En folkeskolelærer var i december 2012 udsat for en tilskadekomst, da hun blev ramt i hovedet af en læderfodbold, der blev sparket med fuld kraft. Læreren pådrog sig en hjernerystelse, og var umiddelbart sygemeldt i to måneder før hun – trods fortsatte gener – forsøgte at genoptage arbejdet på nedsat tid. Efter at have forsøgt at fortsætte arbejdet på nedsat tid gennem ca. et år, blev hun på ny sygemeldt og senere afskediget med lønophør i efteråret 2014.
Ankestyrelsen havde anerkendt tilskadekomsten som en arbejdsskade og vurderet, at hun samlet havde pådraget sig et mén på 10%. Alligevel nedsatte Ankestyrelsen godtgørelsen for varigt mén med henvisning til, at hun nogle måneder før skaden havde henvendt sig omkring psykiske belastningsgener, navnlig som følge af et turbulent forældremøde, ligesom læreren havde været udsat for en mindre tilskadekomst, da hun som passager var udsat for at bilen hun befandt sig i, havde påkørt en kantsten.
Ankestyrelsen vurderede, at disse konkurrerende forhold var hovedårsagen til hendes gener, og at arbejdsophøret ikke havde sammenhæng med arbejdsskaden.
Vi udarbejdede herefter på vegne Danmarks Lærerforening et stævningsudkast, som vi fremsendte til Ankestyrelsen, og vi foreslog, at Ankestyrelsen grundet den lægefaglige uenighed indhentede en vurdering fra Retslægerådet, ligesom vi fremsendte de spørgsmål vi mente ville være relevante at stille til Retslægerådet.
Dette ønske imødekom Ankestyrelsen, der herefter sendte sagen til Retslægerådet, uden at det var nødvendigt for parterne at anlægge retssag.
I maj 2018 fremkom Retslægerådet med sin udtalelse og udtalte blandt andet, at arbejdsskaden indebar et relevant hovedtraume, og at dette kunne være årsag til de anførte symptomer, blandt andet fordi der var tidsmæssig sammenhæng, og udtalte derudover at den forudgående mindre tilskadekomst, hvor læreren som passager havde været udsat for, at føreren påkørte en kantsten, ikke kvalificerede til diagnosen hjernerystelse.
Herefter traf Ankestyrelsen ny afgørelse, hvor méngodtgørelsen blev ændret til 10%, og spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning blev hjemvist til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der var altså ikke længere grundlag for noget fradrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har herefter i november 2019 truffet afgørelse om tilkendelse af erhvervsevnetabserstatning svarende til 85% med virkning fra lønophør 1. oktober 2014. Læreren har herefter fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning, indtil videre på godt kr. 3.000.000.
Sagen er ført for Danmarks Lærerforening af Søren Kjær Jensen.