Årsagssammenhæng mellem piskesmældsskade og erhvervsevnetab på 65 har Højesteret afgjort i dom af den 15. april

Sagen angik primært, om der var årsags­sam­men­hæng mellem en trafi­ku­lykke i 1998 med påkør­sel bagfra og et af Arbejds­ska­desty­rel­sen vurde­ret erhverv­sev­ne­tab på 65 %. Det andet spørgs­mål var, om årsløn­nen ved bereg­ning af erstat­ning for erhverv­sev­ne­tab skulle fast­sæt­tes til den fakti­ske indtægt ved halv­tids erhvervs­ar­bejde eller til det lønnen ville have været på fuld­tid.

Den dengang 56-årige kvinde blev holdende stille i en mindre bil påkørt bagfra af en mindre vare­bil, der i vådt og glat fører ”gled ind i” i bagen­den på skade­lid­tes bil. Den fik en bule i kofan­ge­ren, men blev erklæ­ret totalska­det pga. ringe værdi (7.000 kr.). Skade­lidte kontak­tede først egen læge 20 dage og beskrev da, hvil­ket blev ført til jour­nal, at hun siden ulyk­ken havde haft smer­ter, hoved­pine og været svim­mel. Efter ca. ½ års syge­mel­ding forsøgte at genop­tage arbej­det, men ca. et år efter ulyk­ken søgte hun om orlov fra hendes halv­tids­stil­ling angi­ve­ligt (også) på grund af uove­r­ens­stem­mel­ser med hendes chef, der havde chika­ne­ret hende. Deref­ter kom hun ikke i arbejde igen og blev senere tilkendt førtids­pen­sion. Udover disse arbejds­mæs­sige belast­nin­ger var hun også i længere peri­ode under psyki­a­trisk behand­ling på grund af et nært fami­lie­med­lems psyki­ske lidelse med misbrug. Der var oplyst fami­liær dispo­ne­ring for psykisk lidelse.

Retslæ­ge­rå­det udtalte bl.a., at der ”kan være” sammen­hæng mellem ulyk­ken og de primære gener (smer­ter og svim­mel­hed), men at det ellers var ”usik­kert” om der var årsags­sam­men­hæng og ”usand­syn­ligt” at det senere udvik­lede kroni­ske smer­te­syn­drom var en følge af den ”fysi­ske” påvirk­ning ved ulyk­ken.

Alle 5 dommere var som lands­ret­ten enige i, at der var årsags­sam­men­hæng trods Retslæ­ge­rå­dets besva­rel­ser. Det skete bl.a. med henvis­ning til flere speci­al­læ­ge­er­klæ­rin­ger, at det ikke var doku­men­te­ret at erhverv­sev­nen var nedsat forud for ulyk­ken eller, at der efter ulyk­ken var opstået lidel­ser, der havde påvir­ket erhverv­sev­nen.

Med dissens fandt 4 dommere ikke grund­lag for at anvende en skøns­mæs­sig fast­sæt­telse af årsløn­nen, da skade­lidte ikke på noget tidli­gere tids­punkt havde arbej­det på fuld tid, og da det oply­ste om hendes ”arbejde i hjem­met” ikke havde et sådant omfang. Derfor blev årsløn­nen modsat i Østre Lands­ret fast til den fakti­ske indtægt. Da forsik­rings­sel­ska­bet havde betalt svarende til 60 % erhverv­sev­ne­tab med faktisk årsløn, fik skade­lidte kun medhold i et mindre yder­li­gere erstat­nings­be­løb.

Kommen­tar:
Da Højeste­ret i de to senest domme har tilsi­de­sat Arbejds­ska­desty­rel­sens vurde­ring af erhverv­sev­ne­ta­bets omfang (og dermed årsags­sam­men­hæng) i sager om følger efter whiplas­hlæ­sion, har dommen stor betyd­ning på dette. Det skyl­des særligt, at Retslæ­ge­rå­dets 3 besva­rel­ser efter­lod et klart indtryk af en yderst tvivl­som årsags­sam­men­hæng. Forsik­rings­sel­skab inddrog med stor vægt en række norske Højeste­rets­domme, der alle er nået frem til, at der ikke er årsags­sam­men­hæng. Højeste­ret har valgt ikke at følge op på den syste­ma­tik for bedøm­melse af årsags­sam­men­hæng, der anven­des i norsk rets­prak­sis, men deri­mod at forholde sig til om der er årsags­sam­men­hæng ”i over­ens­stem­melse med Arbejds­ska­desty­rel­sens vurde­ring”. Dommen vil blive nærmere analy­se­ret og kommen­te­ret på et senere tids­punkt.

Spørgs­mål kan rettes til advo­kat Karsten Høj, der førte sagen for den skade­lidte.

Dommen kan hentes her:

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785