Ældre kvinde var at betragte som enlig — kommunes afgørelse tilsidesat af Det Sociale Nævn

Det er kende­teg­nende for en række soci­ale ydel­ser, eksem­pel­vis boligsik­ring, folke­pen­sion og børne­tilskud, at stør­rel­sen af ydel­sen afhæn­ger af, hvor­vidt modta­ge­ren er enlig eller lever i et ægte­skabs­lig­nende forhold.

Der er i øjeblik­ket i såvel medier som i kommu­nerne et stigende fokus på at bekæmpe og afsløre soci­alt bedra­geri. Reglerne, der defi­ne­rer, om en modta­ger af soci­ale ydel­ser er enlig eller ej, er særde­les uklare, og kommu­nerne afstår ofte fra at rådgive om i hvil­ket omfang, der skal være tale om fælles samliv, inden ydel­serne bliver redu­ce­ret eller falder helt bort.

Dette skaber en bety­de­lig risiko for, at modta­gere af soci­ale ydel­ser bliver stemp­let som soci­ale bedra­gere, fordi kommu­nen med tilba­ge­vir­kende kraft vurde­rer, at modta­ge­ren ikke har været reelt enlig. Hertil kommer, at en reduk­tion af modta­ge­rens soci­ale ydel­ser med øjeblik­ke­ligt varsel samt krav om tilba­ge­be­ta­ling af ydel­ser for en længere peri­ode kan være et sønder­lem­mende indgreb i den ofte i forvejen spinkle økonomi, som modta­ge­ren af ydel­sen har.

Elmer & Part­nere har bistået en række borgere i denne type sager, hvor kommu­nerne på et mere eller mindre spin­kelt grund­lag anta­ger, at borge­ren ikke har været reelt enlig og derfor har modta­get ydel­ser med urette.

Sagen om den ældre kvinde og hendes mand­lige bekendte
I en netop afgjort sag har Det Soci­ale Nævn, Stats­for­valt­nin­gen Sjæl­land, hvor Elmer & Part­nere repræ­sen­te­rede en ældre kvinde (ca. 80 år), afgjort, at kvin­den var enlig i pensions­lo­vens forstand og dermed tilsi­de­sat Kommu­nens afgø­relse.

Sagen tog sit udspring i en anonym henven­delse, der foran­le­di­gede, at Kommu­nen traf afgø­relse om tilba­ge­be­ta­ling af folke­pen­sion og lagde i den forbin­delse blandt andet vægt på, at kvin­den havde ydet et lån til sin mand­lige bekendte til køb af en bil, samt det forhold at elfor­bru­get hos den mand­lige bekendte var under gennem­snit­tet.

Kvin­den klagede med bistand fra Elmer & Part­nere over afgø­rel­sen og henvi­ste blandt andet til, at elfor­bru­get hos den mand­lige bekendte, der selv var pensio­nist og lige­le­des var blevet mødt med krav om tilba­ge­be­ta­ling af pension, ikke var usæd­van­ligt, idet der var tale om en ældre mand, der i øvrigt var alvor­ligt syg. Manden fik som følge af sin sygdom hjemmehjælp/sygepleje på sin bopæl flere gange om ugen. Disse forhold blev ikke inddra­get af Kommu­nen. Kvin­den havde sørget for mad til sin mand­lige bekendte i den peri­ode, hvor han var syg.

Nævnet gennem­gik punkt for punkt Kommu­nens begrun­delse for at anse parterne for samle­vende og afvi­ste, at nogen af de fakti­ske forhold, som kommu­nen havde lagt vægt på vedrø­rende gensi­dig hjælp, lavt elfor­brug m.v., var afgø­rende for bedøm­mel­sen af, hvor­vidt parterne var samle­vende.

Usik­ker­hed og unød­ven­dig mistæn­ke­lig­gø­relse præger de gældende regler
Sagen afspej­ler de proble­mer, som de eksi­ste­rende regler frem­by­der. I denne sag, hvor to pensio­ni­ster, der havde hver sin bolig, hver sin bil mv. og dermed også havde de ekstraud­gif­ter, det fører med sig at være enlig, fore­kom­mer det ganske urime­ligt, at anse parterne for at være samle­vende. Udover den økono­mi­ske risiko for den enkelte modta­ger af soci­ale ydel­ser, som den nuvæ­rende prak­sis medfø­rer, så inde­bæ­rer risi­koen for at blive stemp­let som social bedra­ger også et unød­ven­digt ubehag hos eksem­pel­vis pensio­ni­ster og enlige mødre, der natur­lig­vis knyt­ter rela­tio­ner til andre perso­ner uden dermed at opgive deres behov for støtte som enlige.

De eksi­ste­rende regler inde­bæ­rer altså en bety­de­lig risiko for rettig­heds­tab, og dette aspekt bør inddra­ges i den nuvæ­rende debat om soci­alt bedra­geri, der ofte har et ensi­digt fokus på at afsløre bedra­ge­ren, men glem­mer at inddrage hensy­net til, at den enkelte får den ydelse, som vedkom­mende har krav på og behov for, uden ufor­va­rende at blive stemp­let som social bedra­ger på grund af anonyme anmel­del­ser, hvis grund­lag og anled­ning vanske­ligt lader sig efter­prøve.

Spørgs­mål vedrø­rende sagen kan rettes til advo­kat Søren Kjær Jensen, der førte sagen på vegne den ældre kvinde.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760