Beskæftigelsesministeren har i dag den 28. marts 2007 fremsat lovforslag LF 194 om ændring af arbejdsskadesikringsloven. Ændrede kapitaliseringsfaktorer, tilkendelse af løbende erstatning forud for kapitalerstatning og lempelse af betingelser for dispens

Lovfor­sla­gets hove­d­ind­hold:
Der har i 2006 været nedsat 2 udvalg på arbejds­ska­de­om­rå­det, der begge i slut­nin­gen af året har afgi­vet betænk­ning, og som er grund­la­get for det nu frem­satte lovfor­slag. 1. Kapi­ta­li­se­rings­fak­to­rer. Der indfø­res nye prin­cip­per for fast­sæt­telse af kapi­ta­li­se­rings­fak­to­rer. Kapi­ta­li­se­rings­fak­to­rerne bruges, når en erstat­ning for tab af erhverv­sevne og tab af forsør­ger skal udbe­ta­les som et engangs­be­løb (kapi­ta­ler­stat­ning). Prin­cip­perne for fast­sæt­telse af fakto­rerne har været uændrede siden 1978. Kapi­ta­li­se­rings­fak­to­rerne ændres, så tilska­de­komne i prin­cip­pet får samme beløb i erstat­ning, uanset om pengene udbe­ta­les som en skat­teplig­tig løbende erstat­ning eller som et skat­te­frit engangs­be­løb. Det fore­slås samti­dig, at fakto­rerne frem­over regu­le­res årligt. 2. Løbende erstat­ning for erhverv­sev­ne­ta­bet fra tabets opståen. Der indfø­res en bestem­melse om, at det bliver muligt frem­over at tilkende en løbende erstat­ning for tab af erhverv­sevne forud for en afgø­relse om erstat­ning for tab af erhverv­sevne, der skal udbe­ta­les som et engangs­be­løb (tab på under 50 %). Forsla­gene om nye prin­cip­per for fast­sæt­telse af kapi­ta­li­se­rings­fak­to­rer påvir­kes også af den øgede folke­pen­sions­al­der, der er en følge af Velfærds­af­ta­len. Lovfor­sla­get inde­hol­der derfor også juste­rin­ger som følge heraf. 3. Lempelse af betin­gel­serne for dispen­sa­tion ved anmel­delse efter 1 år. Der indfø­res en ny regel om dispen­sa­tion fra anmel­del­ses­fri­sten i arbejds­ska­desik­rings­lo­ven. Nyere prak­sis vedrø­rende den gældende regel har været kriti­se­ret, og forsla­get inde­bæ­rer, at tidli­gere prak­sis lovfæ­stes (prak­sis før 2001). 4. Andre forslag. Ændrede regler og prin­cip­per for fast­sæt­telse og beta­ling af bidrag vedrø­rende Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­syg­doms­sik­ring. Der fore­slås en over­gang til en pay-as-you-go ordning i Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­syg­doms­sik­ring i stedet for den nuvæ­rende funde­rede ordning. En pay-as-you-go ordning inde­bæ­rer, at arbejds­gi­verne årligt skal betale et bidrag, der svarer til de udgif­ter, der skal beta­les i bidrag­såret. Ende­lig fore­slås der i over­ens­stem­melse med forsla­gene fra AES-udvalget en beløn­nings­ord­ning for arbejds­gi­vere base­ret på virk­som­he­dens indsats for at forbedre arbejds­mil­jøet. Beløn­nings­ord­nin­gen fore­slås knyt­tet til arbejds­gi­ver­nes bidrags­be­ta­ling til Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­syg­doms­sik­ring. Heru­d­over inde­hol­der lovfor­sla­get en række elemen­ter af teknisk art. Det fore­slås, at lovfor­sla­get træder i kraft den 1. juli 2007. De elemen­ter i lovfor­sla­get, der vedrø­rer bidrags­fast­sæt­tel­sen i Arbejds­mar­ke­dets Erhvervs­syg­doms­sik­ring fore­slås dog først at træde i kraft den 1. januar 2008.

Elmer & Part­ne­res kommen­ta­rer:
Når det tages i betragt­ning, at udval­get udover enkelte helt konkrete ”opga­ver” havde til opgave at se på samord­nin­gen mellem soci­ale ydel­ser og erstat­ning for en arbejds­skade og ”samspilspro­ble­merne” mellem reglerne for arbejds­ska­der og de almin­de­lige udmå­lings­reg­ler i erstat­nings­ansvars­lo­ven, er det noget skuf­fende, at lovfor­sla­get ikke inde­hol­der blot et forslag, der ændrer på de eksi­ste­rende proble­mer. Tvær­ti­mod vil de fore­slå­ede regler for kapi­ta­li­se­ring af løbende erstat­nin­ger øge forskel­lene mellem de to erstat­nings­love. Alle nuvæ­rende forskelle opret­hol­des i øvrigt; både hvad betin­gel­serne for at have ret til en bestemt erstat­ning­sy­delse og udmå­lin­gen heraf. De fore­slå­ede ændrede regler og prin­cip­per for kapi­ta­li­se­ring vil medføre en ikke ubety­de­lig omfor­de­ling fra ældre til yngre tilska­de­komne. Såle­des vil eksem­pel­vis en 2o-årig få fordoblet kapi­ta­ler­stat­nin­gen, idet fakto­ren vil blive forhø­jet fra ca. 11 til ca. 22. Forhø­jel­sen bliver mindre jo ældre den tilska­de­komne er, og fra med det 52. år vil forsla­get betyde, at kapi­ta­ler­stat­nin­gen blive mindre end efter de nugæl­dende regler. Denne omfor­de­ling kan disku­te­res, men der næppe tvivl om, at de fore­slå­ede prin­cip­per vil medføre en mere retfær­dig erstat­nings­fast­sæt­telse, idet de yngre tilska­de­komne i dag under­kom­pen­se­res i væsent­lig grad. Da den høje­ste kapi­tal­fak­tor efter erstat­nings­ansvars­lo­ven er 10 (for tilska­de­komne under 30 år), vil der såle­des opstå en ganske stor forskel. Der er ikke være tvivl om, at der også er behov for at se på, om der skal indfø­res samme prin­cip­per i erstat­nings­ansvars­lo­ven, da det er ufor­klar­ligt, hvis der på dette punkt skal være forskel mellem de to love. Reglen om at afgø­rel­ser om erstat­ning for tab af erhverv­sevne på under 50 % skal supple­res med løbende erstat­ning fra tabet er opstået (eksem­pel­vis indtægts­ned­gan­gen, tilken­delse af fleksjob eller lignende) er tiltrængt, da dermed bliver ens regler uanset om tabet er over eller under 50 %. Den gældende forskel er urime­lig og ubegrun­det. Ende­lig skal forsla­get om ved lov at regu­lere, hvilke betin­gel­ser, der skal være opfyldt, for at der skal dispen­se­res for anmel­delse af en arbejds­skade efter udløb af anmel­del­ses­fri­sten på 1 år, frem­hæ­ves. Til omkring 2001 var det efter prak­sis tilstræk­ke­ligt for dispen­sa­tion, at der forelå bevis for, (1) at der var sket en arbejds­skade, (2) at der var erstat­nings­be­ret­ti­gende følger, og (3) at der var årsagssam-menhæng mellem disse og arbejds­ska­den. Anke­sty­rel­sen stram­mede i 2001 prak­sis såle­des, at der tillige skulle fore­lig­gende en konkret (4) ”rime­lig begrun­delse” for den ikke retti­dige anmel­delse. Denne stram­ning, som myndig­he­derne konse­kvent har kaldt en ”præci­se­ring”, har bety­det, at ekstra 250–300 årligt har fået afslag på dispen­sa­tion. Det har givet og giver anled­ning til mange rets­sa­ger, hvoraf en del er endt til fordel for de tilska­de­komne. Højeste­ret mang­ler endnu at tage stil­ling til prak­sis­æn­drin­gen i 2001. Forsla­get brin­ger rets­stil­lin­gen tilbage til før 2001, hvil­ket er posi­tivt, men det fore­kom­mer helt urime­ligt, at de ca. 2000, der i årene ind i mellem har fået afslag, lades i stik­ken. Det synes særligt kritisa­belt, fordi den ændrede prak­sis i 2001 ikke var begrun­det i ændrede lovreg­ler men blot en admi­ni­stra­tiv beslut­tet ændring.

Spørgs­mål og kommen­ta­rer til lovfor­sla­get kan rettes til advo­kat Karsten Høj, der var medlem af arbejds­ska­de­ud­val­get udpe­get af De samvir­kende Inva­li­de­or­ga­ni­sa­tio­ner (DSI) eller advo­kat Søren Kjær Jensen.

Advokat Karsten Høj

Karsten Høj

Partner

Direkte: +45 3367 6785

Advokat Søren Kjær Jensen

Søren Kjær Jensen

Partner

Direkte: +45 3367 6760