Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
25.02.2009

Ankestyrelsen dømt til at forelægge sag om skuldergener hos en dagplejer for Erhvervssygdomsudvalget, da forelæggelse ikke kunne anses for udsigtsløst

Elmer & Partnere

Østre Landsret har ved dom af 25. februar pålagt Ankestyrelsen at forelægge en sag om en dagplejers skuldergener for Erhvervssygdomsudvalget.


Sagen drejede sig om en dagplejer, der efter ca. 20 år med pasning af gennemsnitligt 5 børn i alderen 6 måneder til fire år pådrog sig en dobbeltsidig skulderlidelse, som blev anmeldt som formodet arbejdsbetinget, ligesom hun blev undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik.


Den undersøgende speciallæge vurderede, at skulderlidelsen var “.. forårsaget af de mangeårige daglige løft.”, men Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for  Erhvervssygdomsudvalget.


FOA- fag og arbejde udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen og under retssagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet; som udtalte, at hendes “… arbejde kan have været medvirkende til (hendes) skuldergener.” På spørgsmålet om, hvorvidt sandsynligheden for en årsagssammenhæng kunne vurderes som “mulig, eventuelt sandsynlig eller eventuelt overvejende sandsynlig.” svarede Retslægerådet, at man “vurderer årsagssammenhængen som mulig”.


Byretten fandt, at sagen skulle forelægges for Erhvervssygdomsudvalget og lagde blandt andet vægt på, at dagplejeren udover de mange løft tillige flere gange om ugen havde trukket børnene over lange distancer i en stor trækvogn.


Ankestyrelsen ankede dommen og ville i øvrigt ikke tillade, at der blev stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet om betydningen af det mangeårige arbejde med træk af den store trækvogn.


Ankestyrelsen argumenterede særligt med, at betingelsen for anerkendelse ikke var opfyldt, da det jo ikke kunne konkluderes, at lidelsen “udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet.”


Vi argumenterede heroverfor, at forelæggelse skal ske, med mindre dette er udsigtsløst; og at denne betingelse for forelæggelse ikke kan indebære, at skadelidte “… skal godtgøre at lidelsen med overvejende sandsynlighed må antages at blive anerkendt.”


For landsretten blev såvel Ankestyrelsens lægekonsulent, som den undersøgende arbejdsmediciner – der i en lang årrække har siddet i Erhvervssygdomsudvalget – afhørt.


Landsretten stadfæstede byrettens dom med bl.a. henvisning til de lægefaglige udsagn og tillige den begrundelse, at “.. da den lægelige ekspertise ved forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget suppleres med arbejdsmarkedsmæssig ekspertise, kan det ikke anses for udsigtsløst at forelægge (hendes) lidelse for udvalget.”


Kommentar:

Da reglen om forelæggelse af sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget i 1992 blev indskrænket, således at forelæggelse skal ske “medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløst” var denne formulering en mildere udgave end ministeren oprindeligt havde foreslået. Ministeren havde oprindeligt foreslået formuleringen: “Arbejdsskadestyrelsen afgør, om den anmeldte sygdom skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget”; men under folketingsbehandlingen blev denne formulering ændret med begrundelsen: “Der har under lovforslagets behandling vist sig et udtalt ønske om, at adgangen til at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget ikke begrænses som foreslået. Da der på den anden side er forståelse for, at Erhvervssygdomsudvalget ikke bør belastes af udsigtsløse sager, foreslås det … “


Dommen udtrykker efter vores opfattelse, at for få sager forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, og at forelæggelse ikke skal forudsætte, at lidelsen med overvejende sandsynlighed også vil blive anerkendt.


Henvendelser om dommen kan ske til Søren Kjær Jensen, der førte sagen for FOA – Fag og Arbejde.


Flere nyheder
Om os