Ansættelsesbevisloven

Et HK medlem blev ansat hos sagsøgte/ arbejds­gi­ver den 1. septem­ber 1998. Den 30. juni 1998 blev der udstedt en ansæt­tel­ses­af­tale, der ikke inde­holdt oplys­nin­ger om pension. Parterne havde ikke i forbin­delse med ansæt­tel­sen drøf­tet pension, men havde aftalt at lønnen skulle følge den gældende overenskomst på områ­det, der hjem­lede pension. Medlem­met modtog ikke senere en ændring til ansæt­tel­ses­af­ta­len. I septem­ber 2002 rejste medlem­met krav om beta­ling af pension samt godt­gø­relse for mangel­fuldt ansæt­tel­ses­be­vis på 5.000 kr.. Den 19. septem­ber 2002 betalte arbejds­gi­ve­ren pensions­kra­vet samt godt­gø­rel­sen. Medlem­met blev umid­del­bart efter afske­di­get med fratræ­den den 31. januar 2003 efter funk­tio­nær­lovens regler. Den 12. decem­ber 2002 rejste HK Danmark krav om en yder­li­gere godt­gø­relse for mangel­fuldt ansæt­tel­ses­be­vis med henvis­ning til, at arbejds­gi­ve­ren ikke havde berig­ti­get det mangel­fulde ansæt­tel­ses­be­vis, selv om arbejds­gi­ve­ren var bekendt med mang­len. Sø- og Handels­ret­ten udtalte: ”Rettens medlem­mer er enige om, at arbejds­gi­ve­rens fort­satte undla­delse af at give medar­bej­de­ren et fyldest­gø­rende ansæt­tel­ses­be­vis, også efter at arbejds­gi­ve­ren havde betalt en godt­gø­relse for undla­del­sen den 19. septem­ber 2002, indtil udgan­gen af januar 2003, hvor beskæf­ti­gel­sen ophørte, må anses for en ny over­træ­delse af loven om ansæt­tel­ses­be­vi­ser, som må udløse en godt­gø­relse, der under hensyn til at der ikke er oplyst skade­virk­nin­ger af undla­del­sen, fast­sæt­tes til 5.000 kr. I rela­tion til godt­gø­rel­sens stør­relse og den ændring, der er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendt­gø­relse nr. 551 af 8. juni 2004, udtalte Sø- og Handels­ret­ten: ”Ved fast­sæt­tel­sen af godt­gø­rel­sen er retten gået ud fra, at bestem­mel­serne i bekendt­gø­relse nr. 551 af 8. juni 2004 om ændring af bekendt­gø­relse om bl.a. stør­rel­sen af en godt­gø­relse for mang­lende over­hol­delse af oplys­nings­plig­ten, der i henhold til bestem­mel­sen i ændrings­be­kendt­gø­rel­sens § 2 træder i kraft den 1. juli 2004, ikke finder anven­delse i den fore­lig­gende sag da kravet om godt­gø­relse er opstået inden bekendt­gø­rel­sens ikraft­træ­den.” Dommen bety­der, at krav om godt­gø­relse efter ansæt­tel­ses­be­vis­lo­ven, der er opstået før den 1. juli 2004, stadig skal bedøm­mes efter prin­cip­perne i UfR1997.1702H (og bkg. nr. 417 af 23/6 1993).

Dommen er anket til Højeste­ret, men det er ikke afkla­ret om anken også vedrø­rer denne del af dommen eller det særskilt omtalte angå­ende deltids­lo­ven.