fbpx

Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at det samlede erhvervsevnetab på 85% og ikke kun 50% skyldtes arbejdsulykke indtruffet i 2003.

Skrevet af Karsten Høj, advokat og partner 17-11-2020

Sagens problemstilling

Skadelidte, A, kom i 2003 ud for en arbejdsulykke, der medførte en nakke, ryg- og skulderskade, der blev afgjort med et varigt mén på 18 %. Efter flere afgørelser blev erhvervsevnetabet i 2008 fastsat til 50 %, hvor A var kommet i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. A begærede i september 2012 sagen genoptaget, hvilket Arbejdsskadestyrelsen godtog med forhøjelse af erhvervsevnetabet til 65 %. Det var A ikke tilfreds med, så han klagede til Ankestyrelsen med krav om, at hans erhvervsevnetab udgjorde 85 %. A klagede samtidig over afslag på genoptagelse af varigt mén.

Ankestyrelsen afslog genoptagelse af det varige mén, da der ifølge dem ikke var bevis for en helbredsmæssig forværring, der havde årsag i arbejdsskaden. Samtidig blev erhvervsevnetabet nedsat til 50 % primært med den begrundelse, at der netop ikke var nogen forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde den yderligere nedsatte erhvervsevne. Denne yderligere nedsættelse måtte derimod med overvejende sandsynlighed skyldes en række konkurrerende lidelser (diabetes, overvægt, skuldergener og forværrede rygsmerter, der skyldtes degenerativ lidelse i ryggen og ikke arbejdsulykken).

Retssagen har angået krav om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken og med virkning fra september 2012 er nedsat med 85 %.

 

Bevisregel

Det følger af dagældende § 13 (nu § 12, stk. 2), at

”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod”

Det var således Ankestyrelsens bevisbyrde, at de af dem påberåbte konkurrerende lidelser med overvejende sandsynlighed, var årsag til den yderligere nedsatte erhvervsevne.

 

Retssagen

Umiddelbart efter retssagen var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ”reparationsafgørelse”, hvori de nåede frem til samme resultat nu blot med en langt mere udførlig begrundelse. Retslægerådet besvarede til brug for retssagen en række spørgsmål. Da Ankestyrelsen ikke ville oplyse, om de var enige i, at det samlede erhvervsevnetab uanset årsag udgjorde 85 %, indhentede vi en vejledende udtalelse herom efter erstatningsansvarsloven § 10. Vurderingen var 85 %.

Under hovedforhandlingen afgav A partsforklaring mens Ankestyrelsens lægekonsulent afgav en supplerende vidneforklaring.

Der var enighed om, at A’s erhvervsevne ikke havde været nedsat forud for ulykken i 2003.

 

København Byrets dom af 3. november 2020

For hver enkelt af de lidelser, som Ankestyrelsen havde angivet som begrundelse for manglende årsagssammenhæng til den yderligere nedsatte erhvervsevne, var der stillet spørgsmål til Retslægerådet om. Deres svar blev helt afgørende, idet byretten fandt, at svarene ikke understøttede, at disse kunne være årsag til nedsat erhvervsevne, og dermed havde Ankestyrelsen ikke med overvejende sandsynlighed løftet deres bevisbyrde.

Byretten fandt endvidere, at udtalelsen fra AES, sammenholdt med de øvrige oplysninger, at A havde ført bevis for, at det samlede erhvervsevnetab var 85 %, og at det bestod, da A anmodede om genoptagelse i september 2012. Dermed fik A fuldt medhold.

 

Elmers kommentarer

Den arbejdsskadede havde en række sygdomstilstande, der ikke skyldtes arbejdsulykken. Ankestyrelsens lægekonsulent havde til brug for den genoptagne sag og ”reparationsafgørelsen” afgivet en lang og grundig udtalelse om betydningen af de konkurrerende lidelser, som han uddybede mundtligt under retssagen. Retslægerådets besvarelse var på flere punkter tvetydig, men det afgørende blev, at bevisreglen i arbejdsskadesikringsloven fører til, at det er Ankestyrelsens bevisbyrde, at et påvist erhvervsevnetab skyldes andre forhold. Tvivl herom kommer således Ankestyrelsen til skade.

Det er fortsat uafklaret om dommen bliver anket til landsretten. Bliver den ikke det, kan A se frem til en yderligere erstatning på ca. 2 mio. kr. før skat. A var under sagen repræsenteret af advokat Karsten Høj.

Dommen fra Københavns Byret kan læses her.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Læs også om