Arbejdsgiver havde ingen ret til at foretage reduktion i sygemeldt funktionærs løn som følge af manglende ret til sygedagpengerefusion på grund af funktionærens forhold

HK fik den 1. novem­ber 2010 medhold i, at en arbejds­gi­ver (A) ikke kunne tilba­ge­holde et beløb svarende til den syge­dag­pen­gere­fu­sion A kunne have fået fra kommu­nen, fordi funk­tio­næ­ren (F) ikke havde en gyldig grund til at udeblive fra et opfølg­nings­møde i kommu­nen.

F havde været ansat som salgs­kon­su­lent fra 23. juni 2008, men blev opsagt fra sin arbejds­plads den 30. januar 2009 med 3 måne­ders varsel.

Opsi­gel­sen var sagligt begrun­det i omstruk­tu­re­ring på grund af faldende omsæt­ning, men F blev syge­meldt fra den 16. februar 2009 til udgan­gen af opsi­gel­ses­pe­ri­o­den den 30. april 2009.

Den 23. marts 2009 blev F indkaldt til et infor­ma­tions­møde hos kommu­nen med en efter­føl­gende person­lig samtale den 30. marts 2009.

Det frem­gik af indkal­del­sen, at retten til syge­dag­penge ville bort­falde ved mang­lende frem­møde uden gyldig grund.

F kontak­tede kommu­nen og oply­ste, at hun var indkaldt til en jobsam­tale på det pågæl­dende tids­punkt og derfor ikke kunne deltage i mødet. Kommu­nen oply­ste, at det ikke var en gyldig grund, og at syge­dag­pen­gene ville ophøre.

F tog til jobsam­tale og fik jobbet, som hun stadig bestri­der i dag.

Ved brev af 30. marts 2009 meddelte kommu­nen, at retten til syge­dag­penge ville ophøre den 1. april 2009, fordi F ikke var mødt til samta­len med kommu­nen, og at jobsam­ta­len ikke var en gyldig grund til at udeblive.
Den afgø­relse blev ikke påkla­get inden­for 4‑ugers fristen.

A modtog ingen syge­dag­pen­gere­fu­sion fra kommu­nen for april 2009, hvor­ef­ter A redu­ce­rede F’s løn med et beløb svarende til syge­dag­pen­ge­be­lø­bet.

Det skal bemær­kes, at A modtog meddel­else fra kommu­nen om, at syge­dag­pen­gene ville ophøre, men ikke reage­rede i den anled­ning.

Selvom det ikke frem­går af dommen, blev der, udover det anførte, også fra HK’s side proce­de­ret på, at A selv kunne have reage­ret over­for kommu­nen, men undlod at gøre dette. Det var derfor ikke korrekt, når A anførte, at de ikke havde mulig­hed for at påvirke forlø­bet.

Rettens begrun­delse og afgø­relse:
Retten lagde som ubestridt til grund, at F på grund af sygdom var uarbejds­dyg­tig og derfor havde lovligt forfald, hvor­ef­ter hun havde krav på løn for april 2009.

Retten fandt endvi­dere, at A havde været uberet­ti­get til at fore­tage reduk­tion i lønnen og at den omstæn­dig­hed, at F undlod at påklage kommu­nens afgø­relse ikke kunne føre til et andet resul­tat, hvor­ved bemær­kes, at A heller ikke selv reage­rede på afgø­rel­sen, selvom man var bekendt med den.

Elmer & Part­ne­res bemærk­nin­ger:
Dommen fast­slår, at en arbejds­gi­vers forplig­telse til at betale en funk­tio­nær løn under sygdom i henhold til funk­tio­nær­lovens § 5 ikke påvir­kes af arbejds­gi­ve­rens afledte mulig­hed for fort­sat syge­dag­pen­gere­fu­sion. Ifald funk­tio­næ­ren ikke medvir­ker over­for kommu­nen, har arbejds­gi­ve­ren en selv­stæn­dig forplig­telse til at reagere over­for kommu­nen.

Sagen er ikke anket.

Even­tu­elle spørgs­mål kan rettes til advo­kat Julie Krag-Juel-Vind-Frijs,jkf@elmer-adv.dk, som førte sagen for byret­ten.