Ankestyrelsen: Ægtefæller er ikke forpligtet til at yde personlig pleje til hinanden

Retten til offent­lig støtte til person­lig pleje afhæn­ger ikke af ægte­fæl­lens vilje og evne til at hjælpe. Det har Anke­sty­rel­sen netop afgjort i en bemær­kel­ses­vær­dig afgø­relse, hvor styrel­sen tog stil­ling til en kommu­nes afslag på hjælp efter servi­ce­lovens § 83 (hjem­me­hjælps­be­stem­mel­sen). Når det kommer til retten til prak­tisk hjælp efter samme bestem­melse, er det modsatte tilfæl­det.

Den private forsør­gelse er primær…
Udgangs­punk­tet er, at ægte­fæl­ler (og foræl­dre over­for børn) skal yde hinan­den både økono­misk støtte og prak­tisk hjælp. Kun hvis det ikke er muligt træder det offent­lige til. Den private selv­for­sør­gel­ses­pligt er en grund­sten i det danske velfærds­sam­fund, men græn­serne for denne pligt er løbende til forhand­ling. Anke­sty­rel­sen har netop i en sag, hvor spørgs­må­let om græn­serne for den private forsør­gel­ses­pligt var til bedøm­melse, truk­ket en streg i sandet.

…Ikke når det gælder person­lig pleje
Styrel­sen udtalte i den konkrete sag: ”at kommu­nen ikke kan meddele afslag på bevil­ling af person­lig hjælp og pleje under henvis­ning til, at hjælp efter servi­ce­loven bygger på den enkel­tes ansvar over­for sin fami­lie, og at din ægte­fælle vurde­res at kunne vare­tage din person­lige hjælp og pleje.”

Det havde på den baggrund ingen betyd­ning, at ægte­fæl­len (efter reglen i servi­ce­lovens § 94 om frit valg af hjæl­per) havde indvil­li­get i at blive ansat af kommu­nen til at udføre hjæl­pen.

Styrel­sen udtalte samti­dig, at der ved bedøm­mel­sen af beho­vet for prak­tisk hjælp – altså ikke person­lig pleje – skulle lægges vægt på, ”at øvrige medlem­mer i den fælles husstand delta­ger i udfø­rel­sen af opga­ver i hjem­met.”

I den konkrete sag betød det, at kommu­nen var beret­ti­get til at tage hensyn til, hvor­vidt ægte­fæl­len var i stand til at udføre prak­ti­ske opga­ver i hjem­met ved bedøm­mel­sen af retten til støtte til prak­tisk hjælp i hjem­met.

Fakta:
En kvinde med alvor­ligt handi­cap fik afslag på hjem­me­hjælp til person­lig pleje under henvis­ning til, at hendes ægte­fælle, der var pensio­nist, kunne udføre arbej­det med at vare­tage pleje­op­ga­ven. Kommu­nen tilken­de­gav samti­dig, at hvis manden ikke ville vare­tage pleje­ar­bej­det, så var kvin­den beret­ti­get til hjælp efter servi­ce­lovens § 83, der vedrø­rer retten til hjem­me­hjælp.

Ægte­fæl­len havde hidtil vare­ta­get pleje­op­ga­ven og fået løn herfor af parrets tidli­gere opholdskom­mune efter reglerne om frit valg af hjæl­per i servi­ce­lovens § 94. Men efter et kommu­neskift gav den nye kommune afslag på støtte. Det er denne afgø­relse, Anke­sty­rel­sen nu har under­kendt.

Spørgs­mål til sagen kan rettes til advo­kat Niko­laj Niel­sen,  der var advo­kat for borge­ren under sagen.

KONTAKT

Find os her