ÅRSLØN TIL BRUG FOR BEREGNING AF ERHVERVSEVNETABSERSTATNING SKULLE FASTSÆTTES SKØNSMÆSSIGT TIL KVINDE, SOM KOM FRA CANADA TIL DANMARK

Lands­ret­ten har for nylig stad­fæ­stet byrets­dom og givet skade­lidte medhold i, at hendes årsløn til brug for bereg­ning af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning skulle fast­sæt­tes skøns­mæs­sigt, jf. erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7, stk. 2.

 

Fra Canada til Danmark

Skade­lidte, som var født og opvok­set i Canada, afslut­tede i novem­ber 2000 sine akade­mi­ske uddan­nel­ser i Canada med en Master of Arts. Hun havde side­lø­bende med sine uddan­nel­ser og i en peri­ode heref­ter i et vist omfang erhvervs­re­la­te­ret arbejde. Kvin­den kom til Danmark i 2001, og hun fik i 2002 ophold­stil­la­delse her i landet. Samme år fødte hun en søn. Heref­ter bestod hun i juni 2003 Almen­prøve 2 i dansk, og hun fik i august 2003 Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets godken­delse af, at hendes samlede uddan­nel­ses­for­løb i niveau er sammen­lig­ne­ligt med en dansk kandi­da­tud­dan­nelse inden for det huma­ni­sti­ske hoved­om­råde (cand.mag.). I juni 2005 bestod hun studi­e­prø­ven i dansk.

Kvin­den hjalp fra okto­ber 2001 og frem til april 2006 uløn­net til med visse opga­ver i sin mands it-virksomhed. Fra juli 2004 til septem­ber 2005 havde hun forskel­ligt fore­fal­dende arbejde. I forbin­delse med at fami­lien flyt­tede, fik hun arbejde i sin svogers kiosk og video­for­ret­ning, hvor hun i peri­o­den fra okto­ber 2005 og frem til trafi­ku­lyk­ken i april 2006 arbej­dede 30 timer om ugen til en månedsløn på 13.000 kr.

Både by- og lands­ret lagde til grund, at ansæt­tel­sen var midler­ti­dig og begrun­det i et ønske om at hjælpe fami­lien økono­misk samti­dig med, at kvin­den fik lejlig­hed til at øve sit dansk, og at ansæt­tel­sen derfor umid­del­bart kunne ophøre, når hun fandt andet arbejde.

 

Udsat for trafikulykke

I april 2006 – ca. 5 år efter sin ankomst til landet — var kvin­den invol­ve­ret i et trafi­kuheld og blev påført en whiplash skade. Efter en længere kommu­nal udred­ning blev hun i 2011 visi­te­ret til fleksjob, og 1. januar 2012 påbe­gyndte hun et fleksjob 16 timer ugent­ligt inden­for sit uddan­nel­ses­om­råde.

Hendes løn i fleksjob inkl. tilskud udgjorde i 2012 ca. 386.000 kr., hvil­ket vi mente var retvi­sende for hendes indtje­nings­evne, hvor­for årsløn­nen ved bereg­ning af erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen skulle fast­sæt­tes i over­ens­stem­melse hermed.

En årsløn i 2012 på 386.000 kr. svarede på skades­tids­punk­tet (2006) til en årsløn på 320.000 kr.

Forsik­rings­sel­ska­bet vurde­rede kvin­des erhverv­sev­ne­tab til 50 % og erstat­nin­gen blev bereg­net på baggrund af den årsløn, hun modtog i året forud for tilska­de­kom­sten i jobbet hos sin svoger, som lød på 156.000 kr.

 

Procesaftale om erhvervsevnetabsprocent

Under rets­sa­gen blev sagen fore­lagt Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­sik­ring, som vurde­rede kvin­dens erhverv­sev­ne­tab som følge af ulyk­ken til 60 % — altså 10 % højere end fast­sat af forsik­rings­sel­ska­bet.

Parterne indgik heref­ter en proces­af­tale såle­des, at erhverv­sev­ne­ta­bet var 50 %, hvis retten nåede frem til, at årsløn­nen på skades­tids­punk­tet var retvi­sende (og dermed skulle fast­sæt­tes efter erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7, stk. 1), mens erhverv­sev­ne­ta­bet var 60 %, hvis retten fandt, at årsløn­nen skulle fast­sæt­tes skøns­mæs­sigt til 320.000 i 2006-niveau, jf. erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7, stk. 2.

 

Årsløn skulle fastsættes skønsmæssigt

Både by- og lands­ret var enige med kvin­den i, at hendes årsløn på skades­tids­punk­tet ikke var retvi­sende for hendes indtje­nings­evne.

Byret­ten anførte blandt andet i sin begrun­delse, at det måtte lægges til grund, at kvin­den først i 2005 var klar til at søge arbejde i Danmark og fortrins­vis arbejde, hvor spro­get var engelsk. Heru­d­over lagde byret­ten vægt på blandt andet kvin­dens danskun­der­vis­ning, at hun var aktivt jobsø­gende og hendes unge alder (hun var 31 år på skades­tids­punk­tet).

Da kvin­den ikke i videre omfang havde arbej­det som færdi­g­ud­dan­net i Canada og slet ikke i Danmark, fandt byret­ten, at der ved dette skøn skulle tages udgangs­punkt i en årsløn som for en nyud­dan­net cand.mag i 2006.

Lands­ret­ten var enig med byret­ten og anførte hertil, at uanset at kvin­den ikke inden trafi­ku­lyk­ken opnå­ede ansæt­telse inden for sit uddan­nel­ses­om­råde, så var det godt­gjort, at hun havde sådanne kvali­fi­ka­tio­ner, at hun måtte forven­tes at kunne opnå fuld­tids­ar­bejde med rela­tion til sin brede uddan­nelse, såfremt trafi­ku­lyk­ken ikke var indt­rådt.

Lands­ret­ten fandt såle­des ikke, at kvin­dens løn i den midler­ti­dige ansæt­telse som butiksas­si­stent gav det rette billede af værdien af hendes arbejds­kraft på skades­tids­punk­tet, og hendes årsløn skulle heref­ter fast­sæt­tes efter et skøn, jf. erstat­nings­ansvars­lo­vens § 7, stk. 2.

Årsløn­nen blev derfor fast­sat til 320.000 kr.

 

Kontakt

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Mie Ander­sen, som førte sagen på vegne af kvin­den.

 

Advokat Mie Ramsay Teit

Mie Ramsay Teit

Advokat

Direkte: +45 3367 6782