Ansat i fleksjob blev afskediget uden inddragelse af det sociale kapitel

Folke­tin­gets Ombuds­mand udtalte d. 20. juli 2011 kritik i en sag vedrø­rende afske­di­gelse af en ansat i fleksjob.

Sagen drejer sig om en kommu­nes afske­di­gelse af en medar­bej­der fra dennes stil­ling som fleksjo­ban­sat soci­al­rå­d­gi­ver på en kommu­nalt drevet virk­som­hed. Afske­di­gel­sen skete på grund af økono­mi­ske nedskæ­rin­ger, hvor­ef­ter der blev gennem­ført en redu­ce­ring i antal­let af perso­nale på institutionen.

Folke­tin­gets Ombuds­mand fandt ikke grund­lag for nærmere bemærk­nin­ger vedrø­rende kommu­nens vurde­rede bespa­rel­ser, men fandt at der var en række forhold angå­ende afske­di­gel­sen d. 25. marts 2010, der gav anled­ning til kritik.

For det første lagde Folke­tin­gets Ombuds­mand til grund, at kommu­nen ved afske­di­gelse af en fleksjo­ban­sat, var forplig­tet til at inddrage en Ramme­af­tale om det soci­ale kapi­tel. Denne aftale blev vedta­get mellem parterne på det kommu­nale område d. 4. juni 2004 (og juste­ret pr. april 2007).

Folke­tin­gets Ombuds­mand udtaler:

”Afta­len forplig­tede ikke kommu­nen til at fast­holde (A) i den fleksjob­stil­ling hun havde på insti­tu­tio­nen. Kommu­nen var deri­mod forplig­tet til at inddrage afta­len om det soci­ale kapi­tel ved vurde­rin­gen af om der var grund­lag for at afske­dige (A), lige­som afta­len forment­lig medførte at kommu­nen havde en skær­pet forplig­telse til at forsøge at ompla­cere (A) med henblik på at fast­holde hende på arbejdsmarkedet.”

I udta­lel­sen konklu­de­rer Folke­tin­gets Ombuds­mand efter­føl­gende, at kommu­nen ikke har inddra­get ramme­af­ta­len om det soci­ale kapi­tel ved behand­lin­gen af pågæl­dende sag, hvil­ket er en grund­læg­gende mangel i sagsbehandlingen.

For det andet kriti­se­rer Folke­tin­gets Ombuds­mand i sin udta­lelse den mang­lende fokus på ompla­ce­ring. Da kommu­nen traf beslut­nin­gen om at afske­dige den fleksjo­ban­satte medar­bej­der, var der også andre stil­lin­ger på insti­tu­tio­nen, der blev nedlagt. Flere af medar­bej­derne, der var ansat i disse stil­lin­ger, blev ompla­ce­ret. I sit parts­hø­rings­svar havde den afske­di­gede fleksjo­ban­satte medar­bej­der gjort opmærk­som på, at hun havde en baggrund som pæda­gog og soci­al­rå­d­gi­ver, og at hun havde en super­vi­sions­ud­dan­nelse. Yder­mere bemær­ker Folke­tin­gets Ombuds­mand, at det i forbin­delse med en sparer­unde måtte have betyd­ning, at 2/3 af den fleksjo­ban­sat­tes løn ikke blev betalt af kommu­nen. På den baggrund konklu­de­rer Folke­tin­gets Ombuds­mand, at;

”Kommu­nen har ikke… rede­gjort nærmere for i hvil­ket omfang kommu­nen over­ve­jede eller under­søgte mulig­he­derne for at ompla­cere (A)… Samlet set mener jeg ikke at kommu­nen har godt­gjort at der reelt blev fore­ta­get en under­sø­gelse af om (A) kunne ompla­ce­res, eller at der var en saglig grund til at dette ikke kunne lade sig gøre.”

For det tredje bemær­kes det i udta­lel­sen, at der er adskil­lige mang­ler med hensyn til parts­hø­rin­gen af den pågæl­dende medar­bej­der i forbin­delse med afske­di­gel­sen. Det er i rets­prak­sis forud­sat, at en person der påtæn­kes afske­di­get som led i bespa­rel­ser, ved parts­hø­rin­gen skal have oplyst, hvilke krite­rier myndig­he­den har anvendt ved udvæl­gel­sen af den eller de medar­bej­dere, der skal afske­di­ges. Beslut­nin­gen om afske­di­gelse var endvi­dere blevet meldt ud, før der blev fore­ta­get en part­hø­ring af den fleksjo­ban­satte medar­bej­der, hvil­ket giver det indtryk at kommu­nens efter­føl­gende parts­hø­ring ikke havde reelt indhold, fordi beslut­nin­gen om at afske­dige den pågæl­dende medar­bej­der alle­rede var truffet.

Folke­tin­gets Ombuds­mand udta­ler i denne forbin­delse endvi­dere; ”På den baggrund mener jeg det er kritisa­belt at (A) ikke fik kend­skab til de krite­rier, der dannede grund­lag for at hun blev indstil­let til afske­di­gelse… Samlet set er det min opfat­telse at kommu­nens parts­hø­ring var mangel­fuld, og at kommu­nens frem­gangs­måde gav det indtryk at parts­hø­rin­gen ikke havde reelt indhold.”

Ombuds­man­den fandt, at kommu­nen havde mislig­holdt sine forplig­tel­ser efter forvalt­nings­lo­vens § 24, jf. § 22, om at en skrift­lig afgø­relse, der ikke begun­sti­ger borge­ren, skal være ledsa­get af en begrun­delse. Yder­mere vurde­rer Folke­tin­gets Ombuds­mand, at kommu­nen heller ikke havde over­holdt reglerne i offent­lig­heds­lo­vens § 6 om notat­pligt, da kommu­nen ikke havde note­ret oplys­nin­ger i forbin­delse med bl.a. under­sø­gel­ser eller over­vej­el­ser omkring omplacering.

Folke­tin­gets Ombuds­mand udta­ler i sin konklu­sion at kommu­nens behand­ling af sagen ”led af væsent­lige mang­ler”, hvil­ket udgjorde grund­lag for henstil­ling til kommu­nen om at genop­tage sagen samt en over­vej­else fra kommu­nens side, om hvor­vidt sagens bør få konse­kven­ser, herun­der økono­mi­ske konsekvenser.

Afgø­rel­sen viser, at Ramme­af­ta­ler med et perso­na­lepo­li­tisk indhold skal medta­ges i beslut­nings­grund­la­get for afske­di­gel­ser og i det hele taget skal tages alvor­ligt, lige­som afgø­rel­sen viser, at en parts­hø­ring skal have et reelt indhold.

Henven­del­ser om afgø­rel­sen kan rettes til advo­kat Peter Breum på pb@elmer-adv.dk.