nyheder

TV-overvågning af arbejdspladser – ansatte får krav på udlevering af optagelser

TV-overvågning af arbejdspladser – ansatte får krav på udlevering af optagelser. Lov om TV-overvågning og lov om behandling af personoplysninger er ændret af Folketinget den 1. juni 2007 og træder i kraft den 1. juli 2007. Hovedreglen er fortsat, at private ikke må foretage TV-overvågning af gade, vej, plads e.l. område, som benyttes til almindelig færdsel. Denne regel gælder ikke overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre o.l. Også pengeautomater, vekselautomater og pengetransportbiler kan overvåges. Som noget nyt er loven udvidet til at lovliggøre overvågning af indgange og facader samt arealer, der ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej. Det er et krav, at overvågningen skal være nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Denne udvidelse gælder pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Alle hidtidige regler i forbindelse med TV-overvågning vedrørende skiltning og orientering af medarbejdere gælder fortsat. I forbindelse med lovændringen er det præciseret, at personoplysningsloven gælder enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning. Det betyder, at billed- og lydoptagelser kun må videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov eller videregivelsen sker til politiet. Det fremgår nu direkte af loven, at optagelser med personoplysninger skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Ansatte kan derfor kræve, at arbejdsgiveren har en rutine for sletning af optagelser senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. For slettereglen gælder en ny og meget væsentlig bestemmelse i persondatalovens § 26a, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse kan optagelser opbevares i et længere tidsrum end 30 dage, hvis det er nødvendigt for behandling af en konkret tvist. Det kan eksempelvis være den situation, hvor en arbejdsgiver ønsker at bruge TV-optagelsen som bevismiddel i forbindelse med en tvist med en ansat. Hvis arbejdsgiveren ønsker det, skal arbejdsgiveren – inden 30-dages fristen udløber – underrette den ansatte om, at sletning ikke sker. Hvis den ansatte herefter ønsker at se optagelsen, har han krav på det, og kan kræve at få udleveret en kopi af optagelsen. Der har tidligere været eksempler på, at arbejdsgivere over for de ansatte påstår, at de har bevis på videobånd. Når videobåndene er gennemgået, har de været af så dårlig kvalitet, at de reelt ikke beviser noget. Det er derfor en væsentlig styrkelse af de ansattes rettigheder, at de nu har krav på at få en kopi af optagelsen, såfremt den skal gemmes til brug i forbindelse med en konkret tvist. En række organisationer forsøgte i forbindelse med lovrevisionen at styrke borgernes og de ansattes rettigheder yderligere. Forslag om, at opsætning af TV-overvågningsudstyr skulle anmeldes til Datatilsynet, blev afvist. Videre blev et forslag om at indføre en bestemmelse om tortgodtgørelse ikke vedtaget. Denne problemstilling blev underkastet en grundig overvejelse i Retsudvalget efter, at HK fik foretræde for Retsudvalget og præsenterede en del af den retspraksis, der er på området. I intet tilfælde er der givet tortgodtgørelse i forbindelse med TV-overvågning. Det må herefter konstateres, at eventuelle godtgørelser for misbrug af adgangen til TV-overvågning på ikke overenskomstdækkede arbejdspladser fortsat skal vurderes efter erstatningsansvarslovens § 26. Arbejdsretten har for nylig pålagt en arbejdsgiver at betale en bod på kr. 50.000 for ulovlig TV-overvågning. I den samme sag skal Sø- og Handelsretten senere tage stilling til, om der også skal tilkendes en tortgodtgørelse til lønmodtageren i den pågældende sag, der føres af HK Danmark på vegne et medlem. Advokat Jacob Goldschmidt deltog for Advokatsamfundet i det udvalg, der afgav betænkning vedrørende TV-overvågning, og havde i øvrigt foretræde for Retsudvalget i tilknytning til HKs foretræde.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående kan rettes til advokat Jacob Goldschmidt.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev