Ankestyrelsen dømt i to sager om midlertidig erhvervsevnetabserstatning

Anke­sty­rel­sen er i to domme af henholds­vis 27. marts 2015 (fra Køben­havns Byret) og 1. april 2015 (fra Retten i Kolding) blevet dømt til at aner­kende, at de skade­lidte er beret­ti­get til midler­ti­dig erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning fra et langt tidli­gere tids­punkt end vurde­ret af Ankestyrelsen.

I den første sag havde Anke­sty­rel­sen oprin­de­ligt afslået at tilkende erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning, men havde efter stæv­ning tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning med 50 % med virk­ning fra stæv­nin­gens modta­gelse den 17. maj 2013. Anke­sty­rel­sen blev ved dommen tilplig­tet at aner­kende, at erstat­nin­gen skulle have virk­ning mere end 3 år tidli­gere, fra den 5. marts 2010, hvor den skade­lidte havde bedt om genop­ta­gelse, fordi hun var bevil­get reva­li­de­ring i form af virksomhedspraktik.

I den anden sag havde Anke­sty­rel­sen tilkendt erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning svarende til 35 % med virk­ning fra Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse den 5. april 2013. Ved dommen fik skade­lidte medhold i, at hun skulle tilken­des erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning med virk­ning fra 31. juli 2011, svarende til tids­punk­tet for lønophør.

Om sagerne kort:
Sag nr. 1 drejer sig om en kvin­de­lig dagple­jer, der i 2008 var udsat for en arbejds­skade, der medførte over­riv­ning af en sene i skul­de­ren med konstante smer­ter i højre skul­der, hvil­ket vedblev under hele forlø­bet. Udover at arbejde som dagple­jer havde kvin­den, der var soma­lisk af oprin­delse, indi­mel­lem på frivil­lig basis arbej­det som uuddan­net tolk for blandt andet Dansk Flygtningehjælp.

Arbejds­ska­desty­rel­sen og senere Anke­sty­rel­sen afslog erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen med henvis­ning til, at kvin­den jo kunne arbejde som tolk. Efter at kvin­den havde fået bevil­get reva­li­de­ring til virk­som­heds­prak­tik, søgte hendes fagfor­e­ning (FOA — Fag og Arbejde) om genop­ta­gelse i marts 2011. Arbejds­ska­desty­rel­sen og senere Anke­sty­rel­sen afslog at tilkende erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning fort­sat med den begrun­delse, at hun kunne arbejde som tolk.

I maj 2013 frem­sendte vi på vegne FOA — Fag og Arbejde stæv­ning til Anke­sty­rel­sen og vedlagde blandt andet sene­ste aktu­elle oplys­nin­ger om den læge­lige behand­ling af hendes smer­ter, herun­der at hun fort­sat havde kroni­ske smer­ter. Dette førte til, at Anke­sty­rel­sen vurde­rede sagen som værende en fornyet anmod­ning om genop­ta­gelse og bad Arbejds­ska­desty­rel­sen om at træffe ny afgø­relse. Arbejds­ska­desty­rel­sen traf afgø­relse om, at hun fort­sat ikke var beret­ti­get til erhverv­sev­ne­tab, da hun jo – som tidli­gere vurde­ret af Anke­sty­rel­sen – burde kunne arbejde som tolk.

Anke­sty­rel­sen ændrede imid­ler­tid Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse og fast­satte nu erhverv­sev­ne­ta­bet til 50 %, men først med virk­ning fra modta­gelse af stævning.

Byret­ten gav imid­ler­tid FOA — Fag og Arbejde, der førte sagen på vegne kvin­den, medhold med blandt andet den begrun­delse, at det af akterne frem­gik, at kvin­den ”var fuld­stæn­dig udtræt­tet ved 18 timers arbejde om ugen … og at de 18 timer nærme­rede sig et maksi­mum. Heref­ter, sammen­holdt med at der ikke fore­lig­ger oplys­nin­ger om nogen væsent­lige ændrin­ger i (kvin­dens) helbreds­for­hold siden anmod­nin­gen om genop­ta­gelse den 4. marts 2010, findes der at være påvist tab af erhverv­sevne”.

Sag nr. 2 drejede sig om en soci­al­pæ­da­gog, der havde pådra­get sig flere psyki­ske arbejds­ska­der, der blev behand­let under ét.

I Arbejds­ska­desty­rel­sens første afgø­relse fra januar 2012 havde Arbejds­ska­desty­rel­sen urig­tigt lagt til grund, at den skade­lidte havde samme indtje­ning på afgø­rel­ses­tids­punk­tet, hvil­ket førte til, at Anke­sty­rel­sen hjem­vi­ste sagen til Arbejds­ska­desty­rel­sen. Heref­ter traf Arbejds­ska­desty­rel­sen afgø­relse i april 2013 og tilkendte erhverv­sev­ne­tab på 35 % med virk­ning fra afgø­rel­sen. Denne afgø­relse blev tilt­rådt af Anke­sty­rel­sen, der alene behand­lede spørgs­må­let om tilken­del­ses­tids­punk­tet, med den begrun­delse, at det af speci­al­læ­ge­er­klæ­rin­gens konklu­sion frem­gik, at ”tilstan­den fort­sat vil bedres, såle­des at den vil være statio­nær i løbet af et år, og at det forven­te­des at du ville få din fulde arbejd­s­evne tilbage i løbet af 1 år”.

Byret­ten i Kolding lagde vægt på, at på tids­punk­tet hvor Arbejds­ska­desty­rel­sen i januar 2012 fejl­ag­tigt afslog erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning ”under henvis­ning til, at (skade­lidte) havde samme indtje­ning som før hun blev syge­meldt, var hun ophørt med at arbejde …”, og ”havde forin­den forgæ­ves forsøgt at genop­tage arbej­det, og det frem­går af psyko­log … erklæ­ring … at (skade­lidte) fort­sat var psykisk skrø­be­lig og aktu­elt ikke var i stand til at udføre arbejde eller prak­tik”.

Retten nåede heref­ter frem til, at den skade­lidte havde ”påvist et aktu­elt tab af erhverv­sevne på mindst 15 % i hvert fald fra (tids­punk­tet for psyko­lo­gens afgi­velse af erklæ­ring) okto­ber 2011”.

Retten udtalte endvi­dere udtryk­ke­ligt, at ”Det forhold, at (skade­lid­tes) helbreds­mæs­sige forhold ikke var afkla­rede, og måske ville forbed­res, ikke udeluk­ker en midler­ti­dig afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab, …”.

Sagen blev ført af Soci­al­pæ­da­go­ger­nes Lands­for­bund (SL) på vegne socialpædagogen.

Kommen­ta­rer:
Vi har her på konto­ret sammen med vores forbund­skun­der meget stor fokus på prak­sis vedrø­rende midler­ti­dige erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­ger, både for så vidt angår stør­rel­sen og tilken­del­ses­tids­punk­tet. De to sager – og andre sager – er bevidst udvalgt med henblik på at sætte fokus på tilkendelsestidspunktet.

Vi har i den forbin­delse særlig fokus på, at 2003-Loven med frem­ryk­kelse af fristen til en 1‑års frist (fra anmel­del­sen) nødven­dig­vis inde­bæ­rer væsent­ligt flere midler­ti­dige afgø­rel­ser, og da midler­ti­dig afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab skal modsvare det aktu­elle erhverv­sev­ne­tab, bør det efter vores opfat­telse – alt andet lige – medføre, at der tilken­des erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­ger svarende til det aktu­elle tab, pågæl­dende har på tids­punk­tet, hvor en afgø­relse kan træf­fes; dog senest et år efter anmeldelsen.

Sagerne er ført af henholds­vis FOA — Fag og Arbejde (sag nr. 1) og SL (sag nr. 2) ved Søren Kjær Jensen, skj@elmer-adv.dk.

Søren Kjær Jensen

Partner