Østre Landsret har i en kendelse af 21. august 2008 givet FOA- Fag og Arbejde, der førte sagen for en arbejdsskadet so-su-hjælper (K) medhold i, at en afgørelse om 15 % løbende udbetalt erhvervsevnetabserstatning på ca. 4.000 kr. månedligt truffet af Arbejdsskadestyrelsen – og behandlet af Ankestyrelsen – ikke kunne ændres til ugunst for K efterfølgende; men at denne afgørelse (hvorefter de 15 % blev bragt til ophør) var ugyldig.
Sagens omstændigheder:
K var udsat for først en arbejdsskade i april 2001 og senere en trafikskade i december 2002, der begge påvirkede hendes ryg. Efter den seneste skade henvendte hun sig til kommunen for at få hjælp til andet erhverv. Inden en revalideringsplan var blevet iværksat, blev hun gravid og hendes revaliderings-plan blev derfor udsat. Først efter en revalideringsplan var iværksat traf Arbejdsskadestyrelsen (ASS) afgørelse om erhvervsevnetab (15 %) og først med virkning fra revalideringens påbegyndelse, og således ikke for perioden hvor hun var revalideringsgodkendt, men under barsel. Hendes fagforening påklagede afgørelsen, men alene vedrørende virkningstidspunktet. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen og skrev i sin afgørelse af 1. juni 2006 bl.a.: “Der er ikke anket over erstatningens størrelse, men alene starttidspunktet for ydelsens udbetaling.” og “Den private skade er i overvejende grad årsag til revalideringen …. Vi finder det er udtryk for en mild vurdering, når Arbejds-skadestyrelsen har tilkendt Dem erstatning for tab af erhvervsevne på 15 %….. Efter omstændighederne har vi dog ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at ændre denne afgørelse”.
K anlagde retssag med påstand om såvel et tidligere tidspunkt; som en højere erhvervsevnetabserstatning. Efter denne retssag var anlagt, genoptog Ankestyrelsen sagen og traf en ny afgørelse den 31. august 2007 med følgende resultat: “De har ikke ret til midlertidig erstatning for tab af er-hvervsevne ….. Arbejdsskadestyrelsen vil sørge for, at den hidtil løbende ydelse svarende til erhvervsevnetab på 15 procent ophører.”
Under retssagen – hvor også motorkøretøjsforsikringsselskabet, der er ansvarlig for trafikskaden i december 2002 er involveret – blev spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen kunne tilbagekalde sin tidligere afgørelse, udskilt til særskilt behandling.
Østre Landsret har i sin begrundelse for kendelsen fremhævet Ankestyrelsens begrundelse for den første afgørelse (af 1. juni 2006) og herefter anført:
“Ved sine udtalelser må Ankestyrelsen anses for at have tiltrådt afgørelsen om størrelsen af erhvervsevnetabet. Ankestyrelsen har ikke påvist noget grundlag for at annullere sin begunstigende afgørelse. Herefter er afgørelsen af 31. august 2007 ugyldig, hvilket Ankestyrelsen skal anerkende.”
KOMMENTAR:
Kendelsen har væsentlig betydning for spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen kan ændre sine egne afgørelser til ugunst for borgeren. Kendelsen ændrer således ikke praksis om, at Ankestyrelsen kan ændre Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til ugunst for klageren (reformatio in pejus), også selvom der ikke er klaget over det spørgsmål (her størrelsen), der ændres, men det har efter vores opfattelse overordentlig stor betydning for retssikkerheden, at Ankestyrelsen ikke – f.eks. fordi der indgives stævning imod dem – kan vælge at ændre en tidligere truffet afgørelse til ugunst for den, der ønsker en (for denne) bedre afgørelse.
At en afgørelse i arbejdsskadesager altid er en partstvist og derfor altid vil være til ugunst for en af parterne, er efter vores opfattelse uden betydning, når klagesystemet har afsluttet sin rolle. Efter vores opfattelse er der på dette tidspunkt ikke længere en tvist mellem skadelidt og forsikringsselskab, og derfor finder vi, at der er tale om tilbagekaldelse af en forvaltningsakt.
Det vides ikke, om Ankestyrelsen vil søge spørgsmålet afklaret ved Højesteret. K’s hovedsag fortsætter ved Landsretten.
Henvendelser kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen.