Arbejdsskadestyrelsen dømt til at genoptage behandling mere end 5 år efter første afgørelse.

Arbejds­ska­desty­rel­sen er ved dom, afsagt af Østre Lands­ret 25. januar 2013, blevet dømt til at genop­tage en sag om erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning i anled­ning af en tilska­de­komst, en bankan­sat var udsat for i 2003.

Sagen:
En kvin­de­lig bankan­sat var i 2003 udsat for et fald på en trappe, der medførte en skade i lænden. Skadens følger blev takse­ret til 5 % varigt mén, men ikke noget erhverv­sev­ne­tab, ved afgø­relse i februar 2005, da den bankan­satte havde genop­ta­get arbej­det fuldt ud og ikke mistet lønind­tægt.

Nogle år efter fik hun imid­ler­tid en helbreds­mæs­sig forvær­ring i ryggen; måtte gå ned i tid igen­nem en peri­ode arbejds­mæs­sigt, men måtte opgive arbej­det og blev tilkendt inva­li­de­pen­sion fra sin pensions­kasse fra august 2010.

Hun søgte om genop­ta­gelse mere end 5 år efter, den første afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab var truf­fet.

Da den helbreds­mæs­sige forvær­ring ikke skyld­tes arbejds­ska­den, afslog Arbejds­ska­desty­rel­sen at genop­tage spørgs­må­let om erhverv­sev­ne­tab­ser­stat­ning og anførte som begrun­delse, at hun jo havde ”arbej­det en række år efter skaden. Først i forbin­delse med forvær­rin­gen af dine rygge­ner, som vi har vurde­ret ikke kan tilskri­ves skaden, gik du ned i tid og er nu tilkendt inva­li­de­pen­sion”. Man fandt derfor ikke, at ”ændrin­gen i din erhvervs­mæs­sige situ­a­tion kan tilskri­ves skaden”.

Finans­for­bun­det anlagde heref­ter rets­sag mod Arbejds­ska­desty­rel­sen, og Retten i Glostrup gav hende ret i, at sagen skulle genop­ta­ges med den begrun­delse, at der, dels var ”sket en væsent­lig foran­dring af (skade­lid­tes) erhvervs­mæs­sige forhold, fra den første afgø­relse om erhverv­sev­ne­tab blev truf­fet i februar 2005, og til hun i april 2010 anmo­dede om, at spørgs­må­let … blev genop­ta­get”, og da ca. halv­de­len af det samlede rygmén (der nu blev takse­ret til 12 %) jo var aner­kendt som værende forår­sa­get af arbejds­ska­den, fandt Retten dernæst, ”at det må anses for over­ve­jende sand­syn­ligt, at i hvert fald en del af (den bankan­sat­tes) samlede erhverv­sev­ne­tab er en følge af arbejds­ska­den”, og Retten fandt heref­ter, at betin­gel­serne for genop­ta­gelse uden­for de 5 år var opfyldt.

Arbejds­ska­desty­rel­sen ankede dommen til Lands­ret­ten, der imid­ler­tid stad­fæ­stede dommen.

Kommen­ta­rer:
Sagen illu­stre­rer, at Arbejds­ska­de­myn­dig­he­derne ofte – fejl­ag­tigt – stil­ler krav om, at årsa­gen til den helbreds­mæs­sige forvær­ring skal være arbejds­ska­den for at kunne genop­tage den erhvervs­mæs­sige ændring.

Arbejds­ska­desty­rel­sen gjorde herun­der meget ud af prin­ci­p­af­gø­relse 174–11 og Højeste­rets­dom U 2011 1341 H, og at det af denne dom som udtalt i P 174–11 frem­går at ”skade­lidte har bevis­byr­den for årsags­sam­men­hæng mellem forvær­ring af de helbreds­mæs­sige forhold og arbejds­ska­den”.

Det er også ganske rigtigt – hvis det drejer sig om genop­ta­gelse af ménet.

Det er imid­ler­tid vores opfat­telse, at det afgø­rende for spørgs­må­let om genop­ta­gelse af erhverv­sev­ne­ta­bet må være, om skadens følger; selvom de kun udgør en mindre del af de samlede følger, har været medvir­kende årsag til den erhvervs­mæs­sige ændring.

Sagen er ført af Søren Kjær Jensen for Finans­for­bun­det på vegne den bankan­satte.

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760