Finansforbundet har fået medhold i, at 3 medlemmer havde krav på medarbejderaktier efter funktionærlovens § 17 a, stk. 1. Sø- og Handelsretten afviser, at aktieoptionsloven finder anvendelse.
Pengeinstituttet havde over en periode tildelt medarbejderne medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A. Medarbejderaktierne var gratis. Pengeinstituttet havde administreret ordningen sådan, at medarbejdere, der var fratrådt eller i opsagt stilling på tildelingstidspunktet, ikke modtog medarbejderaktier.
En sådan ordning underkendte Sø- og Handelsretten ved Jyske Bank dommen (U.2006.901S). Sø- og Handelsretten fandt, at et vilkår om fortsat uopsagt ansættelse var i strid med de ufravigelige bestemmelser i funktionærlovens § 17 a. Det følger af bestemmelsen, at en medarbejder har krav på en forholdsmæssig andel af de bonusbeløb, medarbejderen ville have fået ved fortsat ansættelse. Medarbejderaktierne blev anset for løn svarende til bonus og er dermed omfattet af bestemmelsen.
Foranlediget heraf ændrede pengeinstituttet i medarbejderaktieordningen. Pengeinstituttet skrev til medarbejderne, at incitamentsprogrammet var tilrettet, så det fremover ville være omfattet af aktieoptionsloven. Så ville vilkåret om fortsat ansættelse være i orden.
Pengeinstituttet skrev følgende vedrørende ændringen:
Tildelingstidspunktet for retten til senere at erhverve aktier er for 2006 pr. 1. juni. Herefter er det for bestående medarbejdere hvert år 1. januar og for nyansatte på ansættelsesdagen.
…
Erhvervelsestidspunktet for aktierne er 1. april året efter, således at målepunkterne kan vurderes opfyldt.
Prisen for aktierne er kr. 0.
Aktieoptionsloven angiver i § 1, at loven finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe aktier på et senere tidspunkt. Pengeinstituttets synspunkt var herefter, at man tildelte en ret til senere at erhverve aktier.
Heroverfor gjorde Finansforbundet gældende, at der ikke ved at indføje et “tildelingstidspunkt” er skabt nogen reel ændring af medarbejderaktieordningen. Den var stadig kendetegnet ved alle de karakteristika, der kendes fra en traditionel medarbejderaktieordning. Hvis medarbejderen på forhånd er bekendt med, at der måske vil blive tildelt medarbejderaktier, har arbejdsgiveren givet den ansatte et løfte herom. At ændre betegnelsen for dette “løfte” til, at det er et “tildelingstidspunkt”, der giver en “ret til at købe aktier på et senere tidspunkt”, er uden reelt indhold.
Sø- og Handelsretten fulgte dette synspunkt og konkluderer, at pengeinstituttet ikke har sandsynliggjort, at det program, der blev kommunikeret ved bankens ensidige meddelelse til medarbejderne, i realiteten adskilte sig fra tidligere programmer.
Som følge heraf fastholder Sø- og Handelsretten, at gratisaktier er omfattet af funktionærlovens § 17 a, stk. 1, og dermed ikke er omfattet af aktieoptionsloven.
Kommentar:
Sagen indgår i et større kompleks af sager vedrørende fratrådte medarbejderes ret til medarbejderaktier. I Højesteret procederes i september 2010 9 sager vedrørende pengeinstitutters medarbejderaktieordninger. De 9 sager adskiller sig fra denne sag ved ikke at berøre spørgsmålet om aktieoptionsloven. De 9 sager vil afgøre, hvordan lønbegrebet og sædvane kriteriet i funktionærlovens § 17 a skal anvendes på medarbejderaktieordninger.
Sagen for Sø- og Handelsretten og de 9 sager for Højesteret føres af Finansforbundet. På vegne Finansforbundet er det advokat Jacob Goldschmidt, der procederer sagerne. Spørgsmål vedrørende dommen, aktieaflønning og incitamentsordninger i øvrigt kan rettes til Jacob Goldschmidt på telefon 3367 6767 eller e-mail jg@elmer-adv.dk.