Arbejdsskade — dom om ulykkesbegrebet — Ankestyrelsen hæver anke

Anke­sty­rel­sen blev ved dom af 5. decem­ber 2008, afsagt af Køben­havns Byret, dømt til at aner­kende, at en kors­bånds­skade opstået hos en sosu-assistent var en arbejds­u­lykke. Dommen blev anket af Anke­sty­rel­sen, og under anken blev nogle prin­ci­pi­elle spørgs­mål om årsa­gen til kors­bånds­ska­der, i tilfælde hvor skade­lidte alene udsæt­tes for egne bevæ­gel­ser, genfo­re­lagt Retslæ­ge­rå­det. Efter Retslæ­ge­rå­dets svar har Anke­sty­rel­sen nu hævet anken.

Hændel­sen
Sosu-assistent M, der arbej­dede med demens­ramte på et pleje­hjem, var en dag i færd med at hjælpe en demens­ramt borger på plads ved frokost­bor­det, da hun, stående bag borge­rens stol, ud af øjen­kro­gen kunne se, at en anden borger var ved at falde, hvor­for hun refleks­mæs­sigt drejede over­krop­pen, og — da hun ikke fik benene med — mærkede et knæk i knæet og plud­se­lige smer­ter. Efter­føl­gende blev det konsta­te­ret, at et kors­bånd var revet over.

Afgø­rel­ser
Arbejds­ska­desty­rel­sen afvi­ste at aner­kende hændel­sen med begrun­del­sen, at hændel­sen ikke inde­bar ”belast­nin­ger .. egnede til at frem­kalde en læsion af kors­bån­det”, og at “.. den beskrevne påvirk­ning … burde ikke kunne over­vinde krop­pens natur­lige styrke”. Anke­sty­rel­sen tilt­rå­dte afsla­get med begrun­del­sen, at den “.. plud­se­lige drej­ning af over­krop­pen ikke kan anses for at være egnet til at medføre den anmeldte lidelse”.

FOA — Fag og Arbejde stæv­nede heref­ter Anke­sty­rel­sen, og der blev stil­let spørgs­mål til Retslæ­ge­rå­det, som bl.a. udtalte, at “… hoved­par­ten af alle kors­bånds­ska­der sker som “solouheld” …” . Anke­sty­rel­sen blev dømt ved byret­ten, men ankede, og ønskede for lands­ret­ten at stille supple­rende spørgs­mål til Retslæ­ge­rå­det med henvis­ning til, at Retslæ­ge­rå­det i en anden sag (A) havde udtalt, at “en læsion af forre­ste kors­bånd i et i forvejen rask knæ kræver en ganske bety­de­lig påvirk­ning, og kan ikke opstå ved et vrid hvor der tilsy­ne­la­dende ikke har været tale om noget samti­digt fald eller anden udefra kommende påvirk­ning”.

Retslæ­ge­rå­det svarede heref­ter, at forskel­len mellem de to svar navn­lig bestod i, at der i sagen A var tale om en “… bevæ­gelse under “kontrol­le­rede” omstæn­dig­he­der, idet der var tale om en grad­vis rota­tion”, modsat den aktu­elle sag vedrø­rende M, og tilfø­jede: “I først­nævnte tilfælde vil kors­bån­det være beskyt­tet af et muskel­værn i den kontrol­le­rede bevæ­gelse, i andet tilfælde er der ingen muskel­kon­trol, og kors­bån­det kan læde­res”.

Anke­sty­rel­sen har heref­ter hævet anken.

Kommen­tar
Vi er af den opfat­telse, at denne sag har væsent­lig betyd­ning for mange af de skader, der afvi­ses med henvis­ning til, at der alene er tale om egen­be­væ­gel­ser, som ikke “burde kunne over­vinde krop­pens natur­lige styrke”.

Sagen er ført for FOA — Fag og Arbejde af advo­kat Søren Kjær Jensen.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760