Ankestyrelsen havde afvist at anerkende en speciallæges skuldersmerter som en arbejdsskade. Elmer Advokater udtog derfor stævning mod Ankestyrelsen, og sagen blev forelagt Retslægerådet. Efter Retslægerådets udtalelse, genoptog Ankestyrelsen sagen og har nu anerkendt, at speciallægen fik en arbejdsskade.
Et medlem af Foreningen af Speciallæger var på en vagt i 2016 udsat for en række belastninger af venstre skulder. Hun måtte blandt andet i forbindelse med reoperation efter et kejsersnit ligge på knæ og holde en ballon op i livmoderen med venstre arm over skulderhøjde i omkring en time.
Speciallægen fik under og efter vagten tiltagende smerter i arm og skulder, ligesom hun oplevede lammelse i armen. Generne vedblev, og som led i behandling af smerterne, blev hun undersøgt på Arbejdsmedicinsk Ambulatorium. Her vurderede man, at smerterne kunne være arbejdsrelaterede. Skaden blev derfor i maj 2017 anmeldt som en erhvervssygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf allerede måneden efter afgørelse om, at lidelserne ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom.
Elmer Advokater indgav herefter en klage over afgørelsen, og skaden blev samtidig anmeldt som en arbejdsulykke.
Ankestyrelsen stadfæstede i juni 2018, at der ikke var tale om en erhvervssygdom.
I oktober 2018 afviste Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at anerkende skaden som arbejdsulykke. Afgørelsen blev stadfæstet af Ankestyrelsen i august 2019. Ankestyrelsen vurderede dels, at der var tale om forudbestående gener og dels, at belastningerne på vagten i 2016 ikke var egnede til at medføre speciallægens gener.
Elmer Advokater udtog derfor stævning mod Ankestyrelsen.
Sagen blev forelagt for Retslægerådet, der udtalte, at speciallægen på sin vagt i 2016 havde været udsat for en særdeles hård belastning af skulderen, som var meget usædvanlig. Derfor konkluderede Retslægerådet, at på en skala fra ”mindre sandsynligt” til ”meget sandsynligt” var det ”meget sandsynligt”, at belastningerne havde medført speciallægens varige symptomer i skulderen. Retslægerådet vurderede også, at belastningerne var årsag til medlemmets øvrige gener i armen.
Ankestyrelsen besluttede på den baggrund at genoptage sagen i foråret 2022. Ankestyrelsen har nu anerkendt speciallægens skuldergener som en arbejdsulykke.
Det var med indførelsen af Arbejdsskadesikringsloven ikke intentionen at gøre det svært at få anerkendt en arbejdsskade. Det er derfor også slået fast i retspraksis, at når der er dokumenteret en påvirkning, der kan forklare en opstået skade, så stilles der ganske beskedne krav til beviset for årsagssammenhæng.
Det forekom på den baggrund overraskende, at arbejdsskademyndighederne i sagen, hvor smerterne opstod under vagten og havde været til stede siden, nægtede at anerkende skaden som en arbejdsskade med henvisning til forudbestående gener og manglende egnethed.
Den ene del af de forudbestående gener, som arbejdsskademyndighederne henviste til, var ifølge de lægelige akter forsvundet efter en operation for discusprolapser i 2011. Det var specifikt noteret, at generne var forsvundet efter operationen, og de var aldrig igen omtalt i de lægelige akter.
Den anden del af de forudbestående gener, der blev henvist til, vedrørte nakkesmerter. Arbejdsskaden bestod imidlertid i kroniske skulder- og armsmerter.
For så vidt angår arbejdsskademyndighedernes vurdering af manglende egnethed, er det bemærkelsesværdigt, at Ankestyrelsen kan komme frem til, at belastningerne i 2016 ”ikke har udgjort en tilstrækkelig belastning” til at kunne medføre skaderne. Hvorimod Retslægerådet på baggrund af de præcis samme oplysninger kommer frem til, at der var ”tale om en særdeles hård belastning”.
Vi afventer nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om varigt mén og tab af erhvervsevne.
Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder.