nyheder

Dømt til at betale borger 750.000 kr. i erstatning for mangelfuld sagsbehandling

Retten i Viborg har ved dom af 21. april 2015 dømt Viborg Kommune til at betale 750.000 kr. i erstatning til en 61-årig kvinde. Kommunen havde uden nogen begrundelse afsluttet en sag vedrørende afklaring af kvindens arbejdsevne. Dette betød, at kvinden i en periode på mere end 5 år var uafklaret med hensyn til sin arbejdsevne og derfor ikke fik hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sagens tvistepunkter – forældelse og årsagssammenhæng
Der var under sagen enighed om, at kommunens sagsbehandling var mangelfuld. Kommunen gjorde imidlertid gældende, at den mangelfulde sagsbehandling ikke havde medført, at kvinden var blevet visiteret til fleksjobordningen senere end hun ellers ville have været, samt at hendes krav var forældet.

Sondring mellem stationær og uafklaret helbredstilstand
Dommen er interessant på flere punkter, men særligt for så vidt angår det forhold, at kommunen blev dømt til at bære bevisbyrden for, at en korrekt gennemført afklaring af kvindens arbejdsevne ikke ville have medført, at hun var blevet ansat i et fleksjob.

Det var kvindens synspunkt under sagen, at hendes helbredsmæssige situation i al væsentlighed var uændret i den omtvistede periode, idet hendes helbredsmæssige gener var uforandrede. Kommunen gjorde over for dette gældende, at kvinden i den omtvistede periode havde fået en række nye diagnoser, og derfor ikke var helbredsmæssigt stationær.

Sagens konkrete omstændigheder – afbrydelse uden nogen begrundelse eller meddelelse
Kvinden fik i starten af halvfemserne en søn med et alvorligt handicap. Hun modtog tabt arbejdsfortjeneste af kommunen, mens hun passede sønnen hjemme.

Efter at kvinden på grund af pasningen af hendes søn havde stået uden for arbejdsmarkedet i mere end 16 år, iværksatte Viborg Kommune i 2007 et afklaringsforløb. Der blev indhentet helbredsmæssige oplysninger og gennemført en virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken viste en meget lille restarbejdsevne og der blev indhentet yderligere lægelige oplysninger, som dog ikke kunne forklare arbejdsevnenedsættelsen. Kommunen afsluttede herefter sagen i marts måned 2008 uden at journalføre nogen begrundelse eller give kvinden besked om, at sagen var afsluttet.

Efterfølgende henvendte kvinden sig gentagne gange til kommunen, uden at det lykkedes at formå kommunen til at iværksætte et relevant afklaringsforløb.

I april måned 2011 klagede kvinden til beskæftigelsesankenævnet, der afgjorde, at kommunens sagsbehandling måtte sidestilles med et afslag på fleksjob og hjemviste sagen med henblik på en revurdering. Kommunen meddelte i forbindelse med revurderingen afslag på fleksjob og henviste til at kvindens helbredsmæssige situation ikke var stationær i 2008. Denne afgørelse blev stadfæstet af nævnet med den begrundelse, at kvinden helbredsmæssigt var uafklaret i 2008.

Fra 2012 og frem til kvinden endelig blev visiteret til fleksjobordningen i juni 2013 gennemførte Viborg Kommune en relevant afklaring af kvindens arbejdsevne.

Byrettens dom – årsagssammenhæng mellem tab og sagsbehandling, men krav delvist forældet
Retten lagde vægt på, at sagens konkrete omstændigheder skabte en formodning for, at kvinden ville være blevet ansat i et fleksjob på et tidligere tidspunkt, hvis ikke kommunen uberettiget havde standset behandlingen af sagen. Retten henviste blandt andet til oplysningerne i de lægelige akter samt det forhold, at kvinden rent faktisk var blevet ansat i et fleksjob efter visiteringen til ordningen i 2013. Det var herefter op til kommunen at løfte bevisbyrden for, at denne formodning var forkert, hvilket kommunen ikke havde gjort.

For så vidt angår forældelse lagde retten til grund, at kvinden senest i maj 2010, hvor hun skrev til kommunen og påberåbte sig ret til erstatning, havde fornøden anledning til at opgøre et (foreløbigt) erstatningskrav. Retten kom derfor frem til, at krav der lå mere end 3 år forud for sagsanlægget var forældet.

Erstatningen blev herefter skønsmæssigt fastsat for perioden 3 år forud for sagsanlægget og frem til kvinden blev ansat i fleksjob til 750.000 kr. med udgangspunkt i den forventede indtjening i fleksjobbet fratrukket den ledighedsydelse, som kvinden modtog efter at være blevet visiteret til fleksjobordningen.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Nikolaj Nielsen, der førte sagen på vegne kvinden.

DEL:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Direkte:

NYHEDSBREV SIGN-UP

Du er tilmeldt vores nyhedsbrev