Ankestyrelsen er igen blevet dømt i en sag om ulykkesbegrebet: Akutte rygsmerter var en ulykke. Det afgørende er ikke, om en påvirkning kan medføre en skade i en sund og rask ryg, men derimod om den kan medføre en skade i skadelidtes ryg, som den er

Poli­ti­for­bun­det har i en sag ved Retten i Roskilde fået medhold i, at en kvin­de­lig poli­ti­as­si­stent var udsat for en ulykke, da hun pådrog sig akutte rygs­mer­ter i forbin­delse med løft af en sæk. Sækken vejede 20–25 kg og var bety­de­ligt tungere end forven­tet. Løftet fore­gik under samti­dig drej­ning af over­krop­pen til siden. Kvin­den fik herved et kraf­tigt vrid i ryggen med stærke rygs­mer­ter til følge.

Kvin­den havde forud for hændel­sen haft rygs­mer­ter, som hun var blevet behand­let for ved kiro­p­rak­tor. Efter hændel­sen fik kvin­den konsta­te­ret slid­gigt i ryggen og en diskuspro­laps.

Anke­sty­rel­sen afvi­ste, at der var tale om en ulykke i arbejds­ska­desik­rings­lo­vens forstand. Begrun­del­sen var, at løftet af sækken ikke var egnet til at frem­pro­vo­kere en diskuspro­laps eller vedva­rende lænde­ryg­pro­ble­mer. Desu­den, at de smer­ter, som opstod ved løftet, var fore­ne­lige med øjeblik­ke­lige symp­to­mer på en diskuspro­laps.

Afgø­rel­sen blev indbragt for domsto­lene med påstand om, at poli­ti­as­si­sten­ten den pågæl­dende dag havde været udsat for en tilska­de­komst, der er omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens ulyk­kes­be­greb.

Poli­ti­for­bun­det gjorde for kvin­den gældende, at hun ved hændel­sen fik akutte rygsmerter/en akut forvær­ring af en forud­be­stå­ende dege­ne­ra­tiv rygli­delse, og at en akut forvær­ring af en forud­be­stå­ende sygdomstil­stand skal aner­ken­des som en skade, hvis der har været tale om en belast­ning, som kan forklare den akutte forvær­ring af helbredstil­stan­den, som den er på skades­tids­punk­tet.

Poli­ti­for­bun­det gjorde yder­li­gere gældende, at det måtte anses for godt­gjort, at den påvirk­ning, som kvin­dens ryg var udsat for ved det pågæl­dende løft, havde forår­sa­get de akut opstå­ede rygsmerter/den akut opstå­ede forvær­ring af hendes forud­be­stå­ende dege­ne­ra­tive rygli­delse og henvi­ste til Retslæ­ge­rå­dets svar på de stil­lede spørgs­mål og særligt til et svar, hvoraf det frem­gik, at ”…yder­li­gere symp­tom­ud­vik­ling i en forud­be­stå­ende lidelse er hyppig ved akutte påvirk­nin­ger som den beskrevne.”

Anke­sty­rel­sen gjorde deri­mod især gældende, at det er en betin­gelse for aner­ken­delse, at den påvirk­ning der er tale om gene­relt er egnet til at medføre en skade hos en i øvrigt rask person, og at kvin­den ikke havde løftet bevis­byr­den herfor. Anke­sty­rel­sen henvi­ste til et svar fra Retslæ­ge­rå­det, hvoraf det frem­gik, at ”Sammen­lagt finder Retslæ­ge­rå­det ikke, at et løft, som det beskrevne, er tilstræk­ke­ligt bela­stende til at frem­kalde en diskuspro­laps i en i øvrigt rask ryg.”

Anke­sty­rel­sen blev ved dom af 1. okto­ber 2013 fra Retten i Roskilde dømt til at aner­kende, at poli­ti­as­si­sten­ten ved det beskrevne løft var udsat for en ulykke omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­ven.

Retten lagde til grund, at kvin­den ved hændel­sen var udsat for en plud­se­lig påvirk­ning, der var en følge af arbej­det.

Retten henvi­ste heref­ter til –

at Retslæ­ge­rå­det i sin besva­relse af et spørgs­mål (om hvor­vidt det måtte anta­ges, at påvirk­nin­gen var årsag til de akut opstå­ede rygs­mer­ter) havde udtalt, at der ved hændel­sen tilsy­ne­la­dende var sket en forvær­ring af kvin­dens dege­ne­ra­tive rygli­delse, og at yder­li­gere symp­tom­ud­vik­ling i en forud­be­stå­ende lidelse var hyppig ved akutte påvirk­nin­ger som den beskrevne, og

at Retslæ­ge­rå­det i besva­rel­sen af et spørgs­mål (om hvor­vidt det måtte anta­ges, at påvirk­nin­gen var uden nogen betyd­ning for den efter­føl­gende påvi­ste diskuspro­laps) havde udtalt, at hændel­sen kan have bidra­get til at frem­kalde kvin­dens diskuspro­laps eller til at gøre en mulig forud­be­stå­ende diskuspro­laps symp­tom­gi­vende, men at det ikke kan afgø­res, hvil­ken af de to mulig­he­der der er tale om

– og lagde til grund, at hændel­sen forår­sa­gede en forvær­ring af kvin­dens forud­be­stå­ende dege­ne­ra­tive rygli­delse.

Poli­ti­as­si­sten­ten havde såle­des godt­gjort, at hun den pågæl­dende dag var udsat for en tilska­de­komst, der er omfat­tet af arbejds­ska­desik­rings­lo­vens ulyk­kes­be­greb.

Retten bemær­kede, at der ikke var taget stil­ling til, om diskuspro­lap­sen er frem­kaldt af hændel­sen, eller om hændel­sen bidrog til at give symp­to­mer på en mulig forud­be­stå­ende diskuspro­laps, eller på hvil­ken måde i øvrigt hendes forud­be­stå­ende dege­ne­ra­tive rygli­delse har bidra­get til de senere konsta­te­rede følger.

Kommen­ta­rer:
Dommen illu­stre­rer, at man skal tage den skade­lidte som skade­lidte er, og at en indt­rådt forvær­ring af en forud­be­stå­ende sygdomstil­stand skal aner­ken­des, hvis der har været tale om en belast­ning, som kan forklare den akut indt­rå­dte beska­di­gelse af den skade­lid­tes helbredstil­stand, som helbredstil­stan­den er på skade­tids­punk­tet. Det afgø­rende er ikke, om der har været tale om en belast­ning, som gene­relt kan forklare en skade hos en i øvrigt rask person som påstået af Anke­sty­rel­sen.

Dommen illu­stre­rer også, at en indt­rådt forvær­ring af en forud­be­stå­ende sygdom kan aner­ken­des, hvad enten der er tale om en forbi­gå­ende eller varig forvær­ring.

Even­tu­elle henven­del­ser om sagen kan ske til advo­kat Birgitte Filten­borg, som førte sagen for Poli­ti­for­bun­det.

Advokat Birgitte Filtenborg

Birgitte Filtenborg

Advokat

Direkte: +45 3367 6773