AKTIEOPTIONER — HØJESTERETSDOM

Højeste­ret har den 11. marts 2004 afsagt den første dom vedrø­rende aktie­af­løn­ning i den meget omtalte Novo-sag, og den ansatte har fået fuldt medhold. Højeste­rets fulde begrun­delse kan læses nedenfor.

Det er Højeste­rets konklu­sion, at man ikke lovligt i en ansæt­tel­ses­af­tale kan indsætte en bestem­melse om, at optio­ner, der er tildelt den ansatte, bort­fal­der når den ansatte fratræ­der. Højeste­ret slår fast, at en aktie­op­tion har en værdi på tilde­lings­tids­punk­tet. Det følger alle­rede af, at der er mulig­hed for gevinst, også selvom man ikke med det samme kan indløse gevinsten.

Videre anfø­rer Højeste­ret at den ansatte som følge af faste tilde­lings­kri­te­rier fra år til år havde krav på at få tildelt optio­ner, og de er ende­ligt erhver­vet for den ansatte på tilde-lingstidspunktet.

Som følge heraf konklu­de­res, at der er tale om løn (veder­lag) efter Funk­tio­nær­lovens § 17a. Som følge heraf tilde­ler Højeste­ret den ansatte optio­ner fuldt ud for det år, hvor han har været ansat hele året og forholds­mæs­sigt med ¼ af det antal optio­ner andre fik i fratræ­del­ses­året, hvor han kun havde arbej­det ¼ af året. Det svarer til hvad den ansatte havde påstået.

Elmer & Part­ne­res bemærkninger

Dommen er meget klar. Højeste­ret vælger den enkle løsning og sidestil­ler en option med et kontant veder­lag. Højeste­ret indgår ikke i nærmere over­vej­el­ser vedrø­rende optio­nens særlige karak­te­ri­stika. Det afvi­ses såle­des at erhver­vel­sen af optio­nerne først skulle være ende­lig, når den ansatte senere kan udnytte optio­nerne, og dermed også det syns­punkt, at den ansatte der fratræ­der i utide, kun skulle have ret til en mindre del af de tildelte optio­ner. Sagt på en anden måde: Om man får 100 kr. eller om man får en option er det samme.

Den er ende­ligt erhver­vet, og kan udnyt­tes efter sit indhold. Der gælder helt de samme regler som for alle andre typer af bonus, grati­ale m.m. Den ansatte havde selv sagt sin stil­ling op. Der er heref­ter ikke grund­lag for at antage, at der gælder forskel­lig rets­stil­ling for dem der selv siger op, og for dem der bliver fy-ret. Det svarer også til den hidti­dige retstil­stand på bonusområdet.

Dommen er afsagt samti­dig med en anden sag om feri­e­penge af aktie­løn. Højeste­rets domme svarer til den retstil­stand som øvrige domme på områ­det er nået frem til. Dommen afgør ende­ligt mange af de spørgs­mål, der har været vedrø­rende aktieafløn-ning, men det er vigtigt at notere, at der er forskel på ordnin­gerne i forskel­lige selska­ber. Det må derfor påreg­nes, at der stadig vil være mange situ­a­tio­ner, hvor selska­berne ikke uden videre aner­ken­der Novo-dommen som det afgø­rende præjudikat.

For yder­li­gere oplys­nin­ger kontakt advo­kat Jacob Golds­ch­midt.

Højeste­rets dom i sagen Novo Nordisk A/S mod Leder­nes Hoved­or­ga­ni­sa­tion som manda­tar for F afsagt 11. marts 2004: Højeste­rets begrun­delse og resul­tat: Ved skri­vel­sen af 28. maj 1998 blev F orien­te­ret om det aktie­op­tions­pro­gram, som var etab­le­ret af Novo Nordisk A/S, og det blev tilken­de­gi­vet, at han i 1999 ville få tildelt 400 aktie­op­tio­ner, hvis to nærmere angivne økono­mi­ske målsæt­nin­ger for 1998 blev opfyldt, eller halv­de­len heraf, hvis kun den ene målsæt­ning blev opfyldt.

I over­ens­stem­melse hermed meddelte Novo ved skri­vel­sen af 19. februar 1999, at F pr. 25. marts 1999 ville få tildelt 200 optio­ner, idet kun den ene af de økono­mi­ske målsæt­nin­ger for 1998 var blevet opfyldt. Efter indhol­det af de nævnte skri­vel­ser, og da de enkelte le-dende medar­bej­dere i henhold til den etab­le­rede ordning blev tildelt aktie-optioner efter objek­tive krite­rier, kunne F påregne, at han også i 2000 ville få tildelt optio­ner, hvis de opstil­lede økono­mi­ske målsæt­nin­ger for 1999 blev opfyldt.

Aktie­op­tio­nerne gav ret til tidligst 3 år og senest 8 år efter tilde­lin­gen at købe aktier til markeds­kur­sen på tilde­lings­tids­punk­tet. Sådanne optio­ner, hvor­ef­ter modta­ge­ren uden inve­ste­ring får mulig­hed for gevinst ved kurs-stigning uden risiko for tab ved kurs­fald, har – selv om retten ikke kan om-sættes – en økono­misk værdi på tilde­lings­tids­punk­tet. Antal­let af optio­ner, som tildel­tes den enkelte medar­bej­der, hvis de økono­mi­ske mål blev nået, havde Novo opgjort såle­des, at optio­nerne på tilde­lings­tids­punk­tet ville re-præsentere en værdi svarende til to måne­ders løn.

Efter det foran anførte havde F i henhold til aktie­op­tions­pro­gram­met krav på at få tildelt aktie­op­tio­ner i over­ens­stem­melse med de fast­satte tildelings-kriterier, hvis de fra år til år opstil­lede gene­relle betin­gel­ser for tilde­ling blev opfyldt. Højeste­ret tiltræ­der, at aktie­op­tio­nerne heref­ter må anses for et veder­lag omfat­tet af funk­tio­nær­lovens § 17 a.

Selv om optio­nerne først kunne udnyt­tes, når der var forlø­bet 3 år efter tilde­lings­tids­punk­tet, må de ved anven­del­sen af denne bestem­melse anses for erhver­vet på tildelings-tidspunktet. Da tilde­lin­gerne i 1999 og 2000 var betin­get af, at bestemte økono­mi­ske målsæt­nin­ger blev opfyldt i det forud­gå­ende regn­skabsår, må tilde­lin­gerne anses at vedrøre regn­skabsåret 1998, henholds­vis regn­skabsåret 1999.

Højeste­ret tiltræ­der, at det heref­ter følger af funk­tio­nær­lovens § 17 a – for så vidt angår optio­ner vedrø­rende regn­skabsåret 1998 denne bestem­mel­ses analogi – sammen­holdt med § 21, at F ikke som følge af sin fratræ­den pr. 31. marts 1999 kan frata­ges de aktie­op­tio­ner, som han havde fået tildelt vedrø­rende regn­skabsåret 1998, og at han vedrø­rende regn­skabsåret 1999 har krav på en andel af tilde­lin­gen i 2000 svarende til den del af 1999, i hvil­ken han var ansat.

Bestem­mel­sen i aktie­op­tions­af­ta­lens punkt 4.1, litra a, hvor­ef­ter optio­nerne i tilfælde af opsi­gelse fra den ansat­tes side ophø­rer 3 måne­der efter opsi­gel­sen, er derfor ugyl­dig som stri­dende mod de nævnte bestem­mel­ser i funk­tio­nær­loven. Højeste­ret stad­fæ­ster heref­ter dommen.

Jacob Goldschmidt

Partner