Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
12.10.2020

Arbejdsskadeforsikringsselskaber skal betale renter af bruttobeløb og ikke af nettobeløb - Dom af 9. oktober

Kathrine Frøkjær

Retten i Glostrup har under medvirken af tre dommere den 9. oktober 2020 afsagt dom vedrørende den principielle problematik, der omhandler, hvorvidt et arbejdsskadeforsikringsselskab, der ikke har betalt den tilkendte erstatning rettidigt, skal betale renter af den fulde tilkendte erstatning (bruttobeløbet), eller alene betale renter af den erstatning, der efter indeholdelse af kildeskat tilkommer den skadelidte (nettobeløbet).


Sagens forløb


Sagen er ført for Finansforbundet på vegne et medlem, der i 2010 var udsat for et røveri i den bank hvor hun arbejdede, og efterfølgende udviklede PTSD og måtte overgå til førtidspension. Hun fik tilkendt méngodtgørelse og dernæst i 2016 erhvervsevnetabserstatning svarende til knap 29.000 kr. månedligt. Denne erstatning mente arbejdsskadeforsikringsselskabet ALKA ikke, at hun var berettiget til. ALKA anlagde senere sag mod Ankestyrelsen, men hævede denne retssag i slutningen af 2018.


På dette tidspunkt havde skadelidte mere end 1,3 millioner kr. til gode i månedlige bruttoydelser – som efter kildeskatindeholdelse, netto udgjorde ca. 800.000 kr. ALKA ville kun betale renter af de 800.000 kr. og ikke af de yderligere ca. 500.000 kr. Forskellen udgjorde ca. 57.000 kr.


Samme ret – Glostrup Ret – havde tidligere ved en upåanket dom fra 2012 i en anden sag truffet afgørelse om samme problem, men med det modsatte resultat, og en del forsikringsselskaber har efterfølgende haft den praksis, at der kun skulle betales renter af nettobeløbet.


Ankestyrelsen har endvidere i en principafgørelse (48-19) truffet afgørelse om, at der kun skal betales renter af nettobeløbet.


Retten fandt at arbejdsskadeforsikringsselskabet skal betale renter af den tilkendte bruttoerstatning. Den netop afsagte dom fra Retten i Glostrup underkender således den tidligere retsopfattelse.


Afgørelsen


De tre dommere udtaler i begrundelsen bag afgørelsen følgende:


”Det er efter ordlyden af § 26, stk. 3, det i stk. 1 omhandlede erstatningsbeløb, der forrentes, og da erstatningen for tab af erhvervsevne er beregnet på baggrund af A´s årlige bruttoindkomst før skaden og udbetales som et månedligt skattepligtigt beløb, er det omhandlede erstatningsbeløb i sig selv et bruttobeløb. Bestemmelsens ordlyd taler således for, at renteberegningen skal ske med udgangspunkt i bruttoerstatningen og dermed uafhængigt af A´s skattemæssige forhold. Det bemærkes, at der ikke er holdepunkter for det modsatte i bestemmelsens forarbejder.”


Endvidere konstaterede de tre dommere, at den erhvervsevnetabserstatning som kvinden er tilkendt blev ydet som erstatning for forringelse af hendes indtjeningsevne, og at de løbende ydelser har karakter af erstatning for en mistet løbende indtægt. Da ydelserne substituerer en indkomst, der ville have været skattepligtige, er ydelserne ligeledes skattepligtige og de dermed sammenlignelige med løn eller tabt arbejdsfortjeneste. I begrundelsen understreges det desuden, at:


”Det er ubestridt under sagen, at renter for krav på tabt arbejdsfortjeneste opgøres på baggrund af skadelidtes bruttoindtægt uden fradrag af skat, ligesom det er antaget i litteratur og praksis, at en lønmodtager, der har krav på løn, kan kræve renter af bruttolønnen, uanset at skadelidte eller lønmodtageren derved måtte blive overkompenseret.”


På baggrund heraf fandt retten, at der ikke var grundlag for ved beregning af renterne for erhvervsevnetabserstatningen at tage hensyn til, om og i hvilket omfang ydelserne er beskattet. Retten konkluderede således, at renterne skal beregnes på baggrund af bruttoerstatningsbeløbet.


Kommentar


Om sagen ankes vides af gode grunde endnu ikke; men det er under alle omstændigheder væsentligt at være opmærksom på problematikken, idet en række sager – hvis afgørelsen står ved magt – vil kunne genoptages.


Du kan læse dommen her


Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Søren Kjær Jensen der førte sagen for Finansforbundet.


Flere nyheder
Om os