Folketingets Ombudsmand udtalte d. 20. juli 2011 kritik i en sag vedrørende afskedigelse af en ansat i fleksjob.
Sagen drejer sig om en kommunes afskedigelse af en medarbejder fra dennes stilling som fleksjobansat socialrådgiver på en kommunalt drevet virksomhed. Afskedigelsen skete på grund af økonomiske nedskæringer, hvorefter der blev gennemført en reducering i antallet af personale på institutionen.
Folketingets Ombudsmand fandt ikke grundlag for nærmere bemærkninger vedrørende kommunens vurderede besparelser, men fandt at der var en række forhold angående afskedigelsen d. 25. marts 2010, der gav anledning til kritik.
For det første lagde Folketingets Ombudsmand til grund, at kommunen ved afskedigelse af en fleksjobansat, var forpligtet til at inddrage en Rammeaftale om det sociale kapitel. Denne aftale blev vedtaget mellem parterne på det kommunale område d. 4. juni 2004 (og justeret pr. april 2007).
Folketingets Ombudsmand udtaler:
”Aftalen forpligtede ikke kommunen til at fastholde (A) i den fleksjobstilling hun havde på institutionen. Kommunen var derimod forpligtet til at inddrage aftalen om det sociale kapitel ved vurderingen af om der var grundlag for at afskedige (A), ligesom aftalen formentlig medførte at kommunen havde en skærpet forpligtelse til at forsøge at omplacere (A) med henblik på at fastholde hende på arbejdsmarkedet.”
I udtalelsen konkluderer Folketingets Ombudsmand efterfølgende, at kommunen ikke har inddraget rammeaftalen om det sociale kapitel ved behandlingen af pågældende sag, hvilket er en grundlæggende mangel i sagsbehandlingen.
For det andet kritiserer Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse den manglende fokus på omplacering. Da kommunen traf beslutningen om at afskedige den fleksjobansatte medarbejder, var der også andre stillinger på institutionen, der blev nedlagt. Flere af medarbejderne, der var ansat i disse stillinger, blev omplaceret. I sit partshøringssvar havde den afskedigede fleksjobansatte medarbejder gjort opmærksom på, at hun havde en baggrund som pædagog og socialrådgiver, og at hun havde en supervisionsuddannelse. Ydermere bemærker Folketingets Ombudsmand, at det i forbindelse med en sparerunde måtte have betydning, at 2/3 af den fleksjobansattes løn ikke blev betalt af kommunen. På den baggrund konkluderer Folketingets Ombudsmand, at;
”Kommunen har ikke… redegjort nærmere for i hvilket omfang kommunen overvejede eller undersøgte mulighederne for at omplacere (A)… Samlet set mener jeg ikke at kommunen har godtgjort at der reelt blev foretaget en undersøgelse af om (A) kunne omplaceres, eller at der var en saglig grund til at dette ikke kunne lade sig gøre.”
For det tredje bemærkes det i udtalelsen, at der er adskillige mangler med hensyn til partshøringen af den pågældende medarbejder i forbindelse med afskedigelsen. Det er i retspraksis forudsat, at en person der påtænkes afskediget som led i besparelser, ved partshøringen skal have oplyst, hvilke kriterier myndigheden har anvendt ved udvælgelsen af den eller de medarbejdere, der skal afskediges. Beslutningen om afskedigelse var endvidere blevet meldt ud, før der blev foretaget en parthøring af den fleksjobansatte medarbejder, hvilket giver det indtryk at kommunens efterfølgende partshøring ikke havde reelt indhold, fordi beslutningen om at afskedige den pågældende medarbejder allerede var truffet.
Folketingets Ombudsmand udtaler i denne forbindelse endvidere; ”På den baggrund mener jeg det er kritisabelt at (A) ikke fik kendskab til de kriterier, der dannede grundlag for at hun blev indstillet til afskedigelse… Samlet set er det min opfattelse at kommunens partshøring var mangelfuld, og at kommunens fremgangsmåde gav det indtryk at partshøringen ikke havde reelt indhold.”
Ombudsmanden fandt, at kommunen havde misligholdt sine forpligtelser efter forvaltningslovens § 24, jf. § 22, om at en skriftlig afgørelse, der ikke begunstiger borgeren, skal være ledsaget af en begrundelse. Ydermere vurderer Folketingets Ombudsmand, at kommunen heller ikke havde overholdt reglerne i offentlighedslovens § 6 om notatpligt, da kommunen ikke havde noteret oplysninger i forbindelse med bl.a. undersøgelser eller overvejelser omkring omplacering.
Folketingets Ombudsmand udtaler i sin konklusion at kommunens behandling af sagen ”led af væsentlige mangler”, hvilket udgjorde grundlag for henstilling til kommunen om at genoptage sagen samt en overvejelse fra kommunens side, om hvorvidt sagens bør få konsekvenser, herunder økonomiske konsekvenser.
Afgørelsen viser, at Rammeaftaler med et personalepolitisk indhold skal medtages i beslutningsgrundlaget for afskedigelser og i det hele taget skal tages alvorligt, ligesom afgørelsen viser, at en partshøring skal have et reelt indhold.
Henvendelser om afgørelsen kan rettes til advokat Peter Breum på pb@elmer-adv.dk.