Ankestyrelsens afslag på erstatning for erhvervsevnetab underkendt af Retten i Odense

Sagens faktum: 
En sygeple­jer­ske var i februar 2004 i arbejds­ti­den ude for en trafi­ku­lykke og blev herved påført en nakke/rygskade. Det varige mén blev fast­sat til 8 %, men både Arbejds­ska­desty­rel­sen og Anke­sty­rel­sen gav afslag på erstat­ning for tab af erhverv­sevne, idet erhverv­sev­nen ikke ansås for nedsat med mini­mum 15 %.

Sygeple­jer­sken arbej­dede på tids­punk­tet for arbejds­ska­dens indtræ­den 32 timer om ugen, da hun på grund af blandt andet mindre børn på davæ­rende tids­punkt ikke ønskede at arbejde fuld tid. Efter arbejds­ska­den var hun syge­meldt i længere tid og kunne ikke genop­tage sit arbejde som hjem­me­sy­geple­jer­ske, og hun blev heref­ter via kommu­nen grun­digt arbejds­prø­vet. På et tids­punkt var det på tale med bevil­ling af fleksjob, men sygeple­jer­sken fandt til sidst selv et arbejde i et ambu­la­to­rium, hvor hun blev ansat på normale vilkår 32 timer om ugen. Arbej­det var for hende tilret­telagt helt opti­malt, hvad angik de fysi­ske rammer, og der var god mulig­hed for at tage hensyn til hendes fysi­ske gener.

Rettens afgø­relse: 
Retten fandt, at der efter bevis­fø­relse forelå det fornødne sikre grund­lag for at tilsi­de­sætte Arbejds­ska­desty­rel­sens afgø­relse, idet sygeple­jer­sken ikke selv med opfyl­delse af de nødven­dige skåne­hen­syn vil have mulig­hed for at påtage sig fuld­tids­ar­bejde som sygeple­jer­ske. Dermed fandt retten ikke, at man med rime­lig­hed kunne forlange af hende, at hun skulle kunne skaffe sig en større arbejds­ind­tægt end den, hun har i sin nuvæ­rende stil­ling. Dermed har hun en lønned­gang på 13,5 %, hvil­ket beret­ti­ger hende til erstat­ning for et erhverv­sev­ne­tab på 15 %.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer: 
Selvom Anke­sty­rel­sen primært havde begrun­det afsla­get på erstat­ning for tab af erhverv­sevne med, at sygeple­jer­sken burde kunne arbejde på fuld tid, er der ingen tvivl om, at hendes deltids­ar­bejde før skaden også har haft indfly­delse på afgø­rel­sen. Som sagen forelå oplyst, havde sygeple­jer­sken samme indtægt efter arbejds­ska­den, som hun havde forud for arbejds­ska­den. Som det imid­ler­tid frem­går af rettens begrun­delse, har retten ikke tillagt den før arbejds­ska­den nedsatte arbejds­tid nogen betyd­ning, men blot konsta­te­ret, at sygeple­jer­sken efter arbejds­ska­den maksi­malt er i stand til at arbejde 32 timer, og at der dermed er et erstat­nings­gi­vende erhverv­sev­ne­tab.

Resul­ta­tet er særde­les tilfreds­stil­lende og vil have betyd­ning for de mange – særligt kvin­der – der kommer ud for arbejds­ska­der på et tids­punkt i deres arbejds­liv, hvor de arbej­der på nedsat tid.

Anke­sty­rel­sen har accep­te­ret dommen.

Henven­del­ser om sagen kan rettes til advo­kat Karsten Høj, der førte sagen for Dansk Sygeple­je­råd.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785