Ankestyrelsen kunne ikke nedsætte erhvervsevnetabserstatning for en rygskadelidt med henvisning, til at hun havde en syg pasningskrævende ægtefælle. Østre Landsret har ved dom af 12. april tilsidesat Ankestyrelsens afgørelse

Sagen:
En kvin­de­lig SoSu-assistent, K, havde efter mange års rygbe­la­stende arbejde som bla. hjem­me­hjæl­per pådra­get sig en (mindre) rygli­delse, der vanske­lig­gjorde hendes mulig­hed for arbejde i plejen. Lidel­sen blev aner­kendt som erhver­s­syg­dom i begyn­del­sen af 2003. K havde forin­den måtte opgive sit arbejde, og efter erhvervs­af­kla­ring i andet regi blev K tilkendt førtids­pen­sion med virk­ning fra 1. decem­ber 2003. Arbejds­ska­desty­rel­sen og senere Anke­sty­rel­sen traf afgø­relse om, at K´s erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning skulle udgøre 25%. Af Anke­sty­rel­sens begrun­delse frem­går bla.: “… Vi vurde­rer samlet, at Deres rygge­ner er hindrende for, at De kan udføre Deres hidti­dige erhverv som social- og sund­heds­as­si­stent. De vil dog i prin­cip­pet, hvis der ikke var tale om andre erhvevs­hin­drende forhold, … herun­der Deres svært syge og pasnings­kræ­vende ægte­fælle, kunne klare et ikke rygbe­la­stende arbejde i et vist omfang. Vi vurde­rer, at Deres rygge­ner udgør 25% af Deres erhverv­sev­ne­ned­sæt­telse…” FOA — Fag og Arbejde anlagde på kvin­dens vegne sag mod Anke­sty­rel­sen. K havde ganske rigtigt en ægte­fælle, der var syg — han havde fået en hjer­ne­blød­ning alle­rede i 1990 — og havde siden da særligt haft proble­mer med hukom­mel­sen og skulle derfor hjæl­pes en del. Ægte­fæl­lens sygdom havde dog ikke forhin­dret K i at arbejde i en årrække — hun havde sågar øget arbejds­ti­den og havde gennem­ført uddan­nel­sen til SoSu-assistent i 1996. Under sagen — hvor også et par andre momen­ter end den syge ægte­fælle blev brugt som begrun­delse — argu­men­te­rede Anke­sty­rel­sen dels med de sædvan­lige argu­men­ter i denne type sager; gående ud på, at Anke­sty­rel­sen har “… en særlig erfa­ring i at bedømme … herun­der fore­tage de nødven­dige bevis­vur­de­rin­ger af skøns­mæs­sig karak­ter” dels konkrete forhold vedrø­rende ægte­fæl­lens pasnings­be­hov. Østre Lands­ret tilsi­de­satte Anke­sty­rel­ses afgø­relse og har derved forhø­jet erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­nin­gen fra 25 % til 75% (eller fra knap 500.000 til ca. 1,5 million kr.). Lands­ret­ten lagde særligt vægt på, at Anke­sty­rel­sen efter dagæl­dende lovs § 13 (nu § 12) har bevis­byr­den, og anførte bla.”…at ægte­fæl­lens hjer­ne­blød­ning i 1990 ikke har hindret hende i fuldt ud at passe sit arbejde indtil syge­mel­din­gen den 28. okto­ber 2001…”:

Kommen­tar:
Det fore­kom­mer besyn­der­ligt, at en persons erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning over­ho­ve­det skulle kunne nedsæt­tes med henvis­ning til, at et fami­lie­med­lem, være sig ægte­fælle eller barn, er stærkt pleje­kræ­vende. Som udgangs­punkt må det tvær­ti­mod kunne forven­tes, at der i sådanne tilfælde ad anden offent­lig vej ydes støtte, der kan sikre, at pågæl­den­des erhverv­sevne er intakt; evt derved at pågæl­dende kan vælge at bruge en del af sin erhverv­sevne på pasning af fami­lie­med­lem­met. Om afgø­rel­sen blot er en enlig svale fra Anke­sty­rel­sens side, eller om Anke­sty­rel­sen gene­relt har tænkt sig at anvende en sådan prak­sis vides ikke, men det er tilfreds­stil­lende, at Lands­ret­ten lægger vægt på, at ægte­fæl­lens sygdom ikke inden skaden påvir­kede erhverv­sev­nen.

Yder­li­gere oplys­nin­ger kan fås hos Søren Kjær Jensen, der førte sagen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760