I en skriftlig tilkendegivelse af 24. november 2008 har Københavns Byret fastslået, at forflyttelsen af 5 medarbejdere fra SKAT’s afdeling i Maribo til Ringkøbing stred mod forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination.
Sagen var anlagt af HK for en række medlemmer, der var beskæftiget med arbejdsopgaver, der skulle overflyttes til Betalingscentret i Ringkøbing.
I forbindelse med valget af, hvilke medarbejdere der skulle forflyttes til Ringkøbing, havde SKAT fastslået, at dette skulle ske ud fra objektive kriterier, og at medarbejderne skulle findes inden for den gruppe af medarbejdere, der hovedsagelig var beskæftiget med de arbejdsopgaver, der skulle flyttes til Ringkøbing.
Udvælgelsen af medarbejderne medførte, at det var de ældste medarbejdere, der blev forflyttet, og de yngste, der blev friholdt for forflyttelse.
Gennemsnitsalderen blandt de medarbejdere, der skulle forflyttes var 56,36 år, hvorimod gennemsnitsalderen blandt de medarbejdere, der skulle forblive i Maribo, var 45,75 år.
Under sagen blev det forklaret, at medarbejderne, der skulle forflyttes, en efter en blev kaldt til møde (i aldersrækkefølge – ældste først). Ligeledes blev det forklaret, at en afdelingsleder havde udtalt, at man havde brugt det forkerte koncept, da hun blev forevist en brochure, der omhandlede aldersdiskrimination.
Under disse omstændigheder – det statistiske bevis, og forklaringerne om måden, hvorpå afskedigelse blev gennemført, fandt retten, at medarbejderne havde sandsynliggjort sådanne faktiske omstændigheder, der skabte formodning for, at der var sket aldersdiskrimination, at bevisbyrden vendte.
SKAT havde under hele forløbet ikke foretaget nogen noteringer af medarbejdernes kvalifikationer eller andre forhold, og kunne derfor ikke løfte bevisbyrden for, at det ikke var alderen, der var afgørende for beslutningen om, hvem der skulle forflyttes.
På den baggrund fandt retten, at der var sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven og således, at der skulle betales en godtgørelse til de medarbejdere, der skulle forflyttes.
Godtgørelserne lå fra ca. 280.000 kr. til en medarbejder med 28 års anciennitet til 392.000 kr. til en medarbejder med 40 års anciennitet.
*
Afgørelsen viser, at der i forbindelse med vurderingen af masseafskedigelser eller forflyttelser tillægges statistiske oplysninger en væsentlig vægt i forbindelse med vurderingen af, om lønmodtagerne har sandsynliggjort, at der har fundet forskelsbehandling sted.
Afgørelsen viser endvidere, at godtgørelsesniveauet er af en sådan størrelse, at det ligger på 1 – 1½ års løn.
Henvendelse om sagen kan ske til advokat Peter Breum, der førte sagen for HK.