Diskussionen med forsikringsselskaberne har derfor gået på, om tilskadekomne, der på skadestidspunktet ikke arbejder på fuld tid, skal kunne bevise, at de indenfor kortere tid ville være gået op i tid for, at årslønnen skal kunne fastsættes højere end den faktiske indtægt. Landsretten har nu udtrykkeligt afgjort, at den løn, der indgår i beregningen af erstatning for erhvervsevnetab, skal fastsættes til lønnen på fuldtid, når der er tale om deltidsansatte, der samtidig udnytter den resterende erhvervsevne til at udføre arbejde i hjemmet. I den juridiske teori anføres det, at der kun skal ske omberegning af den faktiske indtægt, hvis den tilskadekomne har arbejdet mere end halv tid, og hvis arbejdet i hjemmet ”udføres for” en ægtefælle/samlever, der arbejder på fuld tid. Er man på skadestidspunktet enlig og på deltid, vil man stadig skulle føre bevis for at have aktuelle og gennemførlige planer om at arbejde på fuld tid for, at årslønnen fastsættes til hvad den ville have været på fuld tid. Det er ikke sikkert, at resultatet ville have været det samme, hvis sagen havde været bedømt efter den nye erstatningsansvarslov (gældende for skader efter 1. juli 2002), da forarbejderne til denne sandsynligvis betyder, at værdien af arbejdet i hjemmet skal fastsættes selvstændigt. Forsikringsselskabet har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Højesteret, og derfor kan det vise sig, at spørgsmålet endnu ikke er endeligt afgjort.

Henvendelse om dommen kan ske til advokat Synne Søndergaard eller advokat Karsten Høj.