Ankestyrelsen og Københavns Kommune dømt til at påbegynde førtidspensionssag

Elmer og Part­nere har bistået en 56-årig mand, der fik afslag på førtids­pen­sion. Han har nu fået medhold i, at hans sag skal overgå til behand­ling efter reglerne om førtids­pen­sion og dermed, at det var doku­men­te­ret, at hans arbejd­s­evne ikke kunne forbed­res.

Sagens omstæn­dig­he­der
Køben­havns Byret har ved dom af 7. okto­ber 2014 tilsi­de­sat Beskæf­ti­gel­ses­an­ke­næv­nets afgø­relse om, at en ansø­ger ikke var beret­ti­get til førtids­pen­sion.

Sagen vedrørte en mand (ansø­ge­ren), som var uddan­net jour­na­list fra Irak. I 1970 var han udsat for et trafi­kuheld, hvor han pådrog sig en skade på venstre hofte, som han efter­føl­gende er blevet opere­ret for både i Irak og i Danmark efter sin ankomst til landet i 1997. På trods af et stort antal opera­tio­ner har skaden medført varige gener for ansø­ge­ren, så han lever med daglige kroni­ske smer­ter.

Det var ikke lykke­des ansø­ge­ren at komme i beskæf­ti­gelse siden sin ankomst til Danmark i 1997.

Ansø­ge­ren var igen­nem et længere sags­be­hand­lings­for­løb i Køben­havns Kommune, hvor han deltog i arbejds­prøv­ning i 2004–2005 og igen i 2007 samt diverse behand­lings­for­løb hos læger og psyki­a­tere for både hans fysi­ske og psyki­ske lidel­ser. En behand­lende psyki­a­ter vurde­rede i 2008/2009, at ansø­ge­ren ikke ville kunne komme tilbage i beskæf­ti­gelse. Også Køben­havns Kommu­nes egen læge­kon­su­lent vurde­rede i august 2009, at ansø­ge­rens arbejd­s­evne var varigt nedsat.

Alli­ge­vel valgte Køben­havns Kommune at visi­tere ansø­ge­ren til fleksjob i novem­ber 2009.

Køben­havns Kommune har imid­ler­tid ikke kunnet anvise ham et konkret fleksjob, som han har været i stand til at bestride.

På grund­lag af ansø­ge­rens eget ønske om førtids­pen­sion påbe­gyndte kommu­nen i april 2011 en opda­te­ring af hans ressour­ce­pro­fil. Der blev også i den forbin­delse indhen­tet speci­al­læ­ge­er­klæ­ring fra ny psyki­a­ter, som vurde­rede, at ”funk­tions­ev­nen i forhold til et hvil­ket som helst erhverv varigt er redu­ce­ret til det ubety­de­lige.” Samti­dig vurde­rede han, at ansø­ge­ren ville opleve en arbejds­prøv­ning som en yder­li­gere psykisk belast­ning medfør­ende bety­de­lig risiko for forvær­ring af hans psyki­ske tilstand, hvor­for det ikke kunne anbe­fa­les.

På den baggrund indstil­lede sags­be­hand­le­ren til, at sagen over­gik til behand­ling efter reglerne om førtids­pen­sion.

Soci­al­for­valt­nin­gen fulgte ikke jobcen­trets indstil­ling og afslog, at sagen skulle overgå til behand­ling efter reglerne om førtids­pen­sion.

Beskæf­ti­gel­ses­an­ke­næv­net stad­fæ­stede kommu­nens afgø­relse blandt andet med den begrun­delse, at ”Vi vurde­rer, at der ikke er noget læge­ligt til hinder for en fornyet arbejds­prøv­ning, idet der ikke i de fore­lig­gende akter er forhold, der doku­men­te­rer, at dette skulle være læge­ligt kontrain­di­ce­ret”.

Byret­tens dom – åben­bart at arbejd­s­ev­nen var varigt nedsat
Køben­havns Byret dømte Anke­sty­rel­sen (som pr. 1. juli 2013 har over­ta­get Nævnets opga­ver) til at aner­kende, at ansø­ge­rens sag skulle overgå til behand­ling efter reglerne om førtids­pen­sion og tilsi­de­satte dermed Beskæf­ti­gel­ses­an­ke­næv­nets afgø­relse.

Retten lagde blandt andet vægt på, at Køben­havns Kommune visi­te­rede ansø­ge­ren til fleksjob uden at anvise ham et fleksjob, som han har været i stand til at bestride, hvor­for retten fandt, at der ikke havde været forsøgt reali­sti­ske beskæf­ti­gel­ses­til­tag. Samti­dig lagde retten vægt på, at læger og psyki­a­tere enty­digt vurde­rede, at der ikke var nogen behand­lings­mu­lig­he­der, der kunne forbedre hans funk­tions­evne, at der ikke var nogen rest­er­hverv­sevne, og at han aldrig ville komme ud på arbejds­mar­ke­det igen.

På den baggrund fandt retten, at det var helt åben­bart, at ansø­ge­rens arbejd­s­evne var varigt nedsat, og at det derfor var doku­men­te­ret, at arbejd­s­ev­nen ikke kunne forbed­res, og at en fornyet arbejds­prøv­ning i øvrigt syntes formåls­løs.

Kommen­tar
Bevis­byr­den i en sag som denne er særde­les vanske­lig at løfte for ansø­ge­ren, der skal bevise, at uanset hvil­ken foran­stalt­ning eller behand­ling, som kunne iværk­sæt­tes, så vil det ikke kunne medføre en forbed­ring af ansø­ge­rens arbejd­s­evne.

Det er Elmer og Part­ne­res opfat­telse, at Køben­havns Byret med rette lagde vægt på, at det var læge­ligt kontrain­di­ke­ret at iværk­sætte yder­li­gere beskæf­ti­gel­ses­ret­tede tiltag.

Vi bemær­ker samti­dig, at retten tillæg­ger det betyd­ning, at Køben­havns Kommune ikke havde iværk­sat reali­sti­ske beskæf­ti­gel­ses­til­tag efter visi­ta­tio­nen til fleksjob.

Det er et problem, som vi ofte ser i sager om over­gang til fleksjob eller førtids­pen­sion, og derfor er det glæde­ligt at konsta­tere, at retten tillæg­ger det bevis­mæs­sig betyd­ning, at de soci­ale myndig­he­der ikke havde været i stand at påvise tiltag, der kunne forbedre arbejd­s­ev­nen.

Byret­tens dom under­støt­ter dermed, at vurde­rin­gen af, om der er ført bevis for, at arbejd­s­ev­nen ikke kan forbed­res, også afhæn­ger af, om ansø­ge­ren rent faktisk har fået anvist konkrete tiltag, der kunne forbedre arbejd­s­ev­nen.

Dommen bliver ikke anket.

Spørgs­mål i sagen kan rettes til advo­kat Niko­laj Niel­sen eller advo­kat­fuld­mæg­tig Mie Ander­sen (man@elmer-adv.dk), der førte sagen på vegne pensions­an­sø­ge­ren.

KONTAKT

Find os her