Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
28.03.2007

Beskæftigelsesministeren har i dag den 28. marts 2007 fremsat lovforslag LF 194 om ændring af arbejdsskadesikringsloven. Ændrede kapitaliseringsfaktorer, tilkendelse af løbende erstatning forud for kapitalerstatning og lempelse af betingelser for dispens

Elmer & Partnere

Lovforslagets hovedindhold:

Der har i 2006 været nedsat 2 udvalg på arbejdsskadeområdet, der begge i slutningen af året har afgivet betænkning, og som er grundlaget for det nu fremsatte lovforslag. 1. Kapitaliseringsfaktorer. Der indføres nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer. Kapitaliseringsfaktorerne bruges, når en erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger skal udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning). Principperne for fastsættelse af faktorerne har været uændrede siden 1978. Kapitaliseringsfaktorerne ændres, så tilskadekomne i princippet får samme beløb i erstatning, uanset om pengene udbetales som en skattepligtig løbende erstatning eller som et skattefrit engangsbeløb. Det foreslås samtidig, at faktorerne fremover reguleres årligt. 2. Løbende erstatning for erhvervsevnetabet fra tabets opståen. Der indføres en bestemmelse om, at det bliver muligt fremover at tilkende en løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, der skal udbetales som et engangsbeløb (tab på under 50 %). Forslagene om nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer påvirkes også af den øgede folkepensionsalder, der er en følge af Velfærdsaftalen. Lovforslaget indeholder derfor også justeringer som følge heraf. 3. Lempelse af betingelserne for dispensation ved anmeldelse efter 1 år. Der indføres en ny regel om dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven. Nyere praksis vedrørende den gældende regel har været kritiseret, og forslaget indebærer, at tidligere praksis lovfæstes (praksis før 2001). 4. Andre forslag. Ændrede regler og principper for fastsættelse og betaling af bidrag vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der foreslås en overgang til en pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for den nuværende funderede ordning. En pay-as-you-go ordning indebærer, at arbejdsgiverne årligt skal betale et bidrag, der svarer til de udgifter, der skal betales i bidragsåret. Endelig foreslås der i overensstemmelse med forslagene fra AES-udvalget en belønningsordning for arbejdsgivere baseret på virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Belønningsordningen foreslås knyttet til arbejdsgivernes bidragsbetaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Herudover indeholder lovforslaget en række elementer af teknisk art. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2007. De elementer i lovforslaget, der vedrører bidragsfastsættelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2008.


Elmer & Partneres kommentarer:

Når det tages i betragtning, at udvalget udover enkelte helt konkrete ”opgaver” havde til opgave at se på samordningen mellem sociale ydelser og erstatning for en arbejdsskade og ”samspilsproblemerne” mellem reglerne for arbejdsskader og de almindelige udmålingsregler i erstatningsansvarsloven, er det noget skuffende, at lovforslaget ikke indeholder blot et forslag, der ændrer på de eksisterende problemer. Tværtimod vil de foreslåede regler for kapitalisering af løbende erstatninger øge forskellene mellem de to erstatningslove. Alle nuværende forskelle opretholdes i øvrigt; både hvad betingelserne for at have ret til en bestemt erstatningsydelse og udmålingen heraf. De foreslåede ændrede regler og principper for kapitalisering vil medføre en ikke ubetydelig omfordeling fra ældre til yngre tilskadekomne. Således vil eksempelvis en 2o-årig få fordoblet kapitalerstatningen, idet faktoren vil blive forhøjet fra ca. 11 til ca. 22. Forhøjelsen bliver mindre jo ældre den tilskadekomne er, og fra med det 52. år vil forslaget betyde, at kapitalerstatningen blive mindre end efter de nugældende regler. Denne omfordeling kan diskuteres, men der næppe tvivl om, at de foreslåede principper vil medføre en mere retfærdig erstatningsfastsættelse, idet de yngre tilskadekomne i dag underkompenseres i væsentlig grad. Da den højeste kapitalfaktor efter erstatningsansvarsloven er 10 (for tilskadekomne under 30 år), vil der således opstå en ganske stor forskel. Der er ikke være tvivl om, at der også er behov for at se på, om der skal indføres samme principper i erstatningsansvarsloven, da det er uforklarligt, hvis der på dette punkt skal være forskel mellem de to love. Reglen om at afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne på under 50 % skal suppleres med løbende erstatning fra tabet er opstået (eksempelvis indtægtsnedgangen, tilkendelse af fleksjob eller lignende) er tiltrængt, da dermed bliver ens regler uanset om tabet er over eller under 50 %. Den gældende forskel er urimelig og ubegrundet. Endelig skal forslaget om ved lov at regulere, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at der skal dispenseres for anmeldelse af en arbejdsskade efter udløb af anmeldelsesfristen på 1 år, fremhæves. Til omkring 2001 var det efter praksis tilstrækkeligt for dispensation, at der forelå bevis for, (1) at der var sket en arbejdsskade, (2) at der var erstatningsberettigende følger, og (3) at der var årsagssam-menhæng mellem disse og arbejdsskaden. Ankestyrelsen strammede i 2001 praksis således, at der tillige skulle foreliggende en konkret (4) ”rimelig begrundelse” for den ikke rettidige anmeldelse. Denne stramning, som myndighederne konsekvent har kaldt en ”præcisering”, har betydet, at ekstra 250-300 årligt har fået afslag på dispensation. Det har givet og giver anledning til mange retssager, hvoraf en del er endt til fordel for de tilskadekomne. Højesteret mangler endnu at tage stilling til praksisændringen i 2001. Forslaget bringer retsstillingen tilbage til før 2001, hvilket er positivt, men det forekommer helt urimeligt, at de ca. 2000, der i årene ind i mellem har fået afslag, lades i stikken. Det synes særligt kritisabelt, fordi den ændrede praksis i 2001 ikke var begrundet i ændrede lovregler men blot en administrativ besluttet ændring.


Spørgsmål og kommentarer til lovforslaget kan rettes til advokat Karsten Høj, der var medlem af arbejdsskadeudvalget udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) eller advokat Søren Kjær Jensen.


Flere nyheder
Om os