Arbejdsgiver havde bevisbyrden for, at skadelidte havde modtaget personforflytningskursus

Ved kendelse af 8. april 2011 fra Retten i Hille­rød fand­tes arbejds­gi­ver erstat­nings­ansvar­lig for en ufag­lært pleje­hjem­san­sats tilska­de­komst. Arbejds­u­lyk­ken skete i forbin­delse med påklæd­ning af en pleje­hjems­be­boer, som gled på gulvet og faldt, hvor­ef­ter skade­lidte greb ud efter bebo­e­ren og derved pådrog sig en rygskade.

Arbejds­ska­desty­rel­sen aner­kendte skaden som en arbejds­skade og tilkendte senere godt­gø­relse for varigt mén på 12 % for den påførte rygskade.

Skade­lidte, som på ulyk­ke­s­tids­punk­tet var under uddan­nelse, kunne efter ulyk­ken ikke opret­holde sit fritidsjob, og havde efter endt uddan­nelse proble­mer med at opnå ansæt­telse på grund af rygska­den. Arbejds­ska­desty­rel­sen tilkendte hende midler­ti­dig erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning.

Skade­lidte rettede ca. 3 år efter ulyk­ken via FOA — Fag og Arbejde henven­delse til sin tidli­gere arbejds­gi­ver med anmod­ning om at modtage ulyk­kes­do­ku­men­ta­tion i form af, APV, ulyk­kes­a­na­lyse m.v., hvil­ket skade­lid­tes tidli­gere arbejds­gi­ver — på dette tids­punkt — ikke længere var i besid­delse af.

Der blev godt et år senere rejst erstat­nings­krav mod arbejds­gi­ve­ren, og da dette blev afvist, anlagde FOA — Fag og Arbejde på vegne skade­lidte rets­sag med krav om erstat­ning. Spørgs­må­let om ansvar blev udskilt til selv­stæn­dig delaf­gø­relse.

Arbejds­gi­vers forsik­rings­sel­skab afvi­ste erstat­nings­ansva­ret under henvis­ning til, at der var tale om en simpel og ruti­ne­mæs­sig arbejds­op­gave. Det blev samti­dig gjort gældende, at skade­lidte havde udvist erstat­nings­forta­bende passi­vi­tet, hvil­ket måtte komme skade­lidte bevis­mæs­sigt til skade, idet sagen først var forfulgt over­for arbejds­gi­ver flere år efter skaden, hvor det ikke var muligt for skade­lidte at fore­tage bevis­sik­ring.

For så vidt angår den bevis­mæs­sige del af sagen, gjorde skade­lidte bl.a. gældende, at arbejds­gi­ver — ved ikke at gemme APV, ulyk­kes­a­na­lyse, kursus­be­vi­ser mm. — havde bevis­byr­den for, at arbejds­gi­ver havde opfyldt sine forplig­tel­ser i rela­tion til at give fornø­den oplæ­ring (kursus i person­for­flyt­ning). Det blev endvi­dere gjort gældende, at arbejds­gi­ver, som bistod skade­lidte med anmel­delse af arbejds­u­lyk­ken til Arbejds­ska­desty­rel­sen — havde kendt til ulyk­ken, siden denne skete — og dermed havde haft mulig­hed for at fore­tage fornø­den bevis­sik­ring.

I retten forkla­rede skade­lidte og dennes tidli­gere kollega (og veninde), at de ikke under deres ansæt­telse havde modta­get uddan­nelse i person­for­flyt­telse. Arbejds­gi­ver havde ikke kunnet doku­men­tere, at skade­lidte havde modta­get dette kursus, som det blev påstået, og de for arbejds­gi­ver indkaldte vidner gav forkla­ring om hyppig­he­den af det omtalte person­for­flyt­nings­kur­sus, som blev afholdt 3–4 gange årligt, hvor der samlet blev argu­men­te­ret for, at det var særde­les tvivl­s­omt, om skade­lidte, ved en ansæt­telse i 3 år, ikke også skulle have modta­get dette kursus.

Retten lagde efter vidne­for­kla­rin­gerne til grund, at det var afde­lings­le­de­ren (arbejds­gi­ver), der havde ansva­ret for, at de ansatte fik den fornødne instruk­tion i arbej­dets udfø­relse, dels gennem et intro­duk­tions­for­løb og dels gennem kurser, og at retten efter de afgivne forkla­rin­ger ikke fandt det godt­gjort, at skade­lidte var blevet instru­e­ret i, hvor­le­des denne skulle hånd­tere even­tu­elle bebo­e­res fald. Retten bemær­kede herun­der, at arbejds­gi­ver, som selv havde anmeldt arbejds­u­lyk­ken, kunne have sikret sig bevis for omstæn­dig­he­derne ved arbejds­u­lyk­ken, herun­der for skade­lid­tes ansæt­tel­ses­for­hold samt hvilke kurser, hun havde delta­get i, hvor­ef­ter retten fandt det bevist, at arbejds­gi­ver havde tilsi­de­sat sin pligt til at instru­ere skade­lidte i, hvor­le­des hun skulle hånd­tere en beboer i fald, og dermed ikke tilret­telagt hendes arbejde sikker­heds­mæs­sigt forsvar­ligt, hvor­ved arbejds­gi­ver fand­tes erstat­nings­ansvar­lig for arbejds­u­lyk­ken.

Kommen­ta­rer
Kendel­sen viser, at det er arbejds­gi­ver, som bærer bevis­byr­den for, at dets medar­bej­dere er tilstræk­ke­ligt instrueret/oplært, herun­der har delta­get i kurser, også selvom der går lang tid, fra skaden indtræf­fer, til et erstat­nings­krav rejses.

Even­tu­elle spørgs­mål til sagen kan rejses til advo­kat Søren Kroer, der førte sagen for FOA — Fag og Arbejde.